TY - GEN
T1 - Udsat for samskabelse. Bottom-up perspektiver på samskabelse mellem udsatte grupper og frontmedarbejdere i socialt arbejde
AU - Müller, Maja
PY - 2020/11
Y1 - 2020/11
N2 - Samskabelse og innovation er i dag politisk populære fænomener, som passer ind i NPG tankegangen og
kommunernes idealer om velfærdsudvikling via netværk, fællesskab og aktive medborgere. Denne
afhandling har fokus på, hvordan samskabelsesdiskursen udspiller sig i udviklingen af det sociale arbejde
med udsatte borgere, som oftest mangler kompetencer og ressourcer til at indgå på ”normale” vilkår i
samfundssammenhæng. Deres forudsætninger for at bidrage aktivt i demokratiske processer er påvirket af
deres marginale position og udsathed, herunder sociale problemer og fysiske og psykiske
helbredsproblematikker. Vores viden omkring, hvordan denne målgruppe inddrages i
samskabelsesprocesser, herunder hvorledes frontmedarbejderne implementerer samskabelse, og hvordan de
udsatte borgere oplever at være inddraget i udviklingen af det sociale arbejde, er begrænset, idet der som
oftest er fokuseret på de positive konsekvenser af samskabelse og ikke på fx de mulige
eksklusionsmekanismer, der kan være forbundet hermed. Endvidere er der ikke skrevet meget om, hvilken
betydning denne diskurs har for de fagprofessionelle og deres fagprofessionelle rolle ligesom borgernes egne
oplevelser af inddragelse meget sjældent får plads i forskningslitteraturen. Derfor undersøger jeg i denne
afhandling:
Hvordan praktiseres borgerinddragelse i samskabelsesprocesser i udviklingen af det sociale arbejde på
udsatte-området, og hvilken betydning har borgernes udsathed for oplevelsen af samskabelse og for de
roller, der udvikles mellem borgerne og frontmedarbejderne?
Afhandlingens problemformulering undersøges med empirisk udgangspunkt i tre udvalgte
samskabelsesprocesser på væresteder for socialt udsatte grupper. De tre processer undersøges som
selvstændige casestudier. Det empiriske materiale omfatter interviews med 8 frontmedarbejdere, 5
projektledere/ ledelse og 19 borgere fra værestederne, observationer og dokumenter (strateginotater og
projektbeskrivelser) fra de forskellige cases. Afhandlingen er artikelbaseret og består af fire artikler, som
belyser problemstillingen ud fra forskellige vinkler og med forskellige bidrag til at besvare
problemformuleringen.
Artikel 1 belyser, hvorledes innovation i det sociale arbejde bygger på samskabelse med borgerne ud fra
tidligere forskning. Artiklen bygger på en systematisk litteratur review af den internationale
forskningslitteratur. I søgeprocessen blev 15 relevante artikler identificeret og ud fra en narrativ analyse af
disse, udvikles der en typologi over samarbejdsrelationer mellem frontpersonalet og borgerne i offentligt
socialt arbejde. Typologien belyser tre forskellige former for innovation, hvor brugerne er involveret i det
sociale arbejde og identificerer brugernes rolle i de tre forskellige samarbejdsformer. Typologien anvendes
videre i afhandlingen både som inspiration til den empiriske casesudvælgelse og som analytisk redskab.
Hermed bidrager artiklen særligt til et teoretisk begrebsapparat.
Artikel 2 har fokus på borgernes oplevelse af samskabelsprocesserne samt hvad de fik ud af at deltage.
Analysen peger på, at borgerne vægter; indflydelse, social deltagelse og praktisk inddragelse i
samskabelsesprocesserne. Disse dimensioner er ikke afhængige af samarbejdsformen og måden de er
inddraget på, men afhængig af den enkeltes udsathed og behov. Særligt den sociale deltagelse vægtes af dem,
som mangler sociale netværk mens den praktiske inddragelse vægtes af dem, som ønsker at udvikle deres
kompetencer, mens indflydelse vægtes af dem, som har ideer og ønsker at blive hørt og anerkendt. Over hele
linjen ses det, at de alle oplever en form for udvikling ved at deltage i processerne, hvor særligt horisontale empowermentprocesser skaber grobund for deres deltagelse. Artiklen bidrager med en nuanceret forståelse af
samskabelse og borgerinddragelse set ud fra borgernes perspektiv, hvilket kan inspirere til at arbejde med
differentieret former for borgerinddragelse i det sociale arbejde fremadrettet.
