Viden om vold i nære relationer. En kortlægning af litteratur fra 1984 til 2020 i Danmark

Baggrund
Vold mod kvinder og børn og senere vold i nære relationer erområder, som har været genstand for undersøgelser i Danmarksiden 1970’erne. Den første nationale handlingsplan på voldsområdet blev dog først iværksat i 2002, og med dette politiskefokus har der været en stigende opmærksomhed og interesse forområdet vold i nære relationer i befolkningen (Oldrup 2020), eninteresse, der har mundet ud i undersøgelser, interventionsprojekter og evalueringer igangsat af forskningscentre, styrelser ogministerier samt private organisationer. På trods af et stigendeantal publikationer på området har der hidtil ikke eksisteret etoverblik over viden og forskning om vold i nære relationer iDanmark. I undersøgelser af vold inden for specifikke målgrupper eller af udvalgte temaer, som f.eks. voldtægt, er der lavetlitteraturgennemgange, men endnu savnes et samlet overblikover området vold i nære relationer i en dansk kontekst.

Formål
Denne videnskortlægning har til formål at kortlægge og beskrive, hvad der karakteriserer viden om vold i nære relationer i Danmark, som er udgivet før juli 2020. Hensigten hermed er at 1) give et overblik over eksisterende litteratur, 2) synliggøre hvor der findes henholdsvis mere og mindre viden på området, og 3) beskrive hvad der overordnet set kendetegner den nuværende viden i forhold til udvalgte parametre.

Kortlægningens bibliografi fungerer som et opslagsværk, hvor vidensaktører og praktikere kan få et overblik over de publikationer, som findes om forskellige målgrupper. Kortlægningen omfatter forskning og undersøgelser om fysisk, psykisk, seksuel, materiel, økonomisk og digital vold, negativ social kontrol, æresrelateret vold samt stalking, hvor der er en nær relation mellem voldsudsat og voldsudøver.

Begrænsninger
Rapporten består af en kvantitativ kortlægning og deskriptiv analyse af publikationerne, som de fordeler sig på metoder, målgrupper, voldsformer, relationelle kontekster og tematikker, der frem til juli 2020 er beskrevet i litteraturen på området. Kortlægningen er således ikke et litteraturstudie, hvor fund og konklusioner på området gennemgås. De søgeord og søgestrategier, der er anvendt, er valgt ud fra et ønske om at indhente mest mulig relevant litteratur. Kortlægningen er dog ikke fuldkommen, idet der med al sandsynlighed vil være litteratur, som ikke indgår på trods af relevans. Det forhold kan skyldes, at publikationernes abstract ikke har været tilgængeligt via de anvendte databaser, eller at vi ikke har fået kendskab til dem via vores kontakt til organisationer. Kortlægningen skal derfor læses med dette forbehold.

Metode
Kortlægningen er baseret på en systematisk søgning og gennemgang af publikationer om vold i nære relationer i Danmark. Det betyder, at kortlægningen kun inkluderer litteratur omhandlende forhold i Danmark. Litteratursøgningen er gennemført dels ved at søge i nationale og internationale forskningsdatabaser, dels ved at rette direkte henvendelse til aktører og organisationer, som beskæftiger sig med området. I gennemgangen af litteraturen har vi alene inkluderet publikationer, hvoraf det tydeligt fremgår, at indholdet omhandler vold i nære relationer. Litteratursøgningen blev gennemført i juni og juli 2020, og der vil således være publikationer, som er udgivet herefter, som ikke er inkluderet.

Det har været en betingelse i litteratursøgningen, at abstract eller publikation er offentligt tilgængelig, og dette kan være medvirkende til, at de fleste publikationer i kortlægningen er af nyere dato. Der er ikke søgt efter litteratur med en øvre periodemæssig afgrænsning, men samlet set strækker publikationerne sig over perioden 1984-2020.

