Vejledning - et drama i flere akter: Studier af vejledningsprocesser knyttet til elevers arbejde med større skriftlige opgaver i det almene danske gymnasium

    Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

    137 Downloads (Pure)

    Abstrakt

    Vejledningens dramaturgi er et sociokulturelt funderet casestudie, der undersøger vejledning af større skriftlige opgaver i gymnasiet. Vejledning og feedback på skriveprocesser har de senere år været genstand for øget opmærksomhed på uddannelsesområdet, hvor vejledning ofte forstås som nøglen til at skabe udvikling i elevers skriveprocesser. Dette projekt undersøger ud fra et elevperspektiv, hvordan vi kan forstå den forandring der sker med elevskrivere i de større studieforberedende opgaver ved at rette blikket mod vejledning. Forskningsspørgsmålet udforskes gennem narrative analyser af primært kvalitative data indsamlet gennem etnografisk feltarbejde på fire skoler gymnasier i perioden april 2018 – maj 2020. Afhandlingen er en antologi, der består af 6 dansk- og engelsksprogede artikler omhandlende hvert sit delstudie. Dertil kommer en kappe affattet på dansk.


    Baggrunden for studiet er den aktuelle vejledningspraksis i det 3-årige gymnasieforløb, hvor elever modtager vejledning i skrivning af større skriftlige tværfaglige opgaver. Vejledningskravet er nyt i en gymnasial kontekst, og vejledning udfordres af flere forhold knyttet til de skiftende kontekster, hvor vejledning varetages af skiftende vejlederpar med forskellige fag. Gennem analyse af vejledningshændelser og vejledningsprocesser undersøges 11 elevers erfaringer med vejledning i det 3-årige gymnasieforløb. Analyserammen tager afsæt i en udvikling af skriverudviklingsmodellen hvor forskellige aspekter af vejledning i det 3-årige forløb undersøges med en forståelse af tid og sted som en altid tilstedeværende og dynamisk kontekst. Først undersøges elevernes vejledningserfaringer i et overgangsperspektiv mellem grundskole og gymnasium. Videre følger 2 artikler, som undersøger den sammenhængende treårige vejledningsproces med fokus på elevernes erfaringer med sammenhæng og skriverudvikling. Herefter vendes perspektivet mod den sidste del af elevernes vejledningsforløb, hvor perspektivet rettes mod elevernes fortællinger om udvikling og indkulturering.


    Teoretisk forankres studiet i international og skandinavisk vejlednings- og literacy-forskning, hvor vejledning ses i et sociokulturelt perspektiv som kontekstuelt forankret, udfoldet og udviklet i social interaktion. Projektet placerer sig i feltet af skandinavisk vejledningsforskning, som har været optaget af, hvordan vejledtes erfaringer af forandring er under indflydelse af roller og relationer i vejledningen. Endvidere er studiet tæt knyttet til de studier af skriverudvikling, som har fundet sted i projektet Faglighed og Skriftlighed. Endelig trækkes tråde til gymnasieforskningsprojektet Reform 2017-projektet.


    Afhandlingens enkelte artikler bidrager med forskellige perspektiver til besvarelse af afhandlingens overordnede undersøgelsesspørgsmål:


    Afhandlingens artikel I: ”Hvem sagde vejledning?”, er en analyse af, hvilke fortællinger om vejledning der brydes, når eleverne modtager vejledning i forbindelse med deres skrivning af den første større opgave i gymnasiet. Artiklen er således med til at sætte scenen for en undersøgelse af vejledningshændelser, idet den introducerer til vejledningsprocessens rammer og aktører i elevernes første møde med vejledning i 1.g. Samtidig formidler artiklen fundene fra første trin i dataindsamlingsprocessen. Artiklen identificerer de udfordringer der er knyttet til vejledning af novicer i gymnasiet, hvilket blandt andet baseres på aktørernes modsatrettede forventninger. Fundene giver i det samlede studie grundlag for at undersøge ændringer i erfaringer og forventninger over den 3-årige periode.


    Artikel II: ”Vejledning og skriverudvikling” er en analyse af hvordan eleverne i det 3-årige forløb udvikler deres skrivning igennem vejledningshændelserne knyttet til de store opgaver. Dermed bygger studiet videre på fundene fra første artikel og bidrager med et overblik over det processuelle aspekt af vejledningens 3-årige forløb i en undersøgelse af samspillet mellem vejledning og skriveproces. Artiklen præsenterer endvidere en udvikling af skriverudviklingsmodellen, som leverer grundlaget for analyser af vejledningshændelser over tid, som de efterfølgende artikler baserer sig på. Artiklen konkluderer, at vejledning og feedback knyttet til elevernes skriftlige produkter og deres tidligere erfaringer, stimulerer en skrive(r)udvikling.


