Forskningsbibliotekernes tabte uskyld

Forskningsbibliotekernes oprindelige eksistensberettigelse var at tjene forskerne. Men i slutningen af 1980'erne og 1990'rne blev New Public Management mantraet for den offentlige forvaltning og også på universiteterne. Hermed fødtes et behov for at fremstille enkle mål for forskernes performance. Parallelt hermed udviklede bibliometrien – der netop kunne levere sådanne mål – sig til en disciplin. Ved at inkorporere bibliometri som en del af sit arbejdsområde er forskningsbiblioteket nu kommet til at tjene to herrer, der ikke nødvendigvis har sammenfaldende interesser.