Identification and quantification of bioactive coumarins from angelica (Angelica archangelica L.)

Supervision

Description

Kvan (Angelica archangelica) har som en gammel nordisk kulturplante gennem historien været værdsat for sine mange gode kulinariske og medicinske egenskaber, hvilket understreges af slægtsnavnet Angelica, som betyder engel, og artsnavnet archangelica, som betyder ærkeengel. Rødderne af kvan indeholder bl.a. en række aktive naturstoffer, som ikke findes i plantens øvre dele. Rødderne har et højt indhold af æteriske olier (0,3-1,3%) der bl.a. består af monoterpener og coumariner. Disse indholdsstoffer er med til at give plantens den karakteristiske lugt og smag, men kan også forklare nogle af de medicinske effekter af planten. Terpenerne har antimikrobiel effekt og coumarinerne har vist at kunne inhibere acetylcholinesterase, hvilket forklarer røddernes opkvikkende effekt og kunne være interessant i behandlingen og forebyggelse af sygdomme relateret til centralnervesystemet som fx Alzheimers. Desuden har nye undersøgelser vist at coumariner i kvan har antiinflammatorisk effekt, der relaterer sig til inhibering af cyclooxygenase (COX)-1 og 5-lipoxygenase enzymer og dermed produktionen af prostaglandiner samt være calcium antagonister. Førstnævnte kan forklare anvendelsen af planten mod gigt og sidstnævnte indikere at planten har antispasmodisk effekt og kan dermed forklare dens anvendelse mod mavesmerter og fordøjelsesbesvær.
Formålet med dette bachelorprojekt er at identificere og kvantificere bioaktive coumariner i kvanrødder fra forskellige genotyper, med henblik på at udvælge genotyper til dyrkning af kvan til forskellige formål, herunder til brug i naturmedicinske præparater.
Period01/02/201630/06/2016
Target groupBachelor
ECTS credits30 ECTS