Use of neighbourhood open spaces by older adults in disadvantaged communities: A mixed methods study

BAGGRUND: Ældre mennesker (60+ år) er en hurtigt voksende befolkning og forventes at stige til 22% af verdensbefolkningen i 2050, hvilket resulterer i flere ældre end børn. Denne stigning vil føre til store økonomiske udfordringer, da udgifter til sundhedsvæsen typisk stiger med alderen, på grund af større sundhedsmæssige problemer og fysiske begrænsninger. Dette understreger vigtigheden af at fremme sund aldring. En måde at fremme sund aldring på, er ved at støtte social interaktion (SI) og gåture blandt ældre. Offentlige rum i nabolaget (NOS) er potentielle steder for gåture of SI for ældre. Disse områder tæt på hjemmet kan være speciel vigtige for ældre, da de typisk er mindre mobile og har mindre sociale netværk end andre aldersgrupper. Udsatte boligområder kan have færre aktivitetsvenlige offentlige områder end andre områder, hvilket bidrager til den sociale ulighed i sund aldring og fremhæver vigtigheden af at fokusere mere på udsatte boligområder. Selvom der er foretaget adskillige undersøgelser af det at gå og SI i parker eller offentlige rum, har få studier fokuseret på NOS i belastede områder. At forstå grunde for brug af NOS kan være afgørende for fremme af sund aldring for ældre der bor i belastede områder. Formålet med denne afhandling var at undersøge ældres brug af NOS i et belastede område i Danmark.

METODE: Der blev anvendt et konvergent mixed methods design ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder. Den overordnede teoretiske ramme bag forskningen var en social-økologisk model, der beskriver de mange påvirkninger på ældres brug af NOS. De empiriske data, der blev brugt til undersøgelsen, stammer fra interventionsstudiet 'Move the Neighbourhood'. To seniorboligområder i det belastede område kaldet Sydhavnen, København, Danmark deltog i undersøgelsen. Data blev indsamlet ved systematiske observationer af ældre i alderen 60+ (artikel II: N = 353, artikel III: N = 209 ved baseline, N = 329 ved opfølgning) i 13 NOS i løbet af 2016 og 2017, ved anvendelse af SOPARC og systematiske registreringer af faciliteter og funktioner i NOS i 2017 ved hjælp af CPAT. GPS og VERITAS blev brugt til at indsamle data om ældres mobilitet i 2016. Strukturerede (n = 34) og semistrukturerede (n = 10) interviews blev gennemført med ældre i efteråret 2016 og foråret 2018 for at undersøge subjektive faktorer, der fremmer eller hæmmer brugen af NOS. Binomial logistisk regressionsanalyse af SOPARC of CPAT data blev anvendt til at undersøge faktorer associeret med gåadfærd i NOS. Deskriptiv statistik af baseline og follow-up SOPARC data undersøgte ændringer i gå adfærd og SI efter en intervention. En deduktiv tematisk analyse af interviews blev anvendt for at identificere grunde til brugen af NOS.

RESULTATER: Tretten faktorer på alle niveauer af den social-økologiske model blev fundet at påvirke ældres brug af NOS. Disse var: 1) alder, 2) ejerskabsfølelse, 3) SI, 4) organisering af aktiviteter, 5) ly, 6) skygge langs stier, 7) stiernes tilstand, 8) siddepladser, 9) landskabet, 10) afstand til NOS, 11) økonomisk støtte til sociale viceværter, 12) tildeling af boliger og 13) vejr. Artikel II identificerede fem faktorer i det bebyggede miljø samt SI for at være vigtige for ældres gå-adfærd i NOS. Artikel III identificerede syv faktorer, der er vigtige for ældres brug af NOS. SI blev identificeret i begge artikler at være vigtige for ældres brug af NOS og viste sig at være forbundet med flere andre faktorer på forskellige niveauer af den social-økologiske model (individuelt, socialt/kulturelt, bebygget miljø, politisk og natur). Der blev udviklet et praktisk framework, der kombinerer vurderingen af målingens 'rekruttering og overensstemmelse', 'praktiske forhold' og 'dataanvendelighed', som skal bruges af forskere til at identificere den bedste metode til deres dataindsamling. En kombination af direkte observationer ved hjælp af SOPARC og interviews var fundet de mest passende metoder til at måle ældres brug af NOS - i forhold til den social-økologiske tilgang og den specifikke studiepopulation.

KONKLUSION: Resultaterne understøtter behovet for at adressere en kombination af faktorer fra forskellige niveauer i den social-økologiske model, for at øge ældres brug af NOS. Resultaterne antyder at SI i NOS er en vigtig årsag til, at ældre bruger NOS. NOS er også et værktøj til at fremme gang. NOS kan fremme SI og gang ved at sikre et understøttende bebygget miljø, herunder siddepladser til SI og hvile, ly mod vind og regn, samt velholdte stier. Desuden kan NOS i umiddelbar nærhed fungere som offentlige forhaver, men kræver støtte fra sociale viceværter og lokale pedeller til at fremme følelsen af ejerskab, ved at beboerne kan skabe deres eget grønne rum. NOS længere væk skal understøttes fra sociale viceværter og frivillige, der kan organisere sociale aktiviteter. Det kræver, at kommunen sørger for sociale viceværter såvel som allokeringen a ressourcestærke ældre. For at kunne redegøre for kompleksiteten af adfærd, område og undersøgelsespopulation ved ældres brug af NOS, er det nødvendigt at kombinere flere metoder. Afhandlingen anbefaler at tage stilling til 'rekruttering og overholdelse', 'praktiske forhold' og 'dataanvendelighed', der er præsenteret i et nyudviklet framework.