Obesity and exposure to environmental chemicals

Description

Der er igennem de seneste årtier set en dramatisk stigning i fedmeforekomsten, hvilket tilskrives øget kalorieindtagelse, manglende fysisk aktivitet og genetisk disposition. Meget tyder dog på, at disse faktorer ikke alene kan forklare fedmeepidemien. Undersøgelser har peget på, at udsættelse for miljøkemikalier med hormon­forstyrrende virkning (endocrine disrupting chemicals, EDCs) især på følsomme tidspunkter i udviklingen (i fostertilværelsen) kan medføre helbredsproblemer senere i livet, især problemer med den mandlige forplantningsevne, men nyere forskning (især dyreeksperimentel) tyder på, at udsættelse for disse kemikalier også kan medføre fedme.

Flere og flere undersøgelser peger på, at nogle af de stoffer, vi forurener vores omgivelser med, kan have hormonforstyrrende virkninger og listen af disse stoffer forlænges i takt med, at de bliver undersøgt. Listen indeholder i dag stoffer, som vi alle udsættes for; plastblødgørere phthalater, som findes i f.eks. i creme, kosmetik og emballage; flourerede forbindelser, der er vand- og smudsafvisende og bl.a. findes i Gore-Tex, mikrobølge popkornsposer og slip-let pander; polyclorerede biphenoler, som ophobes i fødekæden og især findes i fed fisk; og bisphenol A, der anvendes i hård plast og bl.a. er fundet i modermælkserstatning efter opvarmning af plastic sutteflasker.

Fra Det Strategiske Forskningsråds programkomité for sundhed, fødevarer og velfærd har oplægsholderen og hendes forskningsgruppe fået midler til at undersøge sammenhængen mellem udsættelse for EDC i følsomme perioder og senere forekomst af fedme og forstadier til fedme i fire højt og lavt eksponerede kohorter med gentagne detaljerede vækst og fedmemålinger. Børnene er nu mellem 8-22 år gamle og der er opbevaret blodprøver. Projektet er nyskabende, da der kun findes få undersøgelser af sammenhængen mellem udsættelse for EDCs og risikoen for fedme; alle i den vestlige verden er udsat for disse kemikalier, der i USA vides at være målelige i blod og urin hos hovedparten af befolkningen. En sammenhæng med fedme vil derfor være af samfundsmæssig interesse, da den potentielt vil kunne forebygges.