Danske forskere aflurer vigtigt blodprotein

Press/Media: Press / Media

Description

Ny dansk forskning afdækker, hvordan et vigtigt protein i blodet fungerer, skriver Syddansk Universitet (SDU) i en pressemeddelelse. Der er tale om proteinet PAI-1, der har den unikke egenskab, at det destruerer sig selv efter nogle timers eksistens – det skal altså hele tiden gendannes og er ikke noget stabilt protein. Proteinet har blandt andet indflydelse på om størknet blod kan blive opløst, og ifølge Syddansk Universitet er PAI-1 »ekstremt vigtigt for menneskekroppens overlevelse i almindelighed og for at kunne hjælpe mennesker med en blodprop eller andre blodsygdomme, hvor størkning spiller en rolle, i særdeleshed.« Forskere fra SDU og Aarhus Universitet har nu afsløret, hvad der helt konkret foregår i PAI-1s korte levetid ved hjælp af en avanceret teknik. »Lige før PAI-1 skal til at destruere sig selv, foretager det en særlig udfoldning af sig selv. Det er helt unikt for dette protein. Vi opdagede, at hvis vi forhindrer denne udfoldning, vil proteinet ikke destruere sig selv – så forbliver det aktivt. Man kan altså regulere proteinet - og dermed sørge for mere eller mindre af det - ved at hæmme eller accelerere udfoldningen af det,« forklarer lektor Thomas J. D. Jørgensen i pressemeddelelsen fra Syddansk Universitet. Den nye undersøgelse er publiceret i Angewandte Chemie.
Period23. Jul 2014

Media coverage

1

Media coverage