I alt er 802 studier identificeret og gennemgået i en screeningsproces, og efterfølgende er 418 publikationer vurderet relevante og inkluderet i kortlægningen. De 418 publikationer er kodet på baggrund af deres abstract eller resumé med henblik på at beskrive, hvordan publikationerne fordeler sig i forhold til metode, målgrupper, voldsformer, relation mellem voldsudøver og voldsudsatte og tematikker. På baggrund af kodningen er der gennemført en deskriptiv analyse med frekvenstabeller, som danner grundlag for vores beskrivelser af, hvad der karakteriserer publikationer om henholdsvis voldsudsatte og voldsudøvere i aldersgrupperne barn, ung og voksen.

Resultater
En tværgående karakteristik
- Samlet set har langt størstedelen (80 pct.) af publikationerne i kortlægningen fokus på voldsudsatte, mens seks procent primært fokuserer på de personer, der udøver vold, og 12 procent har fokus på både voldsudsatte og voldsudøvere. Færre end hver tiende publikation i kortlægningen har således hovedfokus på voldsudøvere.

- I forhold til aldersgrupper har den største andel af publikationerne voksne (62 pct.) som målgruppe, mens børn (40 pct.) og unge (26 pct.) er målgrupper i en mindre andel af publikationerne. Der er i alt kun to publikationer, der har fokus på seniorer (1 pct.)

- Rent metodemæssigt viser kortlægningen, at der er en overvægt af publikationer, der anvender kvantitative metoder (57 pct.), og færre der anvender kvalitative metoder (19 pct.) eller et mixed methods-design (17 pct.). Hovedparten af alle publikationer udgøres af rapporter, evalueringer, kortlægninger og omfangsstudier (49 pct.) og videnskabelige artikler (43 pct.).

Publikationer om voldsudsatte børn
- Litteraturen om vold mod børn har primært fokus på forældres vold mod et barn/flere børn (89 pct.), men en ikke ubetydelig andel omhandler partnervold (39 pct.), hvor børnene indgår, fordi de vokser op i et hjem med vold mellem forældrene og derfor opfattes som indirekte voldsudsatte.

- Knap halvdelen af publikationerne har fokus på både drenge og piger (46 pct.), mens cirka en fjerdedel af publikationerne ikke angiver køn i abstractet (26 pct.). Godt en fjerdedel af publikationerne omhandler voldsudsatte piger (24 pct.), mens ingen publikationer alene har fokus på voldsudsatte drenge.

- Hovedparten af publikationerne beskæftiger sig med flere voldsformer (51 pct.), herunder oftest fysisk, psykisk og/eller seksuel vold. Af de publikationer, der kun har fokus på én voldsform, beskæftiger flest sig med seksuel vold (14 pct.). Vidensgrundlaget om børn udsat for psykisk vold, økonomisk vold, materiel vold og digital vold samt æresrelateret vold/negativ social kontrol og stalking er begrænset.

- Tematisk fylder voldsudsatte børns karakteristika, voldens konsekvenser, mødet med fagpersoner og omfanget af børn udsat for forskellige voldshandlinger mest.

Publikationer om voksne udsat for vold i barndommen
- Litteraturen om voksne udsat for vold i barndommen udgøres primært af studier om vold, der er begået af forældre mod børn (59 pct.). Dog er relationen til voldsudøveren ikke oplyst i lidt mindre end halvdelen af publikationerne (41 pct.).

- Voldsudsattes køn er ikke oplyst i 41 procent af publikationerne, men mere end en tredjedel (38 pct.) af publikationerne har fokus på både mænd og kvinder. Hver femte publikation fokuserer alene på enten kvinder (15 pct.) eller mænd (6 pct.), der har været ofre for vold i barndommen.

- I forhold til voldsformer udgør seksuel vold hovedfokus i halvdelen af publikationerne (50 pct.), mens knap en tredjedel omhandler flere former (29 pct.).

- Tematisk fylder konsekvenserne af voldsudsættelse i barndommen mest efterfulgt af temaerne sårbarhedsfaktorer, karakteristika for voldsudsatte og voldsspecialiseret rådgivning og behandling.

