Activity: Talks and presentations › Talks and presentations in private or public companies
Description
Fostervandsemboli er en sjælden barselskomplikation med høj dødelighed. Tilstanden illustreres med et tilfælde fra Færøerne, hvor en kun 26-årig fjerde gangs fødende kvinde efter syntocinondrop og hindepunktur udviklede universelle kramper og bradykardi. Døden indtrådte trods intensive resurcitationsforsøg. Barnet blev reddet ved kejsersnit. Obduktionen viste tegn på dissimeneret intravaskulær koagulation og en slap atonisk uterus. En vævsmikroskopisk undersøgelse bekræftede forekomst af amnionvæske embolier og mange mikrotromber i lungevævet. Fostervandsemboli er en uforudsigelig barselskatastrofe som ikke kan forebygges. Man hælder i dag til den antagelse at tilstanden snarere skyldes en anafylaktoid reaktion mod føtale antigener, end en fysisk tilstopning af blodkredsløbet.
Staff meeting, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet