Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

Choosing contraception - "At vælge prævetion - kvinders tanker og overvejelser"

Project: PhD Project

Project Details

Description

Dette Ph.d.-projekt undersøger faktorer for danske kvinders valg af prævention gennem en mixed‑methods tilgang. Formålet er at identificere centrale faktorer, der påvirker beslutningsprocessen på tværs af alder, reproduktiv historie og sundhedskompetencer, samt at belyse variationer i beslutningsmønstre og prioriteringen af faktorer.

Projektet gennemføres i to faser. I fase 1 gennemføres otte aldersinddelte fokusgruppeinterviews, som danner grundlag for udviklingen af et spørgeskema med inddragelse af eksisterende validerede skalaer, herunder den danske version af Health Literacy Questionnaire. Ligeledes inddrages et ekspertpanel i spørgeskemaudviklingen. Denne består, udover projektdeltagerne, af 5 professionelle med erfaring inden for seksuel sundhed og præventionsrådgivning med forskellige sundhedsfaglige baggrunde. Spørgeskemaet pilot-testes og kvalitetssikres gennem iterative runder.

Fase 2 består af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse udsendt til et repræsentativt udsnit af 100.000 kvinder i alderen 15–55 år, med kobling til registerdata om socioøkonomiske forhold og reproduktiv historik. Analysen omfatter deskriptiv statistik, regressionsanalyser samt evt. latent class analysis til identifikation af beslutningsprofiler.

Projektet adresserer et væsentligt videnshul i dansk kontekst, hvor ingen større studier systematisk har kombineret kvalitative og kvantitative data til at analysere kvinders præventionsvalg. Resultaterne forventes at kunne understøtte udviklingen af mere struktureret og patientcentreret præventionsrådgivning i almen praksis, reducere variation i klinisk praksis og bidrage til mere målrettede beslutningsstøtteværktøjer.

Layman's description

Projektet undersøger, hvilke behov, erfaringer og overvejelser der påvirker kvinders valg af prævention. Gennem fokusgrupper og en stor spørgeskemaundersøgelse koblet med registerdata belyser vi betydningen af alder, sundhedskompetencer (evnen til at forstå, vurdere og bruge information om sundhed i sin hverdag) og tidligere graviditeter mv.. Målet er at styrke rådgivning i almen praksis - og øvrige sundhedstilbud - og sikre, at kvinder får prævention, der passer bedst til deres liv og ønsker.
StatusActive
Effective start/end date01/11/202531/10/2028