Artikel 3 opsamler de etiske dilemmaer, som kan udfordre feltarbejde med udsatte og marginaliserede
borgere. Med udgangspunkt i mit eget studie og sammen med tre andre studier af udsatte og marginaliserede
grupper diskuterer jeg sammen med to medforfattere disse udfordringer med illustrative eksempler fra etik i
praksis og etiske øjebliks-handlinger (ethichs in practice og on-the-spot-ethical-decisions) i feltet. Her er
særligt fokus på, hvad opbygning af tillid, og hvad tillidsrelationen betyder i feltarbejde med marginaliserede
grupper, samt hvorledes borgernes udsatte position udfordrer forskerens balancering af nærhed og distance i
feltarbejdet. I artiklen konkluderes det, at tillid både er det, som muliggør inklusionen af udsatte grupper i
feltarbejdet, men også det som skaber de etiske dilemmaer. Dette kalder på en accept af, at vi i
forskningsmiljøet må være bevidste om, hvor etisk krævende det er at inkludere udsatte grupper i forskning,
og at vi må tænke i alternative etiske forståelser og anvisninger, da de etiske koder ikke er dækkende i
forhold til de oplevede dilemmaer i feltarbejdet med disse grupper.
Artikel 4 afspejler de fagprofessionelles praktisering af samskabelse med udsatte borgere og de udfordringer,
der var forbundet hermed. Artiklen tager empirisk udgangspunkt i medarbejdernes perspektiv på
samskabelse og analyserer med inspiration fra Lipskys Street Level Bureaucracy teori (2010)
frontmedarbejdernes rolle i samskabelsesprocesserne. Endvidere kombineres Lipskys teori med Goffmans
rolleteori for at nuancere blikket og forståelse af den rolleudvikling, som finder sted mellem borger og
frontlinjearbejder i den gensidige interaktion i samskabelsesprocessen. I artiklen konkluderes det, at der er i
det sociale arbejde, er risiko for, at medarbejderne beholder rollen som initiativtager og ansvarlig, når de skal
samarbejde/ samskabe med deltagere i udsatte positioner. Dette skyldes deres fagprofessionelle identitet som
”ekspert”, hvor fx deres viden om borgernes sociale problemer samt deres omsorg for borgerne gør, at de
skærmer dem mod ansvar og forventninger. De fagprofessionelles hensyntagen til borgernes udsathed samt
de indlejrede magtrelationer, der er i det sociale arbejde, konflikter med idealet om et ligeværdigt
partnerskab i samskabelsesprocesserne. Når samskabelsen lykkes i form af et partnerskab, hvor både
medarbejderne afgiver magt og borgerne modtager den, skyldes det en udvikling af medarbejdernes roller,
hvor de accepterer et tab af magt og agerer som facilitatorer, hvor de sikrer, at rammerne ikke ekskluderer
borgere med særlige behov, og hvor de støtter op om borgernes deltagelse alt efter deres udsathed og behov.
Dette kalder på en opmærksomhed på, hvilke kvalifikationer det kræver af medarbejderne at praktisere
samskabelse med udsatte grupper.
Samlet set illustrerer afhandlingen, hvorledes samskabelse praktiseres i det sociale arbejde med udsatte
borgere, samt hvilke implikationer, der er forbundet hermed. Der peges på forskellige inklusions- og
eksklusionsmekanismer i samskabelsesprocesserne, hvor den fagprofessionelle identitet, de indlejrede
magtrelationer og fokus på normalisering i det sociale arbejde samt borgernes udsathed er væsentlige
markører i forhold til, hvorledes samskabelses udspiller sig i dette felt. Afhandlingen bidrager med såvel et
medarbejder- som et borgerperspektiv på samskabelse, hvilke giver pejlinger til, hvorledes der i praksis kan
arbejdes med samskabelse mellem fagprofessionelle og borgere i fremtiden samt hvilke faldgruber der er, når
vi har med udsatte grupper at gøre. Endvidere udvikler afhandlingen et teoretisk perspektiv på samskabelse i
frontlinjearbejdet, hvor Lipskys perspektiv på frontlinjearbejdernes praksis og råderum kombineres med
Gofmanns rolle-teori, hvorved der opnås et nuanceret perspektiv på samskabelse og de roller der udvikles i
den gensidige interaktion mellem frontmedarbejderne og borgerne.