Publikationer om voldsudsatte unge
- I litteraturen om voldsudsatte unge omhandler den største andel af publikationerne forældres vold mod unge (58 pct.). Den næststørste andel omhandler partnervold
(43 pct.), hvoraf 15 publikationer har fokus på kærestevold og 30 publikationer omhandler unge, som er vidne til vold mellem forældre, og derfor er indirekte voldsofre.

- I forhold til køn har hovedparten (54 pct.) af publikationerne fokus på både unge mænd og unge kvinder, mens den næststørste andel af publikationerne (26 pct.) ikke
har angivet køn i abstractet. I alt beskæftiger 15 artikler sig med voldsudsatte unge kvinder, og kun én artikel har et specifikt fokus på voldsudsatte unge mænd.

- Halvdelen af publikationerne omhandler flere voldsformer (49 pct.), og heraf udgør seksuel vold, fysisk vold og psykisk vold de voldsformer, som flest publikationer
beskæftiger sig med. En femtedel af publikationerne fokuserer dog alene på seksuel vold (20 pct.).

- Den største andel af publikationerne om unge har fokus på tematikkerne karakteristik af voldsudsatte, sårbarhedsfaktorer, omfang og konsekvenser af vold af voldsudsættelse.

Publikationer om voldsudsatte voksne
- Litteraturen om voldsudsatte voksne udgøres primært af publikationer, der har fokus på partnervold (81 pct.). Vold fra andre familierelationer eller andre relationer,
som kan opleves som nærtstående, indgår i en femtedel af publikationerne.

- Ser vi på kønsfordelingen, finder vi en overvægt af studier med fokus på voldsudsatte kvinder (55 pct.), mens flere end en fjerdedel (28 pct.) har fokus både på voldsudsatte mænd og voldudsatte kvinder. Publikationer med specifikt fokus på voldsudsatte mænd udgør to procent i litteraturen.

- Den største andel af publikationerne beskæftiger sig med flere voldsformer (49 pct.), mens den næststørste del ikke opgiver en specifik voldsform i abstractet (19 pct.).
I forhold til publikationer, der har fokus på individuelle voldsformer, udgøres disse primært af seksuel vold (12 pct.) og fysisk vold (11 pct.).

- Tematisk omhandler litteraturen om voldsudsatte voksne primært karakteristika af voksne udsat for vold fra nærtstående, omfang af forskellige voldsformer og konsekvenserne af disse.

Publikationer om voldsudøvere
- Litteraturen om voldsudøvere har primært fokus på både voldsudsatte og voldsudøvere (64 pct.), mens kun godt en tredjedel alene har fokus på voldsudøvere (36 pct.).

- Den største andel af publikationerne omhandler voldsudøvelse foregået mellem partnere/ekspartnere (67 pct.). Den næststørste andel omhandler vold begået af forældre mod deres børn (38 pct.).

- I forhold til køn omhandler den største andel både mandlige og kvindelige voldsudøvere (39 pct.), mens fokus alene på voldsudøvende mænd findes i 28 procent af publikationerne. Knap en fjerdedel har ikke oplyst køn (24 pct.), og tre procent behandler alene kvindelige voldsudøvere.

- I forhold til voldsformer har den største andel af publikationerne fokus på flere voldsformer (45 pct.), mens godt hver fjerde publikation ikke har specificeret, hvilke voldsformer der behandles (26 pct.). Når vi ser på publikationer, som kun har fokus på én voldsform, så er hovedfokus her på fysisk vold (13 pct.) og seksuel vold (12 pct.).

- I forhold til tematikker ligger hovedfokus på karakteristik af voldudøvere, voldsudsatte og sårbarhedsfaktorer, men også temaerne årsager til voldsudøvelse, forebyggelse og konsekvenser af vold udgør hver lige under 20 procent.

