WORKING MOTHER, MOTHERING WORKER: Matrifocal Narratives and the Work of Mothering in British Literature, 1970s-present

Working Mother, Mothering Worker undersøger form, forløb, fokalisering og fortælling i elleve britiske matrifokale litterære narrativer fra 1970’erne til nu, og argumenterer, at det i disse narrativer tydeliggøres, hvordan moderskabet er et arbejde. Afhandlingen tager udgangspunkt i marxistisk-feministiske ideer fra 1970’erne, der i senere år har fundet popularitet igen, og som søger at denaturalisere moderskabet ved at omtale det gennem arbejde og produktion. Herudover tager afhandlingen også udgangspunkt i en nylig opblomstring af litteratur, der beskriver moderskabet fra moderens synspunkt. Ved at søge at forstå hvordan disse narrativer beskriver moderskab som arbejde, argumenterer denne afhandling for, at narrativerne ikke kun giver indsigt i hvordan nutidigt moderskab opleves, og dermed afviser kønslig essentialisering og naturalisering af moderskabet, men også at en sådan forståelse giver indsigt i arbejde, som det opleves nu. Arbejdsmarkedet er under en tilstand af feminisering; en udvikling der betyder, at mere og mere arbejde kommer til at minde om den slags arbejde, der historisk set er blevet udført af kvinder. Ved at undersøge moderskabsarbejdet i disse narrativer, kan vi dermed også nærme os en forståelse af, hvordan nutidigt feminiseret arbejde er organiseret og opleves af arbejderne.

Afhandlingen er opdelt i fire primære analytiske kapitler, der hver især kredser om et specifikt aspekt af moderskabsarbejdet, og som hver især analyserer to til fire litterære narrativer. Kapitel 2, efter introduktionen, viser, at det særligt er gennem matrifokal førstepersonsnarration, at det bliver tydeligt, hvordan moderens egne, børnenes og omverdenens følelser er resultatet af følelses- og affektarbejde. Kapitlet kombinerer teorier om ‘emotion work’ og ‘affective labour’ og deres sociale aspekter, og viser hvordan moderligt følelsesarbejde ikke blot fremstilles i moder/barn-dyaden, men er et arbejde, der også rettes mod omverdenen, da moderen styrer omverdenens følelser om hendes moderskab og dermed udfylder en social kontrakt, hvori acceptabelt moderskab byttes for god social status – en kontrakt, der synliggør dette følelsesarbejde. En lignende dynamik eksisterer i varierende grad mellem moderen og læseren, hvis følelser om moderen og om fortællingen også styres. Kapitlet konkluderer, at disse narrativer giver indsigt i de følelsesmæssige implikationer af feminiseret arbejde, mens de også antyder grænserne til en sådan kommodificering og styring af følelser.

Kapitel 3 kredser om den moderlige krop og om kropsarbejdet. Kapitlet viser, hvordan nyere radikal teori har en tendens til at se moderskabets arbejde og sociale rolle som i dikotomisk modsætning til forståelser af moderskabet bundet i biologi. Ved at operationalisere koncepterne ‘maternal body work’ og ‘maternal performativity’ undersøger dette kapitel, hvordan to litterære narrativer fremstiller moderlige karakter, der ikke kan placeres på kun den ene side af denne dikotomi, men som eksisterer i tvetydige og ubestemmelige moderkroppe, der både defineres af deres biologiske evner og konstrueres i det moderlige kropsarbejde.

Kapitel 4 undersøger, hvordan moderskabets særlige tidslighed reflekteres i romanens form. Kapitlet afviser en tendens til at tælle timer i moderskabet; en tilgang til moderarbejdet, der læner sig op af en tidslighed formet af arbejdsvagten, for at bevise hvor krævende det er. Ved at undersøge to dagbogsromaner, der fortælles fra arbejdende mødres perspektiv, viser kapitlet i stedet hvordan moderskabets tidslighed og arbejdets tidslighed konstant overlapper, kolliderer og former hinanden. Disse dagbogsromaner, med deres opmærksomhed på hyper-præcis tid og en ’zany’ stil, kan på intensiv vis skildre oplevelsen af hektisk tidsmangel. Herudover trækker kapitlet på en forståelse af modertid som på én gang repetitiv og progressiv, og viser, hvordan de tre romaner under analyse i kapitlet spejler denne modertids spiralform i deres egen romanform. Endelig konkluderer kapitlet, at i feminiseringen af arbejdsmarkedet, og dermed arbejdsvagtens manglende relevans for forståelse af dette arbejdes organisering, tilbyder modertiden i disse romaner en forståelse og oplevelse af tidsligheden i det konstante arbejde.

Kapitel 5 anskuer arbejdet med at vedligeholde hjemmet som en slags moderarbejde, da dette er arbejde rettet mod at skabe og vedligeholde et sikkert og trygt rum, hvori barnet kan eksistere. I analyse af fire litterære narrativer udvider dette kapitel herudover de gængse forståelser af arbejde i hjemmet, ved at undersøge moderkarakterer, for hvem det sikre hjem er svært at finde. For disse karakterer fremstår arbejdet med at søge efter hjem samt arbejdet med at skabe et fællesskab, der kommer til at stå i stedet for det fysiske hjem, også som et moderligt arbejde. Herudover undersøger kapitlet hvordan matrifokalisering påvirker narrativers fremstilling af den antagede relation mellem arbejde i hjemmet og barnets følelse af sikkerhed og hjemlighed. Ved at sammenligne et narrativ, der deler fokaliseringen mellem mor og barn med et narrativ, der er udelukkende matrifokalt, viser kapitlet hvordan disse narrativer, på forskellig vis, sætter spørgsmålstegn ved antagelsen af at arbejde i hjemmet kan garantere barnets sikkerhed.

Til sidst tegnes afhandlingens bredere perspektiver op. Efter en gennemgang af afhandlingens primære resultater såvel som deres relevans for forståelser af moderskab og arbejde, overvejer konklusionen hvordan blikket på moderskab som et arbejde, som fremsat i disse narrativer, kan føre, gennem perspektiverne ”postwork” og ”family abolition”, til forkastelsen af arbejde og arbejdssamfundet som sådan, hvilket potentielt kan pege mod en mere retfærdig, bæredygtig og lystbetonet omsorgspraksis.