Project Details

Description

Der findes stort set ikke det mediehus, som ikke netop har fået en ny strategi for digitale medier og web-tv - eller er i gang med at få det. Inden for blot det seneste år har blandt andet Berlingske, Politiken, Børsen, Ekstra Bladet, TV2 og DR lanceret omfattende nye digitale strategier med særligt fokus på web tv. Det er dog meget begrænset, hvad vi har af forskningsbaseret viden om den omfattende udrulning af web-tv – og ikke mindst om, hvad der virker og ikke virker. Derfor ansøger vi om midler til at undersøge ti danske mediers web-tv – i forhold til indhold, produktion og distribution. Fokus lægges på hvad der bliver produceret af web-tv, hvordan det produceres, og hvordan medierne udkommer med det. Materialet vil være helt unikt. Den eneste tidligere undersøgelse af web-tv i mediehuse herhjemme blev gennemført af Center for Journalistik for fem år siden, og det vil derfor være muligt at sammenligne og for første gang få et forskningsbaseret indblik i udviklingen på området. Materialet vil offentliggøres i en rapport, ved en konference og ved at blive inddraget i Centerets undervisning og kurser. Formålet er at give branchen helt ny viden om web-tv. Materialet vil give input og inspiration til web-tv produktion, konkrete bud på nye genrer og formater og afklare definitioner og begreber. Alt sammen noget der kan bruges bredt direkte i udviklingen af web-tv og skabe fundament for en kvalificeret efterkritik og debat om mediet.

Layman's description

Dansk
StatusFinished
Effective start/end date01/09/201530/06/2017