Effekten af stavgang og træningsfysioterapi i behandlingen af patienter med type 2 diabetes

Description

Bibi Gram^1,2 , Christian Christiansen³, Jeppe Gram³.

¹ Institut for Idræt, Syddansk Universitet, ²Klinik for fysioterapi, Sydvestjysk Sygehus, ³Endokrinologisk Klinik, Sydvestjysk Sygehus.

Baggrund: Fysisk træning har velbeskrevne akutte og kroniske effekter på kredsløbsfysiologiske og metaboliske parametre. Flere studier har vist forebyggende effekter af træning på udviklingen af type 2 diabetes. Kun få studier har anvendt træning som behandling af type 2 diabetes, og det er fortsat uafklaret hvilken træningsform, der er bedst egnet til diabetespatienter med hensyn til effekt på diabetesregulationen og induktion af blivende livsstilsændringer. Stavgang er en træningsform, der de senere år er blevet udbredt i Danmark og har opnået stor popularitet blandt midaldrende og ældre. Træningsfysioterapi i form at "Motion på recept" tilbydes i dag patienter med livsstilssygdomme herunder diabetes. Der eksisterer ikke dokumentation for effekt af stavgang eller "Motion på recept"  i behandlingen af  patienter med type 2 diabetes.

Formål: I et randomiseret og kontrolleret studie at vurdere effekten af stavgang, trænings-fysioterapi og information om motion på diabetesregulationen hos patienter med type 2 diabetes.

Inklusionskriterier: Type 2 diabetes i mere end 1 år, BMI>25, HbA1c 7,0-10,0%, alder 25-80 år.

Intervention: Alle deltagere blev testet ved baseline, efter 4 mdr. træning, og efter 1 år. Kontrolgruppen fik standardinformation om motion i diabetesambulatoriet. De to interventionsgrupper trænede i alt 4 måneder. De første 2 måneder 45 min 2 x ugtl. og de sidste 2 måneder 45 min. 1 x ugtl. Deltagere i træningsfysioterapi deltog desuden i motiverende samtaler samt individuel målsætning 4 gange i løbet af træningsperioden og således sammenlignelig med "Motion på recept" gennemført i tidligere Ribe og Vejle Amter.

Effektmål: Primært: HbA1c

Sekundære: Vo2max, blodtryk, antropometri (vægt, hofte/talje mål, vævssammensætning (DEXA)), fP-lipider. Livskvalitet (SF-36) og compliance.

Resultater: 68 patienter blev randomiseret til én af tre grupper: Stavgang (NW)(22), Træningsfysioterapi (EX)(24) eller Kontrol(K) (22). Fremmøde til træning var 63±7% i NW og 64±7% i EX.

Der var ingen signifikante ændringer i HbA1c mellem trænings og kontrolgruppe (? NW: -0,4 (-0,9-0,1) (95% CI) og ?EX : -0,2 (-0,6-0,2) ved 4 mdr og ? NW: 0,0 (-0,6-0,5) og ?EX : 0,3 (-0,3-0,9) ved 12 mdr). Der var signifikante ændringer af fedtmasse ved 4 mdr. mellem NW og K. (?NW: -0,95 (-1,7-0,1) og ved 12 mdr -1,8 (-3,2- -0,4)). Der var ingen signifikante ændringer i kondital, blodtryk og vægt. Der var ingen ændringer i livskvalitet målt ved SF36. Under 50% af patienterne var fysisk aktive >30 min /dag.

Konklusion: Fysisk træning med lav til moderat intensitet af patienter med type 2 diabetes fører ikke til bedring af diabetesregulationen, træningsfysiologiske parametre eller blivende ændringer i fysisk levestil.