Understanding gender differences in treatment outcomes among older adults with alcohol use disorder

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

Baggrund
Alkoholafhængighed (AUD) blandt ældre voksne er et stigende folkesundhedsproblem, især i vestlige lande med aldrende befolkninger. Ældre voksne står over for særlige udfordringer i udviklingen og behandlingen af AUD på grund af faktorer som aldersrelaterede fysiologiske ændringer, øget følsomhed over for alkohol og tilstedeværelsen af komorbiditet. Derudover bidrager psykosociale faktorer som civilstatus, pension og social isolation til kompleksiteten af AUD i denne aldersgruppe. Forskning om kønsforskelle i behandlingsresultater for AUD har vist modstridende resultater, hvor nogle studier antyder, at kvinder har bedre behandlingsresultater, mens andre ikke finder signifikante forskelle. Derudover er livskvalitet (QoL) blevet et vigtigt udfaldsmål i vurderingen af den bredere effekt af AUD-behandling ud over alkoholforbrug.

Formål
Formålet med denne ph.d.-afhandling er at undersøge kønsforskelle i alkoholrelaterede behandlingsudfald og QoL blandt ældre voksne, der modtager behandling for AUD, samt at identificere og undersøge de QoL-instrumenter, der anvendes i klinisk AUD-forskning.

Metoder
Ph.d.-afhandlingen består af tre artikler. Artikel I og II undersøgte kønsforskelle i alkoholrelaterede behandlingsresultater og QoL over en etårig opfølgningsperiode ved brug af data fra Elderly-studiet, et stort multinationalt, randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) med 693 ældre voksne (60+ år) med DSM-5 AUD. Alle patienter modtog fire ugers motiverende samtaleterapi (MET), og nogle modtog yderligere behandlinger (CRA-S). Patienterne blev vurderet ved behandlingsstart og efter 4, 12, 26 og 52 uger, hvor de blandt andet afrapporterede alkoholforbrug og QoL.

I Artikel I blev både kontinuerlige og binære mål for alkoholforbrug analyseret for at identificere kønsforskelle i behandlingsresultater. Artikel II fokuserede på QoL-resultater og vurderede ændringer i fysisk, psykisk, socialt og miljømæssigt velbefindende samt undersøgte, om køn påvirkede disse forbedringer. Mixedeffects lineære og logistiske regressionsmodeller blev brugt til at evaluere kønsforskelle fra behandlingsstart til den etårige opfølgning.

Artikel III er et systematisk review af de QoL-instrumenter, der anvendes i AUDforskning, og undersøgte de psykometriske egenskaber ved de hyppigst anvendte instrumenter. Reviewet fulgte PRISMA-retningslinjerne og var registreret i PROSPERO. En søgning blev udført i PubMed, EMBASE og PsycINFO for at inkludere originale kliniske forsøg med AUD-populationer, der anvendte et formelt QoL-vurderingsinstrument. Studiekarakteristika og oplysninger om QoLvurderingsinstrumenter blev ekstraheret for at give et samlet overblik over QoLinstrumenter. Til sidst blev de psykometriske egenskaber undersøgt, for instrumenter, der blev anvendt i fem eller flere studier.

Resultater
Resultaterne fra Artikel I og II viste, at selvom mænd generelt rapporterede et højere alkoholforbrug ved behandlingsstart, oplevede både mænd og kvinder betydelige reduktioner i forbrug efter endt behandling. For udfaldsmål, hvor mænd rapporterede et højere alkoholforbrug ved behandlingsstart, viste kvinder mindre reduktioner end mænd, hvilket resulterede i, at der ikke var nogle signifikante kønsforskelle efter endt behandling. Med hensyn til QoL oplevede både mænd og kvinder signifikante forbedringer på tværs af forskellige domæner fra behandlingsstart op til et år efter behandling uden signifikante kønsforskelle.

Det systematiske review identificerede 19 forskellige QoL-instrumenter, der blev anvendt på tværs af 61 kliniske alkoholstudier. Fem instrumenter blev brugt fem gange eller mere, hvor SF-36 var det mest anvendte. Selvom nogle instrumenter har vist gode psykometriske egenskaber, understregede resultaterne, at yderligere validering er nødvendig for at sikre, at instrumenterne tilstrækkeligt indfanger QoL i AUD-populationer.

Konklusioner
Ældre mænd og kvinder viser forskelle i alkoholforbrug, men disse aftager efter endt behandling. Der observeres ingen konsistente kønsforskelle i alkoholrelaterede udfald op til ét år efter behandling, hvilket indikerer sammenlignelig behandlingseffekt. Begge køn oplever også signifikante og sammenlignelige forbedringer i QoL på tværs af flere domæner, hvilket fremhæver de bredere fordele ved behandling ud over reduktion af alkoholforbrug. Anvendelsen af robuste vurderingsinstrumenter er afgørende for præcist at måle QoL-resultater. Overordnet understreger denne ph.d.-afhandling vigtigheden af at adressere både kliniske og psykosociale faktorer i AUD-behandling for ældre voksne, uanset køn, og fremhæver behovet for yderligere validering af QoL-instrumenter for bedre at understøtte behandling i AUD-populationer.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Nielsen, Anette Søgaard, Hovedvejleder
  • Andersen, Kjeld, Bivejleder
  • Bogenschutz, Michael P, Bivejleder, Ekstern person
  • Mellentin, Angelina Isabella, Bivejleder
Dato for forsvar11. dec. 2024
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 25. nov. 2024

Note vedr. afhandling

Afhandlingen kan læses på SDUs bibliotek. 

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Understanding gender differences in treatment outcomes among older adults with alcohol use disorder'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater