Sten Schaumburg-Müller

Research areas

Forskning

Medieretten står i centrum for min aktuelle forskning. Sammen med Søren Sandfeld Jakobsen har jeg udgivet en samlet fremstilling, første udgave 2013 og anden udgave opdelt i to bind fra henholdsvis 2020 og 2023. Jeg udgav min første publikation inden for området, da jeg var studerende, og Presseret i 2003 efter at have fået ansættelse på Aarhus Universitet. Medieretten er stedse mere og mere aktuel, det er et meget spændende område og et bredt felt, der også omfatter menneskeretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige, ophavsretlige, persondataretlige og endda formueretlige aspekter.

Især tidligere har min forskning også dækket retsfilosofiske, menneskeretlige, folkeretlige, metodiske og i nogen grad udviklingsretlige og retshistoriske spørgsmål. Disse områder har fortsat min interesse, og de fleste fletter sig ind i det medieretlige.

Undervisning

For tiden underviser jeg mest i mediejura for journalister og medievidenskabsstuderende. Derudover underviser jeg i juridisk metode og det nu obligatoriske fag teknologi og jura.

Jeg har i tidens løb undervist i retslære, retsfilosofi, ophavsret, human rights and international relations (for blandede jura- og statskundskabsstuderende), international law (for global studies-stuiderende).

Desuden har jeg undervist kinesiske studerende og zambianske dommere og politi i menneskerettigheder mv.

Formidling og vidensdeling

Jeg har den fornøjelse at arbejde en del sammen med journalister, der arbejder med alle mulige historier, der involverer spørgsmål inden for medieretten og tilstødende områder. Jeg holder også jævnligt foredrag og skriver mere retspolitiske indslag til bloggen Holder det i byretten. En af de mere specielle formidlingsopgaver var, da jeg i Zambia skrev om zambisk arveret, der på daværende tidspunkt gav anledning til en masse strid, og hvor der ikke forelå noget juridisk relevant materiale i form af fx en textbook til brug for dommere, politi, jurister m.fl.

Uddannelse

I 1977 startede jeg med at læse filosofi og har, hvad der dengang hed et bifag, nogenlunde svarende til en bachelor. Mit bachelorprojekt var om Kants og Benthams retsfilosofi – et stort brød at slå op, som censor lidt underspillet bemærkede. Herefter læste jeg jura, som dengang var én uddannelse. Her tog jeg bl.a. et valgfag i retssociologi og skrev min første publicerede artikel, ”Marxistisk retsteori - en kritisk fremstilling af Pashukanis' retsteori” (Philosophia 1982, s. 68-91). Pashukanis var en sovjetisk retsfilosof, der mente, at retten var noget  borgerligt bras. Han blev selv afskaffet under Stalins udrensninger i 1930’erne og kom på den måde til, noget mod sin vilje, at fremstå som et eksempel på vigtigheden af et velfungerende retssamfund. I studietiden skrev jeg sammen med Astrid Lohmann Knudsen er større opgave om ytringsfrihed, der blev publiceret som studenterafhandling i det nu hedengange Justitia. Dengang skulle man ikke skrive speciale på jura, men man kunne få dispensation, og jeg skrev om udøvende kunstneres rettigheder. I 1996 forsvarede jeg min ph.d.-afhandling med nok rammende, men ikke særligt iørefaldende titel: Internationale handelsrelationer i retsteoretisk belysning. Bl.a. inspireret af et ophold hos kaffeproducenter i det sydlige Mexico og den samtidige liberalisering af verdenshandlen mv med WTO, GATS, TRIPS osv. forsøgte jeg at følge et produkts vej gennem de mange retlige sfærer, fra lokale produktions- og ejerforhold, over den internationale kaffebørs til danske toldbestemmelser og dansk forbrugerret. Afhandlingen var et bidrag til eller i hvert fald et ønske om at forstå retten (og retsfilosofien mv) i dens globale sammenhæng. Inspireret af især Habermas, forsøgte jeg også at udbygge en retsfilosofisk position i mellem, hvad der på daværende tidspunkt var de to hovedstrømninger i vestlig retsfilosofi: retspositivismen og naturretsfilosofi. I 2009 forsvarede jeg min doktorafhandling, Fem retsfilosofiske teser, hvor jeg mere eller mindre vellykket gav mig i kast med mere grundlæggende retsfilosofiske spørgsmål. Set i bakspejlet er jeg mest stolt af kapitlerne om forholdet mellem retsdogmatik og retsfilosofi/teori og forståelsen af mennesket som et særligt naturfænomen med høj jeg-bevidsthed, høj socialitet og en udviklet sans for normer. Jeg var – og er fortsat – inspireret af den amerikanske filosofiske pragmatisme med navne som Peirce, James, Dewey, Haack, Putnam og dertil Habermas, som klart har pragmatiske islæt i sin filosofiske tilgang.

Udland

Jeg har opholdt mig en del i udlandet. Under studietiden studerede jeg på Berklee College of Music i Boston, hvilket var meget inspirerende, men selvfølgelig ikke særlig befordrende for min juridiske karriere. I 1991 var jeg med familie inklusive tre børn i Chiapas, Mexico, hvor jeg havde tænkt at studere den indianske befolknings efter sigende særprægede opfattelse af retten. De folk, jeg mødte, var dog ikke det mindste interesserede i særlige retsopfattelser. De ville bare betales og behandles ordentligt, ligesom de selv lagde vægt på at behandle jorden på en ikke-ødelæggende måde. Det gav anledning til en vis akademisk krise, men efter nogen tid lod jeg mig inspirere af, at selv de mest afsides boende bjergbøner var afhjængig af verdensmarekdspriser og fjern retlig regulering. I 1997 var jeg på en kortere mission til Mozambique, hvor Danida støttede en (tiltrængt) retsopbygning. Det var et spændende projekt, ikke uproblemasisk, og det gennemgik flere ændringer, hvor bl.a. jeg blev hægtet af. 1997-2000 boede vi (nu med fire børn) i Lusaka, hovedstaden i Zambia. Her var jeg tilknyttet YWCA (Young Women’s Christian Association), som i vidt omfang var Zambias kvindebevægelse. Jeg blev hurtigt tilknyttet deres ”Drop Inn Centre”, og jeg blev en slags juridisk rådgiver, hvor jeg bl.a. fik folk, der uberettiget sad i fængsel, sat fri, kørte for politiet ved arrestationsforretninger, var med til at undervise politibetjente, dommere og rådgivere foruden at give juridiske råd til de mange, der mødte frem på centrene. I 2009 fik jeg mulighed for et lille semester at undervise i menneskerettigheder i Changchun, Kina. Det var meget lærerigt, de studerende var interesserede og venlige, men jeg måtte sande, at det er meget svært at lære kinesisk (undervisningen foregik dog på engelsk) og også svært, i hvert fald for mig, at komme nærmere ind på det kinesiske samfund, herunder de juridiske og retsfilosofiske miljøer.