Project Details
Description
PhD program in emergency medicine with focus on infection diseases and microbiology, Department of emergency medicine, Hospital Sønderjylland and university of Southern Denmark
Layman's description
Lægmands resumé
Diagnostik af akut lungebetændelse på akutmodtagelse: karakteristika, biomarkører og point-of-care test
Antibiotikaresistens er af WHO udpeget som en af de største trusler mod verdensbefolkningens sundhed. Hver 20. patient, der bliver akut indlagt i Danmark, er koloniseret med resistente bakterier. Trods en betydelig indsats på at optimere antibiotikaforbruget i Denmark, er det samlede forbrug steget, særligt på sygehusene og i relation til den bredspektrede antibiotika.
Infektion i nedre luftveje er en alvorlig tilstand, som 3 millioner på verdensplan dør af hvert år. ca. 30% af patienter med lungebetændelse har behov for indlæggelse. På Fælles Akutmodtagelsen på Sygehus Sønderjylland (SHS) er 6% af patienterne registreret med en infektion i nedre luftveje.
Det er yderst vigtigt at behandlingen for lungebetændelse igangsættes indenfor få timer på baggrund af en præcis diagnose. Usikker eller forsinket diagnostik vil ofte føre til et overforbrug af bredspektret antibiotika, som bidrager til øget udvikling af resistente bakterier og dermed truer fremtidens behandlings¬mulig¬heder.
Lungebetændelse diagnosen stilles primært ud fra symptomer som fx hoste og åndenød suppleret med røntgenbillede af lungerne, blodprøver og analyse af spytprøve. Røntgenbillede af lungene er dog upræcis. Diagnostikken udfordres derfor af uspecifikke symptomer, usikre diagnostiske metoder og ventetid på prøvesvar på op til flere dage. Derfor er der potentiale for at kunne målrette brugen af antibiotika, hvis en præcis diagnose kan stilles tidligst muligt i forløbet.
Dyrkning af spytprøver kan anvendes til bestemmelse af bakterierne i luftveje, men en stor andel af patienterne kan ikke hoste sekretet op og disse prøver er ofte af svingende kvalitet. Langsomme analyser resulterer i, at patienterne ofte er udskrevet før den antibiotiske behandling justeres. Derfor er der brug for bedre og hurtigere håndtering af spytprøverne, hvis den antibiotiske behandling af pneumoni skal optimeres. Klinisk erfaring tyder på at en saltvandsinhalationsmaske eller sugning af sekret, kan medføre prøver af bedre kvalitet, men ingen af metoderne er testet i forskningsøjemed.
Der efterspørges også et såkaldt ’point-of-care’ (POC) redskab, så prøverne kan blive analyseret hurtigt og på stedet. I dag findes der nyudviklede analyseapparater som ikke kræver specialiserede kompetencer og kan, på baggrund af en spytprøve, levere svar indenfor en time for en række virus og bakterier relateret til lungebetændelse. Disse systemer er sparsomt undersøgt i forbindelse med behandling af pneumoni.
Endelig efterspørges en sikker biomarkør, der kan differentiere mellem bakteriel og viral infektion samt angive infektionens sværhedsgrad. Den traditionelle anvendte markør C-reaktivt protein (CRP) er forbundet med en vis usikkerhed fordi den reagerer forsinket og på andre tilstande end bakteriel infektion. Serum Procalcitonin (PCT) og suPAR (soluble urokinase plasminogen activator receptor) har vist potentiale som biomarkør for inflammatoriske sygdomme.
Dette ph.d.-studie fokuserer på lungebetændelse og den laboratoriediagnostik del og er opbygget af fire delstudier som belyser de nedenstående problemstillinger. Formålet er at tilpasse og afprøve diagnostiske redskaber, som kan understøtte hurtig og præcis diagnostik af lungebetændelse hos akut indlagte patienter. Problemstillingerne er:
1. Kan antallet af brugbare sekret øges med saltvandsinhalationer eller sugning?
2. Hvilke kliniske parametre karakteriserer patienter med akut lungebetændelse sammenlignet med andre patienter med mistanke om infektion?
3. Hvor effektiv er POC-analyse af sekret til at diagnosticere patienter med lungebetændelse, og hvilken effekt har analysen på valget af antibiotika?
4. Hvad er tre biomarkører diagnostiske værdi hos akut syge patienter med mistanke om lungebetændelse?
Ph.d.-studiet er en del af det større INDEED-projekt (INfection Diagnosis in Emergency Departments). INDEED-projektet er et forskningssamarbejde mellem 15 klinikere og forskere indenfor akutmedicin, radiologi, mikrobiologi, infektionsmedicin og biokemi på SHS, Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital. I samarbejdet vil endvidere indgå 1-3 brugere. INDEED udgår fra Fokuseret Forskningsenhed i Akutmedicin forankret i FAM på SHS og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. INDEED-projektet gennemføres som 4 ph.d.-studier, hvor der fokuseres på de to største antibiotikaforbrugende diagnoser: pneumoni og pyelonephritis.
Ph.d.-studiet vil bidrage til tidligere og mere præcis diagnostik af lungebetændelse end i dag. Værktøjet vil komme alle borgere, som indlægges akut med mistanke om lungebetændelse til gavn, og det vil have både national og international interesse, da problemstillingerne er almindelige og universelle - og løsningerne kan bringes i anvendelse overalt, hvor der er adgang til samme teknologiske muligheder. En mere præcis diagnostik vil føre til mere hensigtsmæssigt antibiotikaforbrug og vil reducere udviklingen af antibiotikaresistens, da færre patienter vil blive overbehandlet med antibiotika ved mistanken om lungebetændelse.
Etik: Studiet anmeldes til Den Videnskabsetiske Komite. Der indsamles mundtligt og skriftligt samtykke til deltagelse fra patienterne.