AB - Samskabelse og innovation er i dag politisk populære fænomener, som passer ind i NPG tankegangen og
kommunernes idealer om velfærdsudvikling via netværk, fællesskab og aktive medborgere. Denne
afhandling har fokus på, hvordan samskabelsesdiskursen udspiller sig i udviklingen af det sociale arbejde
med udsatte borgere, som oftest mangler kompetencer og ressourcer til at indgå på ”normale” vilkår i
samfundssammenhæng. Deres forudsætninger for at bidrage aktivt i demokratiske processer er påvirket af
deres marginale position og udsathed, herunder sociale problemer og fysiske og psykiske
helbredsproblematikker. Vores viden omkring, hvordan denne målgruppe inddrages i
samskabelsesprocesser, herunder hvorledes frontmedarbejderne implementerer samskabelse, og hvordan de
udsatte borgere oplever at være inddraget i udviklingen af det sociale arbejde, er begrænset, idet der som
oftest er fokuseret på de positive konsekvenser af samskabelse og ikke på fx de mulige
eksklusionsmekanismer, der kan være forbundet hermed. Endvidere er der ikke skrevet meget om, hvilken
betydning denne diskurs har for de fagprofessionelle og deres fagprofessionelle rolle ligesom borgernes egne
oplevelser af inddragelse meget sjældent får plads i forskningslitteraturen. Derfor undersøger jeg i denne
afhandling:
Hvordan praktiseres borgerinddragelse i samskabelsesprocesser i udviklingen af det sociale arbejde på
udsatte-området, og hvilken betydning har borgernes udsathed for oplevelsen af samskabelse og for de
roller, der udvikles mellem borgerne og frontmedarbejderne?
Afhandlingens problemformulering undersøges med empirisk udgangspunkt i tre udvalgte
samskabelsesprocesser på væresteder for socialt udsatte grupper. De tre processer undersøges som
selvstændige casestudier. Det empiriske materiale omfatter interviews med 8 frontmedarbejdere, 5
projektledere/ ledelse og 19 borgere fra værestederne, observationer og dokumenter (strateginotater og
projektbeskrivelser) fra de forskellige cases. Afhandlingen er artikelbaseret og består af fire artikler, som
belyser problemstillingen ud fra forskellige vinkler og med forskellige bidrag til at besvare
problemformuleringen.
Artikel 1 belyser, hvorledes innovation i det sociale arbejde bygger på samskabelse med borgerne ud fra
tidligere forskning. Artiklen bygger på en systematisk litteratur review af den internationale
forskningslitteratur. I søgeprocessen blev 15 relevante artikler identificeret og ud fra en narrativ analyse af
disse, udvikles der en typologi over samarbejdsrelationer mellem frontpersonalet og borgerne i offentligt
socialt arbejde. Typologien belyser tre forskellige former for innovation, hvor brugerne er involveret i det
sociale arbejde og identificerer brugernes rolle i de tre forskellige samarbejdsformer. Typologien anvendes
videre i afhandlingen både som inspiration til den empiriske casesudvælgelse og som analytisk redskab.
Hermed bidrager artiklen særligt til et teoretisk begrebsapparat.
Artikel 2 har fokus på borgernes oplevelse af samskabelsprocesserne samt hvad de fik ud af at deltage.
Analysen peger på, at borgerne vægter; indflydelse, social deltagelse og praktisk inddragelse i
samskabelsesprocesserne. Disse dimensioner er ikke afhængige af samarbejdsformen og måden de er
inddraget på, men afhængig af den enkeltes udsathed og behov. Særligt den sociale deltagelse vægtes af dem,
som mangler sociale netværk mens den praktiske inddragelse vægtes af dem, som ønsker at udvikle deres
kompetencer, mens indflydelse vægtes af dem, som har ideer og ønsker at blive hørt og anerkendt. Over hele
linjen ses det, at de alle oplever en form for udvikling ved at deltage i processerne, hvor særligt horisontale empowermentprocesser skaber grobund for deres deltagelse. Artiklen bidrager med en nuanceret forståelse af
samskabelse og borgerinddragelse set ud fra borgernes perspektiv, hvilket kan inspirere til at arbejde med
differentieret former for borgerinddragelse i det sociale arbejde fremadrettet.
