Fra kaos til kontrol. inkontinens blandt etniske minoritetspatienter: Foredrag på Dansk Urogynækologisk Selskabs årsmøde

Sodemann, M. (Lecturer)

Activity: Talks and presentationsTalks and presentations in private or public companies

Description

Patienter og behandleres forståelse af sundhed og sygdom hænger sammen med deres kulturelle vilkår og
uddannelsesmæssige baggrund. Uens sygdomsforståelse påvirker samtalen med lægen. Et eksempel på
vigtigheden af at forstå symptomer og sygdomme i deres sociale sammenhæng er urin og afførings
inkontinens som i nogle samfund er forbundet med at være meget svært handicappet og så uren at man
ikke må bede. . De kan ikke tale om det og isolerer sig. De fornemmer, og frygter, at hvis de taler om det, vil
børnene miste respekten for dem, ægtefællen vil håne dem og at de vil blive forvist fra fællesskabet. De
ender ofte i en situation hvor de ikke kan tale om deres problem, ikke vil tale om det og ikke må tale om
det, da den forvejen skrøbelige familie kan risikere at blive slået i stykker af det. Patienten vælger derfor
ofte at ”ofre” sig for familien og børnene: de lider i stilhed og alle rutiner er indrettet på eller begrænses af
inkontinensen. Hvis problemet ikke italesættes af den sundhedsprofessionelle kommer det ikke spontant
frem og patienterne er socialt meget isolerede med lavt selvværd langt mere end man forventer hos etnisk
danske patienter.
I Indvandrermedicinsk klinik er der hyppigt patienter med inkontinensproblemer og meget få af dem har
talt med andre, herunder deres læge, om det. Særligt i familier hvor en eller begge forældre har Post
Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) ser vi ofte at flere af børnene er sengevædere. Forældrene magter ikke
både deres egne helbredsproblemer og børnenes og de har i praksis svært ved at få den fornødne hjælp til
børnenes problemer pga. stigma og samtidige sprogproblemer.
Det er vigtigt at sundhedsansatte har basale kulturelle kompetencer og forståelse, så forskelle ikke skaber
unødvendige misforståelser eller står i vejen for undersøgelser eller behandlingen. Kendskab til flygtninges
grundvilkår og respekt for sproget i læge-patientsamtaler er vejen til bedre kommunikation og patient
tilfredshed.
Foredraget vil være bygget op om kliniske cases og forløb fulgt i op til 6 år.
Period1. Nov 2014
Held atUnknown external organisation, Unknown