EU - Interreg - 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N - Turisme, Menneske, Natur (TMN)

Project: Research

Project Details

Description

Danmark og Nordtyskland har ikke fået del i den vækst inden for turistområdet,som kendetegner resten af Europa. Ifølge danske og tyske rapporter som fx. „Danmark Nye Turisme – Oplæg til vækststrategi for
dansk turisme“ (Danske Regioner 2008) og „Handlungskonzept für die Neuausrichtung des Tourismus in Schleswig-Holstein“ (Ministerium für Wissenschaft, Wirtschaft und Verkehr, TASH, TVSH, DEHOGA, IHK,
2006) tegner der sig konturerne af en ny turisme, hvor turisten som individuel forbruger søger autentiske oplevelser med mulighed for personlig fordybelse, læring og værdi. Denne udfordring må mødes med nye temaer og oplevelser, hvor der er fokus på feriens konkrete indhold, aktiviteter og personlige udbytte. Dette fordrer nye kompetencer og samarbejdsalliancer. I interregionen Syddanmark-Schleswig-KERN tilbydes turisteni dag udover en unik og kystnær natur en række oplevelsescentre hvor temaet er naturen og dens
biologiske og fysiske fænomener. Alle centre har tilknytning eller samarbejde med forskningsmiljøer i interregionen inden for marinebiologi eller naturvidenskabelig formidling. En kombination af unik natur, oplevelsescentre og forskning har potentialet til udvikling af nye temaer og oplevelser, hvor naturens attraktionskraft kobles med viden, formidling og kommunikation. Projektet Menneske, natur og turisme skal aktivere oplevelsespotentialet i den unikke natur gennem udvikling af oplevelsesprodukter og medieplatforme, faglig formidling samt systematisk erfaringsopsamling og videndeling. Gennem fælles og koordinerede tiltag vil projektet kombinere naturoplevelser med oplevelser relateret til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden med det formål at skabe øget bevidsthed om disse relationers
betydning i forhold til naturbeskyttelse og bæredygtighed.
Projektets partnere tilfører projektet en række forskellige kompetencer, hvilket samlet giver projektet en unik ekspertise rækkende fra formidling af naturvidenskab til offentligheden til forskning i naturvidenskab og
formidling af naturvidenskab Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet forsker i ogudbyder kurser i fagdidaktik. Blandt centerets forskningsområder er formidling af naturvidenskab i
uformelle læringsmiljøer og gennem videnskabsteater og rollespil. Centeret har inden for disse områder inden for de seneste seks år uddannet 5 ph.d.’ere og været vært for to internationale konferencer.
Phänomenta er et teknisk og naturvidenskabeligt oplevelsescenter i Flensborg med mere en 150 hands-on opstillinger.
De fysiske og biologiske forskningsmiljøer ved Flensburg Universität indgår i et tæt samarbejde med Phänomenta om konkretisering af interaktiv læring i form af udstillingseksponater. For studerende ved universitetet fungerer Phänomenta som et ideelt pædagogisk praksisfelt, hvor nyudviklede læringsmaterialer kan afprøves. Derudover har universitet ekspertise i evalueringen af selvstyrede Læring uden for skolen.Fjord & Bælt er et kombineret forsknings- og oplevelsescenter i Kerteminde. Forskningens hovedopgave er at forbedre havpattedyrsvilkår i Danmark og andre egne af verden.
Naturama er et naturhistorisk museum i Svendborg, der er forpligtet via Museumsloven til at arbejde for bevarelsen af den danske naturarv. Der udføres ved Naturama forskning relateret til habitat- og populationsøkologi og studier af fugle og pattedyr specielt med relation til populationsdynamik.
Forschungs- und Technologiezentrum Westküste, Christian-Albrechts Universität (FTZ) udfører interdisciplinær anvendt forskning i kystnære havområder med fokus på havpattedyr. FTZ er samarbejdspartner til Seehundstation, der er oplevelsescenter med havpattedyr i Friedrichskoog. 
Excellence-Cluster "Future Ocean" på CAU er et netværk af forskere fra forskellige fakulteter og institutter, som undersøger havet- og klimaændringer. Emner og resultaterne af denne forskning formidles til et bredt publikum af elever.
Multimar Wattforum er et oplevelses- og uddannelsescenter i Tönning med fokus på nationalparken Schleswig-Holstein Wattenmeer.
Forskningstilknytningen til projektet vil sikre fastholdelse og videreudvikling af projektets erfaringer vedr. oplevelsestiltag med fokus på relationerne mellem menneske og natur. Erfaringerne fra projektet vil blive stillet til rådighed for turismeerhvervene i Interregion Syddanmark-Schleswig-KERN med henblik på at tjene som et eksempel på best practice for et grænseoverskridende samarbejde med det formål at udvikle en tydelig og klart defineret oplevelsesprofil.
Projektet har adgang til ekspertise vedrørende turismeerhvervet gennem tilknytningen af Syddansk Turisme og Centre for Tourism, Innovation and Culture, Syddansk Universitet som partnere uden økonomisk ansvar.
StatusFinished
Effective start/end date08/03/201130/06/2015