Uafhængig podcasting i en tværmedial tidsalder

Freja Sørine Adler Berg

    Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

    295 Downloads (Pure)

    Abstract

    Uafhængige podcasts udgør en stor del af det danske, såvel som det internationale, podcastmarked. Desuden giver mediet stemme og et tværmedialt fællesskab til dem, der ikke føler sig hørt eller repræsenteret i etablerede medier. Dette til trods findes der hverken kvantitative analyser af de mange uafhængige podcasts eller kvalitative analyser af de uafhængige podcasteres produktions- og distributionsvilkår og brug af sociale medier i små sprogområder som det danske. Derfor undersøger denne afhandling, hvad der karakteriserer uafhængige dansksprogede podcasts’ form, indhold, produktions- og distributionsvilkår og tilstedeværelse på sociale medier.

    Afhandlingen forstår sit genstandsfelt – uafhængig podcasting – som en struktur, der påvirker og påvirkes af aktørers handlinger, og anvender to teoretiske perspektiver herpå: et radio- og et online-netværksmedieperspektiv. Ud fra et online-netværksmedieperspektiv opfattes uafhængige podcastere som produsers, der drives af en deltagelseskultur, og som skaber nichepræget, brugergenereret indhold. Online-netværksmedieperspektivet kan dog ikke stå alene, da podcasting har den usynlige, talende stemme og de billedskabende kvaliteter til fælles med radiomediet.

    Med udgangspunkt i disse to perspektiver belyser afhandlingen forskellen mellem begrebsparret uafhængig podcasting og institutionel podcasting. Uafhængige podcastere repræsenterer sig selv og ikke andres institutioner, og deres podcastproduktioner er kendetegnet ved redaktionel frihed og en teknologisk lav indgangsbarriere. Disse produktions- og distributionsvilkår kommer til udtryk gennem uafhængige podcasts’ specifikke æstetiske kendetegn, herunder særligt intimitet og autenticitet, og skaber en høj grad af fællesskabsfølelse på tværs af podcastere og lyttere. Uafhængighed er dog en flydende størrelse og bliver særligt et gradspørgsmål i takt med mediets kommercialisering. Flere og flere uafhængige podcastere får kommercielle ambitioner og indtægter, og dette vil uundgåeligt påvirke deres autonomi.

     Foruden den sammenfattende redegørelse består afhandlingen af fire publicerede engelsksprogede forskningsartikler. De kombinerer på forskellig vis semistrukturerede interviews med podcastere og kvalitative analyser af podcastepisoder og interaktioner på sociale medier med kvantitativ indholdsanalyse af podcast- og socialt medie-indhold.


    Artikel I er et casestudie af den populære podcast Fries Before Guys’ brug af det sociale medie Instagram. Studiet viser, at uafhængig podcastings iboende intimitet og autenticitet understøttes af podcasternes tilsvarende intime og autentiske brug af Instagram, og at dette skaber følelsesmæssig og kommerciel værdi for podcasterne.

    Artikel II undersøger fire uafhængige podcasts’ grunde til at skifte til betalingsplatformen Podimo. Podcasterne ønsker at opnå indtægt, synlighed og kreativ frihed, men kun de i forvejen populære podcasts får den ønskede indtægt, og alle fire podcasts mister en stor del af deres lyttere. Selvom podcasterne iværksætter forskellige strategier for at overtale deres lyttere til at betale for podcastindholdet, lykkes det i overvejende grad ikke. Nogle podcastere bevarer i høj grad deres kreative frihed, mens andre er forpligtede på at levere en vis mængde indhold. Alle podcasts iscenesættes som et ’Podimo’-produkt og dermed først og fremmest som repræsentant for platformen.

    Artikel III undersøger formen og indholdet af 552 danske uafhængige podcasts på den åbne platform Apple Podcasts. Heraf består de fleste af ustrukturerede samtaler og interviews om personlig udvikling – ofte med udgangspunkt i podcasternes eget liv – hvilket understreger uafhængig podcastings lighedstræk med online-netværksmedier. Derudover handler mange podcasts om mainstreamhobbyer som film, fodbold og tv-serier. At de 552 podcasts er ensformige i form og indhold tyder på, at uafhængig podcasting er blevet mainstream og kommercielt; inspireret af kommercielle formater så som ’kendis’-samtalepodcasten vælger flere og flere at podcaste uden forudgående erfaring med lydproduktion. 

    Den fjerde og sidste artikel demonstrerer, at kvinder i danske uafhængige podcasts hovedsageligt taler om emner relateret til mentalt helbred, personlig udvikling og familieliv, mens mænd taler om sport, erhvervsliv og fritidsinteresser. På et kvantitativt plan vidner dette om et normativt kønnet podcastmarked. På et kvalitativt plan kan uafhængige podcastere dog godt udfordre normer for, hvad der tales om, og hvordan der tales. Dette muliggøres af uafhængig podcastings redaktionelle frihed og konverserende, talebårne format. Samtidig viser artiklen, at sociale medier er essentielle for at kunne modtage idéer, feedback og dybere viden fra ligesindede til at skabe normudfordrende podcastindhold.


    Selvom uafhængige podcasts stadig kan repræsentere normudfordrende minoritetskulturer, peger afhandlingen samlet set på, at uafhængige podcasts bliver mindre nicheprægede, auditivt eksperimenterende og indholdsmæssigt kontroversielle; i stedet bliver de mainstream, kommercielle og – i forsøget på at opnå synlighed – platformsoptimerede. Samtidig fremhæver afhandlingen, at den lave indgangsbarriere og redaktionelle frihed skaber særlige motivationer, der ikke i særlig grad er kommercielle. Uafhængige podcastere motiveres af at dyrke sin hobby eller passion, at udbrede et budskab, at have samtaler med bestemte mennesker, at bearbejde egne følelser, at have betydning for ligesindede og at være godt selskab for lytterne. Desuden motiveres uafhængige podcastere af tovejskommunikationen med deres lyttere. Den opnås gennem sociale medier, som ikke blot kompenserer for podcastmediets envejskommunikation, men også genererer afgørende indholdsmæssig og følelsesmæssig støtte. Hermed forstærkes uafhængig podcastings iboende kendetegn – intimitet, autenticitet og fællesskab – af podcastere og lytteres brug af sociale medier. 
    OriginalsprogDansk
    Bevilgende institution
    • Syddansk Universitet
    Vejledere/rådgivere
    • Jensen, Erik Granly, Hovedvejleder
    • Petersen, Line Nybro, Vejleder
    Dato for forsvar23. sep. 2022
    Udgiver
    DOI
    StatusUdgivet - 29. aug. 2022

    Citationsformater