    Studie III: ”Klyngevejledning, Kaos eller Quest? En kvalitativ undersøgelse af en gymnasieelevs perspektiv på, hvordan klyngevejledning understøtter skriverudvikling” undersøger ud fra et elevperspektiv erfaringer med klyngevejledning som vejledningsdidaktik. I lighed med artikel II tager artiklen sit afsæt i elevens erfaringer fra DHO (artikel II) men fokuserer på elevens erfaringer med en specifik peer-orienteret vejledningsdidaktik. Analysen er illustrativ for, hvordan en elev skaber sammenhæng i en 3-årig opgaveskrivningsproces. Fundene viser muligheder og begrænsninger knyttet til peer-vejledning i en 3-årigt gymnasial opgaveskrivningsproces.


    Artikel IV: “Dialogic possibilities in online supervision – a case study on online supervision of novice writers in upper secondary school”, fokuserer på den sidste fase af elevernes 3-årige proces. Artiklen undersøger elevernes erfaringer med forskellige online-formater i vejledning, med fokus på, hvordan dialogen i onlineformaterne understøttede skrive(r)udvikling. Artiklen konkluderer, at elever, der vejledes virtuelt, i endnu højere grad end i de tidligere vejledningsforløb fortæller om erfaringer med og forventninger til en vejledning, som også er rettet mod psykosociale og relationelle elementer.


    Artikel V: ”Vejledningens transformative potentiale i et overgangsperspektiv” udforsker hvilke vejledningserfaringer studerende bringer med sig i overgangen fra gymnasiet til universitet, og hvordan disse erfaringer kan bidrage til læring i en ny vejledningskontekst. Artiklens fokus er rettet mod den sidste fase af elevernes 3-årige opgaveskrivningsproces med særligt fokus på elevernes erfaringer med, hvordan feedback forstås og påvirker skrive(r)rudvikling. Artiklen konkluderer, at vejledning der meget konkret, med inddragelse af elevproduceret tekst, adresserer tidligere erfaringer med vejledning og opgaveskrivningsprocesser, bidrager til elevers skrive(r)udvikling. Artiklen indrammer således, sammen med artikel I, det 3-årige studieforberedende opgaveskrivningsforløb. Samtidig adresserer artiklen vejlednings- og skrive(r)udviklingsperspektiver i nye kontekster hinsides det gymnasiale forløb.


    Afhandlingens sidste artikel, artikel VI: ”Vejledningens dramaturgi” præsenterer, hvordan dramaturgiens begrebsapparat kan kvalificere beskrivelse og analyse af vejledningsprocesser i en undervisningskontekst. Inspireret af det dramaturgiske begrebsapparat udvikles en analysemodel. Modellen er udviklet på baggrund af afhandlingens delstudier. Artiklen eksemplificerer med 2 analytiske nedslag, hvordan det dramaturgiske begrebsapparat har forklaringskraft i forhold til undersøgelse af vejledningsprocesser, sammenhænge og udvikling. Den første af de to analyser, analysen af styredokumenterne, bidrager med en indsigt i, hvordan de større studieforberedende opgaver og vejledning af skriveprocesser i disse opgaver, rammesættes fra et institutionelt perspektiv. Den anden af analyserne bidrager med indsigt i, hvordan den institutionelle rammesætning reformuleres ind i praksis. Disse analytiske perspektiver kvalificerer en diskussion af hvordan enkeltstående vejledningshændelser er indlejret i dynamiske kontekster på tværs af tid og sted, en diskussion, som resoneres i de øvrige fem delstudier.


    Afhandlingens 6 delstudier belyser tilsammen elevernes erfaringer med vejledningsprocesser i det 3-årige gymnasieforløb. Resultater og bidrag diskuteres ved at gå på tværs af de forskellige vejledningskontekster og se på hvilke erfaringer med vejledning eleverne bringer med sig og hvilke forventninger de har til vejledning. Diskussionen kaster lys over, hvordan vejledning bidrager til at skabe forandring i den 3-årige opgaveskrivningsproces. Der argumenteres teoretisk for, at netop det sociokulturelle perspektiv på elevers erfaringer med vejledning over tid, bidrager med vigtig viden til vejledningsforskningen. Der argumenteres endvidere for, at dramaturgiens begrebsapparat kan kvalificere en forståelse af vejledningsprocesser over tid i skiftende kontekster. Studiet bidrager med en viden om vejledning af skriveprocesser, som ikke tidligere har været belyst i en gymnasial kontekst. Med afhandlingens fund peges på et fortsat behov for forskning i vejledningsprocesser knyttet til opgaveskrivning, hvor vejlederrollen varetages af skiftende vejledere.
    OriginalsprogDansk
    Bevilgende institution
    • Syddansk Universitet
    Vejledere/rådgivere
    • Hobel, Peter, Vejleder
    Udgiver
    DOI
    StatusUdgivet - 28. apr. 2022

    Emneord

    • Vejledning, supervision, gymnasiet, større skriftlige opgaver

    Citationsformater