Project Details
Description
I 2020 har der på Danmarks sygehuse været 1612 patienter, der har haft bevidnet hjertestop (IHCA-patienter = In Hospital Cardiac Arrest-patienter). Heraf fik 1076 patienter, dvs. omkring 67%, genoprettet egen cirkulation.
Der er kun meget begrænset viden om hjertestopoverleveres psykiske og kognitive tilstand. Det tyder dog på, at patienter, der har overlevet et hjertestop, klarer sig psykisk og kognitivt dårligere sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Et nyere dansk studie har f.eks. påvist en fem gange øget risiko for selvmord blandt hjertestopoverlevere sammenlignet med den danske baggrundsbefolkning.
Området er beskedent belyst, hvorfor der er brug for yderligere undersøgelser af problematikken, dels for at øge den kliniske viden, dels for at kunne varetage efterbehandlingen af hjertestopoverlevere bedst muligt, – også omkring de ikke-hjertemedicinske helbredsforhold.
På baggrund af den foreliggende litteratur kan man opstille hypoteserne, at der efter et hjertestop er betydelig risiko for psykiske vanskeligheder, primært depression, angst samt posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) og for dårlig kognitiv funktion blandt patienterne, at de psykiske og kognitive vanskeligheder fører til forringet livskvalitet for både de ramte og deres pårørende, og at bedre viden om disse vanskeligheder kan medvirke til at optimere rådgivningen af hjertestopoverlevere og deres pårørende samt på sigt kan bidrage til et bedre patientforløb.
Studiet ”Hjertestopoverlevere – Psykiatrisk komorbiditet og kognitive forstyrrelser” vil blive udført under et samarbejde mellem Psykiatrisk Forskningsenhed – Børn og Voksne; Aabenraa, Afdeling for Hjertesygdomme; Sygehus Sønderjylland samt Hjertemedicinsk Afdeling B; Odense Universitetshospital, Odense. Studiedeltagerne vil rekrutteres fra Sygehus Sønderjylland; Aabenraa og Sønderborg, Sydvestjysk Sygehus; Esbjerg, Sygehus Lillebælt; Kolding, Odense Universitetshospital; Svendborg samt Odense Universitetshospital; Odense.
Studiet vil bestå af en interview- og spørgeskemaundersøgelse, hvis formål vil være at undersøge IHCA-patienters eventuelle symptomer på depression, angst, PTSD og selvmordsrisiko, patienternes livskvalitet samt eventuelle kognitive forstyrrelser, både kort tid efter samt tre måneder efter hjertestoppet. Herunder vil der også undersøges, hvilke vanskeligheder de pårørende til hjertestopoverleverne oplever i efterforløbet i forhold til patientens adfærd.
Ovenstående vil gøres ved anvendelse af allerede eksisterende relevante psykiatriske og neuropsykologiske undersøgelsesredskaber. I forhold til patienternes pårørende vil der dog blive anvendt et nyt, særskilt udviklet spørgeskemaredskab.
Det er forventningen, at studiet kan bidrage til at øge vores viden om hjertestopoverleveres psykiske og kognitive vanskeligheder samt kan belyse de udfordringer, som hjertestopoverlevernes pårørende står over for. På sigt vil det kunne betyde, at behovet for relevant hjælp, rådgivning samt rehabilitering bedre kan identificeres og søges etableret.

Status | Finished |
---|---|
Effective start/end date | 01/01/2021 → 31/12/2023 |