Artikel 3 opsamler de etiske dilemmaer, som kan udfordre feltarbejde med udsatte og marginaliserede
borgere. Med udgangspunkt i mit eget studie og sammen med tre andre studier af udsatte og marginaliserede
grupper diskuterer jeg sammen med to medforfattere disse udfordringer med illustrative eksempler fra etik i
praksis og etiske øjebliks-handlinger (ethichs in practice og on-the-spot-ethical-decisions) i feltet. Her er
særligt fokus på, hvad opbygning af tillid, og hvad tillidsrelationen betyder i feltarbejde med marginaliserede
grupper, samt hvorledes borgernes udsatte position udfordrer forskerens balancering af nærhed og distance i
feltarbejdet. I artiklen konkluderes det, at tillid både er det, som muliggør inklusionen af udsatte grupper i
feltarbejdet, men også det som skaber de etiske dilemmaer. Dette kalder på en accept af, at vi i
forskningsmiljøet må være bevidste om, hvor etisk krævende det er at inkludere udsatte grupper i forskning,
og at vi må tænke i alternative etiske forståelser og anvisninger, da de etiske koder ikke er dækkende i
forhold til de oplevede dilemmaer i feltarbejdet med disse grupper.
Artikel 4 afspejler de fagprofessionelles praktisering af samskabelse med udsatte borgere og de udfordringer,
der var forbundet hermed. Artiklen tager empirisk udgangspunkt i medarbejdernes perspektiv på
samskabelse og analyserer med inspiration fra Lipskys Street Level Bureaucracy teori (2010)
frontmedarbejdernes rolle i samskabelsesprocesserne. Endvidere kombineres Lipskys teori med Goffmans
rolleteori for at nuancere blikket og forståelse af den rolleudvikling, som finder sted mellem borger og
frontlinjearbejder i den gensidige interaktion i samskabelsesprocessen. I artiklen konkluderes det, at der er i
det sociale arbejde, er risiko for, at medarbejderne beholder rollen som initiativtager og ansvarlig, når de skal
samarbejde/ samskabe med deltagere i udsatte positioner. Dette skyldes deres fagprofessionelle identitet som
”ekspert”, hvor fx deres viden om borgernes sociale problemer samt deres omsorg for borgerne gør, at de
skærmer dem mod ansvar og forventninger. De fagprofessionelles hensyntagen til borgernes udsathed samt
de indlejrede magtrelationer, der er i det sociale arbejde, konflikter med idealet om et ligeværdigt
partnerskab i samskabelsesprocesserne. Når samskabelsen lykkes i form af et partnerskab, hvor både
medarbejderne afgiver magt og borgerne modtager den, skyldes det en udvikling af medarbejdernes roller,
hvor de accepterer et tab af magt og agerer som facilitatorer, hvor de sikrer, at rammerne ikke ekskluderer
borgere med særlige behov, og hvor de støtter op om borgernes deltagelse alt efter deres udsathed og behov.
Dette kalder på en opmærksomhed på, hvilke kvalifikationer det kræver af medarbejderne at praktisere
samskabelse med udsatte grupper.
Samlet set illustrerer afhandlingen, hvorledes samskabelse praktiseres i det sociale arbejde med udsatte
borgere, samt hvilke implikationer, der er forbundet hermed. Der peges på forskellige inklusions- og
eksklusionsmekanismer i samskabelsesprocesserne, hvor den fagprofessionelle identitet, de indlejrede
magtrelationer og fokus på normalisering i det sociale arbejde samt borgernes udsathed er væsentlige
markører i forhold til, hvorledes samskabelses udspiller sig i dette felt. Afhandlingen bidrager med såvel et
medarbejder- som et borgerperspektiv på samskabelse, hvilke giver pejlinger til, hvorledes der i praksis kan
arbejdes med samskabelse mellem fagprofessionelle og borgere i fremtiden samt hvilke faldgruber der er, når
vi har med udsatte grupper at gøre. Endvidere udvikler afhandlingen et teoretisk perspektiv på samskabelse i
frontlinjearbejdet, hvor Lipskys perspektiv på frontlinjearbejdernes praksis og råderum kombineres med
Gofmanns rolle-teori, hvorved der opnås et nuanceret perspektiv på samskabelse og de roller der udvikles i
den gensidige interaktion mellem frontmedarbejderne og borgerne.
M3 - Ph.d.-afhandling
PB - Syddansk Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
ER -