Uterine embryo implantation: the endometrium, seminal plasma

Omkring 17,5% af verdens voksne befolkning oplever fertilitetsproblemer. Selvom der er en rivende udvikling inden for feltet, er manglende implantation i livmoderen ikke sjældent en begrænsende faktor. Forudsætninger for succesfuld implantation af et normalt udviklet befrugtet æg (embryon) og en modtagelig livmoderslimhinde (endometrium), som er under indflydelse af hormonelle, genetiske og immunologiske faktorer. Formålet med denne afhandling var at studere livmoderslimhinden, dens immunologiske profil, og effekten af sædvæske på livmoderslimhindens modtagelighed for implantation af et embryon. Afhandlingen var baseret på fem studier.

Det første studium var et litteratur-studium af menstruerende dyrearter mhp. at identificere mulige dyremodeller for den humane menstruationscyklus og forplantning. Vi fokuserede på menstruationscyklus’ længde, ægløsning, implantation, moderkageudvikling og livmoderslimhindens karakteristika og disses ligheder med menneskets menstruationscyklus.

Andet og tredje studium fokuserede på forskellene i udkomme, når der bruges sædceller fra henholdsvis donor og egen partner samt på sædvæskens betydning for livmoderslimhindens udvikling og implantation af det befrugtede æg i livmoderen. Andet studium var et kohorte-studium baseret på nationale, danske sundhedsregistre. Vores resultater viste, at fleste kvinder anvendte donorsædhavde lige så gode graviditetschancer som kvinder anvendte mandlig partnerædhavde, Det tredje studium var et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret forsøg, hvor man undersøgte ændringerne i den såkaldte endometrie transkriptionsprofil efter vaginal applicering af sædvæske. Vi fandt, at sædvæsken stimulerede livmoderslimhinden, idet gener relateret til immunrespons, celledeling, ægmodning, fosterudvikling og kar-nydannelse blev opreguleret.

Fjerde og femte studium fokuserede på immunsystemets rolle i implantationsprocessen og dets betydning for graviditetsudkommet. Det fjerde studium var et litteratur-studium, hvor man undersøgte chancerne for at få et levendefødt barn efter assisteret reproduktion (ART) hos kvinder med kroniske sygdomme sammenlignet med andre kvinder, som fik ART af andre årsager. Kvinder med colitis ulcerosa, morbus Crohn, rheumatoid arthritis, hyperthyreodisme og diabetes mellitus type 2 havde lavere graviditetschance pga. lavere implantationschance eller negativ påvirkning af den tidlige fosterudvikling. Kvinder i behandling for
hypothyreoidisme, diabetes mellitus type 1 eller epilepsi havde samme graviditetschance som andre kvinder i ART-behandling. Det femte studium var et pilot case-kontrol studium, hvor man, i forbindelse med ART behandling, undersøgte cytokin-profiler i livmoderslimhinden hos kvinder med eller uden autoimmun sygdom. Vi fandt ingen signifikante forskelle mellem grupperne, men kvinder med forskellige autoimmune sygdomme udviste forskellige cytokin-mønstre, som det er værd at studere nærmere.