Project Details
Description
En socioøkonomisk analyse af den sociale ulighed i gigtpatienters brug af sundhedsydelser (med og uden brugerbetaling). For at afspejle konsekvensen af denne ulighed, ønskes der, så vidt det er muligt, opstillet et mål for udbyttet af behandlingen. Ved hjælpe af dette mål ønskes det illustreret, om en eventuel ulighed i brugen af sundhedsydelser bidrager til gigtpatienternes sundhedstilstand.Gigtforeningen ønsker at analysen tager forbehold for at nogle patienter har private sundhedsforsikringer, og at en del patienter i målgruppen får dækket nødvendige merudgifter i henhold til servicelovens § 100. Der ønskes en afgrænsning af gigtpatienter som atrose (slidgigt) og rygsygdom. Det specificeres at slidgigt ikke bør afgrænses alene på baggrund af selvrapportering.Der er – også i dansk sammenhæng – gennemført en række studier af social ulighed i sundhed og brug af sundhedsvæsenet. For eksempel har undersøgelser foretaget af Syddansk Universitet vist en sammenhæng mellem lav indkomst og forbrug af sundhedsydelser, og høj indkomst og god selvvurderet helbredsstatus (Gundgaard, 2006; Gundgaard & Lauridsen, 2006a og 2006b). Ligeledes har Syddansk Universitet deltaget i international forskning om ulighed i sundhed og brug af sundhedsydelser (Christiansen, Lauridsen & Häkkinen, 2009; Cookson et al, 2015).Typisk er undersøgelser af socio-økonomisk ulighed i sundhed og brug af sundhedsydelser udført på stikprøver, der er repræsentative for hele befolkningen i et land eller region, fx den fynske befolkning (Gundgaard & Lauridsen, 2006b). Undersøgelser af ulighed blandt specifikke patientgrupper vil således kunne bidrage med ny viden herom.
Layman's description
Dansk
Status | Finished |
---|---|
Effective start/end date | 12/12/2016 → 01/07/2019 |