Ret kurs for arbejdsmiljøet - – et aktionsforskningsprojekt om udvikling af anbefalinger for fiskeres psykosociale arbejdsmiljø

Project: Research

Project Details

Description

Dette projekt vil forbedre danske fiskeres oplevelse af indflydelse i arbejdet og bidrage til at relevant viden om psykosocialt arbejdsmiljø bringes i anvendelse i erhvervet, på en måde som passer til erhvervets særlige karakter. Det endelige mål er et bedre psykosocialt ar-bejdsmiljø for fiskere og dermed færre som mistrives eller forlader erhvervet.

Fiskerierhvervet i Danmark har oplevet omfattende forandringer gennem de senere år, for nylig er der f.eks. indført trawlforbud i bælterne og kameraovervågning af fartøjer, der fisker efter hummer i Kattegat. Med planen om en grøn omstilling vil der formentlig komme flere ændringer i erhvervet fremadrettet og det gør det vigtigt at sikre at nye tiltag og reguleringer gennemføres på en social bæredygtig måde, så erhvervsfiskere kan trives i erhvervet.

Forskningen viser, at forandringer har en negativ betydning for helbred og trivsel i arbejdet. En ofte fremhævet negativ konsekvens ved forandringer er øget job-usikkerhed, dvs. usik-kerhed afledt af risikoen for at miste sit job eller miste væsentlige kvaliteter ved jobbet
Projektet bygger på erfaringer med at inddrage forskellige aktører og perspektiver i at ud-vikle viden om psykosocialt arbejdsmiljø. Konkret etableres og anvendes vidensmobilise-rende netværksgrupper om psykosocialt arbejdsmiljø i fiskeriet, som en løftestang til at fremme fiskernes indflydelse på erhvervet og til at give dem mere viden om hvordan man reducerer oplevelsen af job-usikkerhed gennem inddragelse.
Short titleRet kurs
StatusFinished
Effective start/end date01/01/202331/12/2023