SDU har sammen med Dansk Boldspil Union (DBU), Foreningen af Lokalunioner, Divisionsforeningen og Odense Kommune dannet et konsortium, der arbejder på etablering af et nationalt fodboldcenter placeret i Odense. Et af målene er at skabe en platform, hvor forske-re, fodboldpraktikere og virksomheder kan mødes i fælles idé-, koncept- og produktudvikling. Dette forprojekt skal bidrage til det nationale fodboldcenters funktion som vækstmotor for erhverv med fokus på forebyggelse og helbredelse gennem fysisk aktivitet og social aktivitet centreret om fodbold. Projektets formål er at udvikle og designe et koncept for innovations-samarbejder med sigte på integrering i det nationale fodboldcenter ved at tilbyde rammerne for reallife afprøvninger / valideringer til at skabe levedygtig innovation. Dette sker gennem kortlægning af relevante erhvervsvirksomheder efterfulgt af identifikation af samarbejdsmuligheder og igangsætning af et antal ”piloter”, der dels har til formål at udvikle nye produkter og løsninger, dels kvalificere udviklin-gen af et bæredygtigt koncept for innovationssamarbejder, Snitfladen mellem fysisk aktivitet og digitale teknologier rummer udfordringer. Dels af teknologisk karakter, dels i forbindelse med generering af digitalt indhold, dels i efterbearbejdning af de ofte store mængder af data, der samles gennem sensorer. Endvidere kræver kommercialisering af løsninger inden for det sundheds- og velfærds-teknologiske felt speciel indsigt, som projektet har til formål at identificere og sætte i praktisk metodisk kontekst. Udviklingsplatforme in-den for både Virtual Reality, Augmented Reality og motion capture har beviseligt potentiale inden for motivation til og evaluering af bevægelse. Interessen er stor inden for fagmiljøerne, men barrieren for at opbygge passende fysiske rammer og teknisk indsigt til at validere koncepterne er ressourcekrævende. Tilsvarende viser forskningsbaserede aktiviteter inden for robotassisteret træning og sensorbaseret feedback et væsentligt potentiale, der kan forløses gennem fokuse-ring i projektet.
SDU har allerede et velfungerende og meget populært inkubatormiljø med mere end 120 virksomheder startet af studerende fra mange fagområder, herunder Idræt og Biomekanik. Ideer fra dette miljø vil ofte have gavn af kontakt til interessenter fra det private erhvervsliv, som tilsvarende har gavn af kontakt til forskere og studerende med interesse for innovation og entreprenørskab. Welfare Tech indgår som projektpartner med hovedansvaret for kort-lægning af og kontakt til virksomheder. Welfare Tech deltager desuden i workshops og indgår i projektledelsen.