VIS MOOT 2016/2017 Kammeradvokaten

Project: Research

Project Details

Description

Projektet er et særdeles praksisorienteret talentudviklingsprogram, der giver udvalgte jurastuderende fra Syddansk Universitet mulighed for at fremme deres forståelse for løsning af komplekse internationale juridiske problemstillinger samt give den enkelte deltager værdifulde redskaber, herunder mulighed for at udvikle evnen til at tale og forstå juridisk engelsk. Årets hold består af Anders Wied-christiansen, Aske Kaadt, Camilla Saager Steensig, Christian Blicher Møller, Gülsah Bektas, Janani Parameswaran og Kasper Hjort Midtgaard. Vis Moot er et anerkendt internationalt processpil, der udspiller sig på engelsk og afholdes foran fiktive voldgiftstribunaler i bl.a. München, Amsterdam og Wien i foråret 2017. Tribunalerne vil bestå af anerkendte eksperter i voldgift og international køberet. Disse vil bedømme de næsten 300 deltagende holds præstationer. Iblandt deltagerne findes prominente universiteter fra hele verden, herunder Harvard University, Colombia University og Kings College London. Deltagerne får derfor mulighed for at sætte Danmark og Syddansk Universitet på verdenskortet i konkurrence med de bedste studerende fra hele verden. Konkurrencen er opdelt i en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del indebærer, at deltagerne skal udfærdige et processkrift for såvel sagsøger som sagsøgte. Den mundtlige del består af proceduren, der udføres foran de fiktive tribunaler. Begge dele af projektet udfordrer de deltagernes retorik, og styrker deres juridiske argumentationsteknik. Deltagerne får kompetencer og uddannelsesmæssige erfaringer på niveauer, der ikke kan opnås andetsteds. Desuden opbygges et indgående kendskab til international handelsret og international voldgift samtidig med, at de deltagerne oparbejder et højt niveau i skriftlig og mundtlig engelsk. Derudover lærer deltagerne at arbejde med den juridiske metode, der anvendes i praksis.

Layman's description

Dansk
StatusFinished
Effective start/end date01/10/201630/09/2017