Diagnostik af akut lungebetændelse på akutmodtagelse: karakteristika, biomarkører og point-of-care test
Antibiotikaresistens er af WHO udpeget som en af de største trusler mod verdensbefolkningens sundhed. Hver 20. patient, der bliver akut indlagt i Danmark, er koloniseret med resistente bakterier. Trods en betydelig indsats på at optimere antibiotikaforbruget i Denmark, er det samlede forbrug steget, særligt på sygehusene og i relation til den bredspektrede antibiotika.
Infektion i nedre luftveje er en alvorlig tilstand, som 3 millioner på verdensplan dør af hvert år. ca. 30% af patienter med lungebetændelse har behov for indlæggelse. På Fælles Akutmodtagelsen på Sygehus Sønderjylland (SHS) er 6% af patienterne registreret med en infektion i nedre luftveje.
Det er yderst vigtigt at behandlingen for lungebetændelse igangsættes indenfor få timer på baggrund af en præcis diagnose. Usikker eller forsinket diagnostik vil ofte føre til et overforbrug af bredspektret antibiotika, som bidrager til øget udvikling af resistente bakterier og dermed truer fremtidens behandlings¬mulig¬heder.
Lungebetændelse diagnosen stilles primært ud fra symptomer som fx hoste og åndenød suppleret med røntgenbillede af lungerne, blodprøver og analyse af spytprøve. Røntgenbillede af lungene er dog upræcis. Diagnostikken udfordres derfor af uspecifikke symptomer, usikre diagnostiske metoder og ventetid på prøvesvar på op til flere dage. Derfor er der potentiale for at kunne målrette brugen af antibiotika, hvis en præcis diagnose kan stilles tidligst muligt i forløbet.
Dyrkning af spytprøver kan anvendes til bestemmelse af bakterierne i luftveje, men en stor andel af patienterne kan ikke hoste sekretet op og disse prøver er ofte af svingende kvalitet. Langsomme analyser resulterer i, at patienterne ofte er udskrevet før den antibiotiske behandling justeres. Derfor er der brug for bedre og hurtigere håndtering af spytprøverne, hvis den antibiotiske behandling af pneumoni skal optimeres. Klinisk erfaring tyder på at en saltvandsinhalationsmaske eller sugning af sekret, kan medføre prøver af bedre kvalitet, men ingen af metoderne er testet i forskningsøjemed.
Der efterspørges også et såkaldt ’point-of-care’ (POC) redskab, så prøverne kan blive analyseret hurtigt og på stedet. I dag findes der nyudviklede analyseapparater som ikke kræver specialiserede kompetencer og kan, på baggrund af en spytprøve, levere svar indenfor en time for en række virus og bakterier relateret til lungebetændelse. Disse systemer er sparsomt undersøgt i forbindelse med behandling af pneumoni.
Endelig efterspørges en sikker biomarkør, der kan differentiere mellem bakteriel og viral infektion samt angive infektionens sværhedsgrad. Den traditionelle anvendte markør C-reaktivt protein (CRP) er forbundet med en vis usikkerhed fordi den reagerer forsinket og på andre tilstande end bakteriel infektion. Serum Procalcitonin (PCT) og suPAR (soluble urokinase plasminogen activator receptor) har vist potentiale som biomarkør for inflammatoriske sygdomme.
Dette ph.d.-studie fokuserer på lungebetændelse og den laboratoriediagnostik del og er opbygget af fire delstudier som belyser de nedenstående problemstillinger. Formålet er at tilpasse og afprøve diagnostiske redskaber, som kan understøtte hurtig og præcis diagnostik af lungebetændelse hos akut indlagte patienter. Problemstillingerne er:
1. Kan antallet af brugbare sekret øges med saltvandsinhalationer eller sugning?
2. Hvilke kliniske parametre karakteriserer patienter med akut lungebetændelse sammenlignet med andre patienter med mistanke om infektion?
3. Hvor effektiv er POC-analyse af sekret til at diagnosticere patienter med lungebetændelse, og hvilken effekt har analysen på valget af antibiotika?
4. Hvad er tre biomarkører diagnostiske værdi hos akut syge patienter med mistanke om lungebetændelse?
Ph.d.-studiet er en del af det større INDEED-projekt (INfection Diagnosis in Emergency Departments). INDEED-projektet er et forskningssamarbejde mellem 15 klinikere og forskere indenfor akutmedicin, radiologi, mikrobiologi, infektionsmedicin og biokemi på SHS, Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital. I samarbejdet vil endvidere indgå 1-3 brugere. INDEED udgår fra Fokuseret Forskningsenhed i Akutmedicin forankret i FAM på SHS og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. INDEED-projektet gennemføres som 4 ph.d.-studier, hvor der fokuseres på de to største antibiotikaforbrugende diagnoser: pneumoni og pyelonephritis.
Ph.d.-studiet vil bidrage til tidligere og mere præcis diagnostik af lungebetændelse end i dag. Værktøjet vil komme alle borgere, som indlægges akut med mistanke om lungebetændelse til gavn, og det vil have både national og international interesse, da problemstillingerne er almindelige og universelle - og løsningerne kan bringes i anvendelse overalt, hvor der er adgang til samme teknologiske muligheder. En mere præcis diagnostik vil føre til mere hensigtsmæssigt antibiotikaforbrug og vil reducere udviklingen af antibiotikaresistens, da færre patienter vil blive overbehandlet med antibiotika ved mistanken om lungebetændelse.
Etik: Studiet anmeldes til Den Videnskabsetiske Komite. Der indsamles mundtligt og skriftligt samtykke til deltagelse fra patienterne.
| Status | Finished |
|---|---|
| Effective start/end date | 01/09/2020 → 31/08/2023 |