PHs fetich: Designkritik som modernisering og fetichering

Jensen, H. (Lecturer)

Activity: Talks and presentationsTalks and presentations in private or public companies

Description

 

I dette oplæg vil der blive fokuseret på PHs opfattelse af den moderne hverdagsgenstand, hans forestilling om den ideelle menneske-objekt relation i moderniteten og hans vision for kulturel udveksling mellem mennesker med ting som medium på moderne vilkår. PH kritiske bestræbelser kan i den forbindelse sammenfattende karakteriseres som antifetichistisk. Den var vendt imod den kulturelle og kommercielle konsensusdannelse som systematisk tilskrev genstandene en økonomisk, social, kulturel, æstetisk og kunstnerisk status og egenværdi hinsides det reelle og naturlige. Denne dyrkelse af materielle ting og deres centrale rolle i personlig, kulturel og social identitetsdannelse opfattedes både som fortidig og primitiv og uforenelig med moderne socialitet og rationalitet. Det moderne objekt skulle relegeres til en status som ren materiel og anonym genstand med udelukkende redskabskarakter i forhold til kultur- og samfundsdannelse.

PH gjorde aldrig brug af selve fetichbegrebet. Det var en helt underforstået præmis for hans kritiske og utopiske position i sammentænkningen af kunst og samfund, som vidner om slægtskabet med, dels modernistiske reformbevægelser på designområdet, dels toneangivende intellektuelle strømninger i det 20.århunderede som marxisme og freudianisme.

Afsættet vil være PHs undselige erklæring om at "Jeg samler ellers ikke på jordiske ting, det har jeg aldrig gjort og da navnlig slet ikke på smukke ting." i "Omkring et skohorn" fra 1960, der i en vis forstand udgør slutstenen i PHs designkritik. Herfra vil der bliver trukket tråde tilbage og gjort nedslag i hele det designkritiske forfatterskab.

Til grund for behandlingen ligger den revurdering af fetichbegrebet som i en årrækker er pågået indenfor social- og kulturvidenskaberne i det hele taget, men mest udtalt indenfor antropologiens materielle kulturstudier. Hartmut Böhme, Bruno Latour og William Pietz kan nævnes som fremtrædende eksponenter for bevægelsen. Revurderingen former sig som en kritik af fetichkritikken. Kort sagt har "fetich" udviklet sig fra en kritik anmærkning om overdreven optagethed af og engagement i ting til en karakteristik af en særlig type kulturproduktion med ting som omdrejningspunkt.


Emneord: PH, designkritik, fetich
Period26. Sep 2008
Event typeConference
LocationSyddansk Universitet, Denmark