Hvordan sikrer vi effektiv behandling til børn, der har været udsat for overgreb?

Project: PhD Project

Project Details

Description

I Danmark udsættes ca. 2400 børn for overgreb (fysisk, psykisk og/eller seksuelt) hvert år. Uden tidlig opsporing og effektiv traumefokuseret behandling kan overgreb for få alvorlige konsekvenser, som risikerer at følge og invalidere barnet ind i senere barn-, ungdom- og voksenliv. I Danmark har vi aktuelt ingen nationale kliniske retningslinjer for behandling af børn, der oplever overgreb eller andre traumer, ej heller foreligger der større interventionsstudier af forskellige metoders egnethed til at behandle børns traumerelaterede symptomer. Formålet med dette ph.d.-projekt er derfor at bidrage til at sikre virksomme behandlingstilbud til i Danmark til børn, der udsættes for overgreb. Projektet sigter også mod at dokumentere behandlingsbehovet hos denne børnegruppe og undersøge, om der er særlige mønstre af symptomatologi hos børn, der udsættes for overgreb. Dette vil vi opnå gennem tre delmål: 1) Kortlægge evidensen for en række behandlingsmetoder, der nationalt og internationalt anvendes til at behandle børn med traumerelaterede symptomer og vanskeligheder 2) Undersøge virkningen af traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi til børn i alderen 6-17 år, der udredes og behandles i regi af De danske børnehuse (DDB) 3) Udforske symptomprofiler hos børn set i DDB. Projektet har en stor samfundsmæssig og klinisk relevans, idet resultaterne kan være med til at danne baggrund for evidensinformeret beslutningstagen og behandlingsplanlægning i klinisk praksis og dermed sikre, at flere børn tilbydes behandling på et evidensbaseret grundlag. Det er også vores håb, at projektets resultaterne kan bidrage til udvikling af nationale kliniske retningslinjer for behandling af traumatiserede børn.
StatusActive
Effective start/end date01/01/202431/12/2026

Fingerprint

Explore the research topics touched on by this project. These labels are generated based on the underlying awards/grants. Together they form a unique fingerprint.