Ungdomsorganisationer og social tillid

Hovedspørgsmålet var, hvilken betydning frivillige foreninger, særligt ungdomsorganisationer, har for opbygningen af social tillid i samfundet. Vi operationaliserede teorien i forhold til historiske og nutidige eksempler samt statistiske analyser fandt vi en klar sammenhæng mellem social tillid og frivilligt arbejde i ungdomsorganisationer, både på landeniveau og individplan.
På baggrund af dette er det derfor vigtigt at sikre den frivillige indsats, uden at foreningerne bliver for statsregulerede og dermed truer en selvstændig og økonomisk uafhængig tradition, som kan spores langt tilbage i 1800-tallet. Med andre ord er social tillid et heldigt biprodukt af andre handlinger. Men hvis det frivillige foreningsarbejde ophører, så er der også stor risiko for, at den sociale tillid påvirkes i negativ retning, eftersom de to følges ad. Dog er det endnu vanskeligt at fastlægge kausalitetsretningen eller vekselvirkningen mellem frivillighed og tillid. Her er endnu mere forskning påkrævet fremover.
Angående indtræden som frivillige synes familiens indflydelse at være en vigtig og hidtil noget overset faktor. Vigtigt er det derfor, at frivillige foreninger også begynder at overveje alternative strategier, hvor nye personer ’uden for familien’ inddrages, så rekrutteringsgrundlaget forbliver tilstrækkeligt fremover. Den tidlige ungdoms betydning for social kapital værdier og aktiviteter i voksenlivet medfører, at der vil være tale om et ekstra stort tab, hvis frivilligheden forgår. Hvis unge ikke indrages i foreningslivet er der stor sandsynlighed for, at disse unge resten af deres liv vil score lavt på social kapital-faktorer som frivilligt arbejde og tillid, ligesom man kan frygte, at de vil videregive normer for en lav indsats og manglende engagement i civilsamfundet til deres egne børn.