Danske Regioners forslag om et nyt medicinråd har sat gang i en gammel, men højaktuel debat om, hvordan det danske sundhedsvæsen bedst prioriterer sine begrænsede midler. Debatten bærer præg af tilfældigheder og manglende beslutningsmod hos især folketingspolitikerne, mener sundhedsøkonom, og etikken bør også fylde mere, påpeger bl. a. Dansk Sygeplejeråd. Med forslaget om at etablere et medicinråd har Danske Regioner for alvor sat gang i debatten om, hvordan de danske sygehuse skal håndtere de stadigt stigende medicinudgifter, der i 2015 løb op i 7,53 mia. kr. Udgifterne til sygehusmedicin udgør altså en mindre del af sundhedsvæsenets samlede budget på omkring 100 mia. kr. om året. ... De senere års stigende medicinudgifter har dog gjort behovet for klare, tydelige prioriteringer fra centralt politisk hold endnu mere synligt, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet Odense. ... " Så er det ofte op til den enkelte sundhedsperson at prioritere, og så kommer pligtetikken til at fylde for meget i forhold til nytteetikken. Nytteetikken har været lidt udskældt de senere år, det er forkert at prioritere nogle patientgrupper frem for andre, men det er nødvendigt også at inddrage etikken mere systematisk. Ellers er der risiko for, at sundhedsvæsenet kommer til at nedprioritere nogle patientgrupper, f. eks. de psykisk syge, som beviseligt har fået tilført færre midler end så mange andre patientgrupper de senere år," siger Line Gessø Storm Hansen og uddyber: " Det er en svær debat, og der vil altid være eksempler på, at hvis man følger en overordnet etisk prioriteringslinje, vil der altid være et individ, som falder udenfor og ikke får den behandling, han har brug for. Og det kan så mere eller mindre retfærdigt vise, at man prioriterer forkert," siger Line Gessø Storm Hansen. ... Derudover foreslår han et MTV-institut, som skal udføre medicinske teknologivurderinger af alle relevante sundhedsteknologier, dvs. ikke kun lægemidler.