Med udgangspunkt i et eksisterende kulturprojekt eller -initiativ inden for det offentlige eller erhvervs- og foreningsliv, vælger den studerende eller projektgruppen enten at udforme et selvstændigt kulturprojekt eller en evaluering af et allerede eksisterende projekt. Kulturformidlingsprojektet er en større skriftlig opgave, der giver den studerende mulighed for på egen hånd eller i samarbejde med andre studerende at afgrænse, definere, analysere og iværksætte et realistisk kulturprojekt i relation til eller i direkte samarbejde med kultur- eller erhvervslivet eller en relevant organisation, og herigennem dokumentere sin evne til at vurdere og anvende fagligt relevante teorier, metoder og redskaber. Projektets emne og dels problemformulering aftales mellem vejleder og studerende efter forslag fra de/den studerende.