Validitet og fleksible eksamensformater: en case fra en modig eksamen

Hvordan påvirker eksamensformatet validiteten af den akademiske bedømmelse? Præsentationen tager udgangspunkt
i en case fra et kandidatkursus i STEM-didaktik, hvor en studerende valgte en alternativ eksamensform. I stedet for en
traditionel mundtlig eksamen med forberedt præsentation indgik den studerende i spontan dialog med bedømmerne,
hvor faglig forståelse og refleksion blev udfoldet. Casen rejser spørgsmål om validitet i vurderingen af faglige
kompetencer, idet den studerende demonstrerede sine færdighed gennem uforudsigelig, men teoretisk forankret
interaktion. Validitet handler om, hvorvidt en eksamen måler det, den har til hensigt at måle (Dahl Søndergaard, 2007).
I denne case udfordres det traditionelle format, hvor en fast struktur ofte orienterer eksaminandens præstation frem
for mestring (Nielsen & Dolin, 2016). Andersen (2008) beskriver hvordan eksamensformater med høj reliabilitet ofte
har lav validitet og omvendt. Den studerende beskrev, hvordan eksamen gav mulighed for en nuanceret fremstilling af
faglige refleksioner, samtidig med at formatet gav oplevelsen af meningsfuldhed frem for præstationspres. Dette
perspektiv stiller spørgsmål ved, hvorvidt et mere fleksibelt eksamensdesign kan øge validiteten ved at give plads til
forskellige styrker hos de studerende. Svendsen & Larsen (in press) argumenterer for, at en mere affekt-sensitiv tilgang
til evaluering kan hjælpe med at højne validitet og imødekomme den lærendes individuelle måde at demonstrere sin
faglige kunnen på. Samtidig peger casen på potentielle faldgruber ved at tillade denne grad af eksamensautonomi.
Hvordan sikres det, at alle studerende bliver vurderet på lige vilkår? Hvilken rolle får eksaminator som medierende for
de studerendes mestring, når formatet ikke følger en fast struktur, men stadig skal vurdere de samme læringsmål?
Præsentationen diskuterer, hvordan porteføljeeksamen med fleksibel mundtlig komponent kan bidrage til en valid og
mestringsfremmende eksamensoplevelse.