Perspektivering
- I perspektiveringen ser vi nærmere på målgrupper, voldsformer og temaer i vidensfeltet vold i nære relationer, som er blevet mindre belyst. Her giver vi bud på, 1) hvad kan der ligge til grund for, at vidensgrundlaget ser ud, som det gør, og 2) hvad dette kan betyde for arbejdet med vold i nære relationer i Danmark.

- Voldsudøvere er én af de målgrupper, der er mindst litteratur om i en dansk kontekst. Mere specifikt har voldudøvende kvinder, voldudsatte mænd, voldsudsatte og voldsudøvende unge og seniorer samt målgrupper, der kan være særligt sårbare grundet funktionsnedsættelse, misbrug eller graviditet, fået mindst opmærksomhed.

- Der en tendens til, at det er voldsudsattes køn, der fremhæves gennem betegnelser, som ’vold mod kvinder’, mens voldsudøverens køn oftere ikke er ekspliciteret. Når voldsudøverens køn ikke beskrives, kan det efterlade et videnshul i forhold til at se, hvem der gør hvad mod hvem, og dermed gøre kønsmæssige forhold mindre synlige. Køn bliver oftere fremhævet i abstracts, hvor målgruppen er voksne sammenlignet med publikationer, hvor målgruppen er børn og unge.

- At kønsfordelingen i målgrupperne i publikationerne ser ud som de gør, må antages at hænge sammen med, at kvinder er mere udsat for vold i nære relationer end mænd, og at volden oftest er begået af en mand, og der derfor er forsket og gennemført flest undersøgelser inden for de største målgrupper.

- Voldsformer, der har fået mindre opmærksomhed i litteraturen, er stalking, psykisk vold, digital vold og æresrelateret vold/negativ social kontrol. Det kan hænge sammen med, at det er voldsformer, der først inden for de seneste ti år har fået samfundsmæssig opmærksomhed blandt andet i takt med mediemæssig bevågenhed og juridiske tiltag på områderne. Til forskel fra dette har seksuel vold og fysisk vold haft politisk og forskningsmæssig opmærksomhed i flere årtier.

- Det er begrænset, hvad der findes af litteratur om psykisk vold og stalking. Oftest er psykisk vold undersøgt sammen med fysisk vold, mens enkelte studier belyser
stalking som selvstændig voldsform. Når psykisk vold kun sjældent belyses alene, efterlader det et muligt videnshul i forhold til, hvordan psykisk vold udspiller sig i relationer, hvor der ikke udøves andre former for vold.

- Negativ social kontrol og æresrelateret vold er to voldsformer, som kun bliver belyst i relation til minoritetsetniske grupper. Det betyder, at vi i dag har mindre viden om, hvordan opfattelsen af ære kan spille en rolle i forhold til voldsudøvelse i andre grupper i befolkningen.

- Temaer, der har fået mindre opmærksomhed i litteraturen, er årsager til voldsudøvelse, forebyggelse af voldsudøvelse, og opsporing af voldsudsatte og voldsudøvere. Det kan skyldes, at der samfundsmæssigt set primært har været fokus på at imødekomme og forstå voldsudsattes behov, og omfanget af voldsudsatte, som dermed kan have behov for hjælp.

- For at kunne forebygge voldsudøvelse kræver det viden om årsagssammenhænge, og her viser kortlægningen, at litteraturen om vold i nære relationer i en dansk kontekst
kun i mindre grad har fokus på årsager til voldsudøvelse. Det stiller os som samfund svagt i forhold til udviklingen af indsatser til primær forebyggelse – det vil sige forebyggelse af, at voldsudøvelse finder sted.

- Der findes i litteraturen kun et yderst begrænset fokus på temaerne professionelles opsporing af voldsudsatte og voldsudøvere og pårørendes rolle. Det vidner om, at vi i dag har begrænset viden om, hvordan vi som samfund arbejder med og kan arbejde med voldsforebyggelse i praksis både som pårørende og fagpersoner uden for det specialiserede voldsfelt. Netop pårørende og ikke-specialiserede fagpersoner kan være afgørende for, at voldsudsatte såvel som voldsudøvere kan få hjælp til at leve et liv uden vold.