Fascismer

    Teaching

    Description

    Overordnet målbeskrivelse
    Undervisningen tilrettelægges med fokus på de centrale læringsmål for den studerende som anført nedenfor. Dette understøttes af den valgte eksamensform, der fremmer og udprøver den studerendes viden og færdigheder på følgende punkter:
    Målbeskrivelse - viden
    Den studerende skal efter endt undervisning
    demonstrere viden om og indgående kendskab til udvalgte historieproblemstillinger og udforskningen heraf i bestemte historiske forløb
    have viden om de centrale teoretiske traditioner og analysemetoder i historiefaget samt fagets tematiske bredde
    Målbeskrivelse - færdigheder
    Den studerende skal efter endt undervisning
    kunne anvende fagets metodiske indsigter i analyse af problemstillinger
    have forståelse for sammenhængen mellem historiske fremstillinger og det materiale, de bygger på, historikerens ståsted og samtid og emnets historiografiske tradition
    kunne vurdere kvaliteten af historiefaglig forskning
    kunne formidle historiefaglige problemstillinger og undersøgelsesresultater både skriftligt og mundtligt
    Målbeskrivelse - kompetencer
    Den studerende skal efter endt undervisning
    kunne overskue og systematisere et komplekst stofområde

    Indhold
    Ordet fascisme er i de seneste år igen begyndt at dukke op i den politiske debat. I USA har kritikere beskyldt Donald Trump for at være en ny Mussolini, og i Europa sammenlignes de højrepopulistiske bevægelser tit med mellemkrigstidens højreekstremistiske grupper. Nærmere studier vil ofte vise, at lighederne ikke er overvældende, men mellemkrigstidens erfaringer kaster fortsat lange skygger. Det er ikke uden grund: Fascisme satte som ideologi, bevægelse og styreform meget store fingeraftryk på mellemkrigstidens europæiske historie – og er en hovedforklaring på, at perioden netop blev til tiden mellem krigene.
    I dette kursus vil vi undersøge, hvad fascisme mere præcist var; hvilke forhold der skabte og fremmede fænomenet; hvordan fascister styrede, når de fik magten, men også på, hvem der var deres modstandere. At kurset i titlen bruger flertalsformen, er ingen tilfældighed: Der er nemlig betydelige forskelle på de forskellige fascistiske bevægelser og styreformer. Derfor vil kursets for det første etablere et overblik over mellemkrigstiden som ”fascismens epoke” med særlig henblik på de lande, hvor fascismen fik størst indflydelse. Dernæst sætter vi fokus på én fascisme, nemlig den originale italienske version. Til sidst vil perspektivet blive vendt om. Her skal vi undersøge, hvorfor fascismen ikke fik synderlig succes i Skandinavien og især Danmark.
    Kurset falder i to dele: ca. 20 undervisningsgange på to timer, hvor emnet er fascismernes historie, og en serie forelæsninger om Italiens historie fra Romersk tid over middelalderens Rom og frem til det fascistiske og moderne Italien. I disse forelæsninger vil et særligt fokus være, hvordan de skiftende magthavere iscenesatte sig selv gennem kunst, arkitektur og byplanlægning. Anden del vil blive varetaget i fællesskab med Louise Nyholm Kallestrup og Jesper Majbom Madsen. Der planlægges i forbindelse med kurset en studietur til Rom i efterårets studieuge. Tilmeldingen åbner kort tid efter valget af områdefag i slutningen af maj. Der vil være et begrænset antal pladser, som fordeles mellem deltagere i fagkurser, der undervises (eller er blevet undervist) af Kallestrup, Madsen eller Sørensen og som har Italiens historie som et centralt element. Ekskursion-planerne forudsætter støtte fra studieledelsen.
    Litteratur: Meddeles senere
    Undervisnings- og arbejdsformer
    Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning. Ved undervisningens begyndelse oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.
    Kurset afvikles som en blanding af forelæsninger, øvelser, ekskursioner og seminarer
    Undervisningssprog
    Dansk
    Pensum
    Der opgives et samlet petitum på 1.000 sider (1.200 sider på KA sidefag) med én eller flere problemstillinger, hvoraf én har et bredt indførende sigte i forhold til områdets emne. Originalt kildemateriale skal for hvert område indgå i én af problemstillingerne.
    Ét område blandt områderne 1-4 skal falde i tiden før 1648 og ét efter.
    Petitum afleveres i e-læringsportalen og skal være godkendt af underviseren senest den 15. november.
    Period05/09/201810/12/2018
    Target groupBachelor
    ECTS credits10 ECTS