Usikker på museet: Den hvide kube genbesøgt

Theis Vallø Madsen

Publikation: Kapitel i bog/rapport/konference-proceedingKapitel i bogForskningpeer review

Abstrakt

I dette kapitel gøres der rede for det moderne ideal-museum som en ’hvid kube’ og -æstetik, der har været genstand for kritik i den såkaldte kunst- og institutionskritik i 1960erne og 1970erne og igen fra 1990’erne og frem. Den såkaldte white cube-æstetik er her som del af en større modernitetskritik blevet kritiseret for at ignorere kunstens og kulturgenstandenes historiske og geografiske kontekst og som et udtryk for en splittelse mellem ånd og krop, fornuft og følelse, kultur og natur. Der argumenteres imidlertid for, at den hvide kube i praksis aldrig har været sammenfaldende med den norm, som ikke mindst synes at være blevet rendyrket inden for kritikken heraf som en slags anti-billede. Igennem en analyse af udstillingen ONE ON ONE på KW, Institute for Contemporary Art eller (Kunst-Werke , i Berlin), hvor konceptuelle kunstværker eller installationer blev iværksat inden for rammerne af små hvide kuber, og som kan læses som en kommentar til denne situation, vises det, hvordan den hvide kube også kan åbne mod nærværs-oplevelser. I modsætning til kritikken af white cube-æstetikken viser analysen, at de hvide kuber kan fremme en oplevelse af ’æstetisk intensitet’ samtidig med en kritisk selvrefleksion over betragterens (og hermed også kulturanalytikerens) egen intellektuelle og kropslige observation.
Bidragets oversatte titelUncertain Museum Exhibitions : Revisiting the White Cube
OriginalsprogDansk
TitelTilblivelser : Aktuelle kulturanalyser
RedaktørerErik Granly Jensen, Anne Scott Sørensen
Udgivelses stedOdense
ForlagSyddansk Universitetsforlag
Publikationsdato2018
Sider171-190
Kapitel9
ISBN (Trykt)9788740831481
StatusUdgivet - 2018
NavnUniversity Press of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures
Vol/bind141
ISSN1901-2098

Citationsformater