Trivsel og Bevægelse i Skolen – kan skoletrivsel øges gennem målrettet bevægelse?

Pernille Lund-Cramer, Anne-Didde Holt, Søren Smedegaard, Lars Breum Skov Christiansen, Thomas Skovgaard

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

Resumé

Baggrund
Med den nye skolereform er der for alvor sat fokus på skolen som en arena til at fremme bevægelse blandt børn og unge. Den formulerede ambition er, at alle elever skal bevæge sig 45 minutter om dagen for at forbedre motivation, læring og trivsel, men hvordan gribes den opgave bedst an? I projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen er visionen, at ’flere skal ha’ mere ud af bevægelse i skolen’. Projektets formål er at udvikle praksisrelevante løsninger, der sikrer, at alle elever får gode oplevelser med bevægelse.
Metode
Interventionsprojektet evalueres i et randomiseret kontrolleret design. Ud af i alt 24 skoler afprøver 12 skoler målrettede bevægelsesindsatser i både frikvarteret, idrætstimer samt i den stillesiddende undervisning, mens de øvrige 12 skoler fungerer som sammenligningsskoler. Indsatsen løber over et skoleår, og der indsamles spørgeskemadata fra eleverne før og efter indsatsen. Som mål for skoletrivslen anvendes dele af den Nationale Trivselsundersøgelse. Udover en effektevaluering på eleverne, er der i projektet fokus på implementering af indsatsen via et gennemgribende forskningsdesign, som indbefatter medarbejderspørgeskemaer, interviews, observationer og opfølgninger med skolens kontaktpersoner.
Resultater
De første erfaringer fra den igangværende indsats på skolerne viser, at både lærere og elever er motiverede for at styrke fællesskabet gennem bevægelsesaktiviteter, og at dette faktisk også lykkes mange steder. Ved baseline deltog 2.882 elever (92%) fra 4.-6. klasse på de 24 skoler. Baselinedata viser, at de fleste elever trives i skolen, men at der er en klar sammenhæng mellem, hvor ofte eleverne er fysisk aktive i skolen, og hvor godt de trives. Data fra den forestående opfølgning vil vise, hvilken effekt interventionen har haft på elevernes skoletrivsel.
Konklusion
De fleste elever er glade for at bevæge sig i skolen, men der er også en gruppe af elever, som forbinder idræt og bevægelse med dårlige oplevelser. Mere bevægelse i skolen skaber derfor ikke automatisk større trivsel og inklusion i bevægelsesfællesskaber. Dette interventionsprojekt sætter fokus på praksisrelevante løsninger og anvisninger til, hvordan de danske grundskoler kan arbejde målrettet med bevægelse med henblik på at skabe trivsel for alle.

Hovedbudskaber:
1. Elever, der deltager i bevægelsesfællesskaber i skolen trives bedre end de, som ikke deltager. Der er derfor brug for målrettede og praksisrelevante løsninger til at få alle inkluderet i de fællesskaber.
2. Mere bevægelse i skolen skaber ikke automatisk bedre trivsel for alle, men målrettet bevægelse i skolen har et uudnyttet potentiale til at forbedre sundhed og trivsel for alle.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato26. sep. 2016
StatusUdgivet - 26. sep. 2016
BegivenhedFolkesundhedsdagene 2016 - Nyborg Strand, Nyborg, Danmark
Varighed: 26. sep. 201627. sep. 2016

Konference

KonferenceFolkesundhedsdagene 2016
LokationNyborg Strand
LandDanmark
ByNyborg
Periode26/09/201627/09/2016

Citer dette

@conference{ff465e6c34294b92a92360bbe6b42c0d,
title = "Trivsel og Bev{\ae}gelse i Skolen – kan skoletrivsel {\o}ges gennem m{\aa}lrettet bev{\ae}gelse?",
abstract = "BaggrundMed den nye skolereform er der for alvor sat fokus p{\aa} skolen som en arena til at fremme bev{\ae}gelse blandt b{\o}rn og unge. Den formulerede ambition er, at alle elever skal bev{\ae}ge sig 45 minutter om dagen for at forbedre motivation, l{\ae}ring og trivsel, men hvordan gribes den opgave bedst an? I projektet Trivsel og Bev{\ae}gelse i Skolen er visionen, at ’flere skal ha’ mere ud af bev{\ae}gelse i skolen’. Projektets form{\aa}l er at udvikle praksisrelevante l{\o}sninger, der sikrer, at alle elever f{\aa}r gode oplevelser med bev{\ae}gelse.MetodeInterventionsprojektet evalueres i et randomiseret kontrolleret design. Ud af i alt 24 skoler afpr{\o}ver 12 skoler m{\aa}lrettede bev{\ae}gelsesindsatser i b{\aa}de frikvarteret, idr{\ae}tstimer samt i den stillesiddende undervisning, mens de {\o}vrige 12 skoler fungerer som sammenligningsskoler. Indsatsen l{\o}ber over et skole{\aa}r, og der indsamles sp{\o}rgeskemadata fra eleverne f{\o}r og efter indsatsen. Som m{\aa}l for skoletrivslen anvendes dele af den Nationale Trivselsunders{\o}gelse. Udover en effektevaluering p{\aa} eleverne, er der i projektet fokus p{\aa} implementering af indsatsen via et gennemgribende forskningsdesign, som indbefatter medarbejdersp{\o}rgeskemaer, interviews, observationer og opf{\o}lgninger med skolens kontaktpersoner.ResultaterDe f{\o}rste erfaringer fra den igangv{\ae}rende indsats p{\aa} skolerne viser, at b{\aa}de l{\ae}rere og elever er motiverede for at styrke f{\ae}llesskabet gennem bev{\ae}gelsesaktiviteter, og at dette faktisk ogs{\aa} lykkes mange steder. Ved baseline deltog 2.882 elever (92{\%}) fra 4.-6. klasse p{\aa} de 24 skoler. Baselinedata viser, at de fleste elever trives i skolen, men at der er en klar sammenh{\ae}ng mellem, hvor ofte eleverne er fysisk aktive i skolen, og hvor godt de trives. Data fra den forest{\aa}ende opf{\o}lgning vil vise, hvilken effekt interventionen har haft p{\aa} elevernes skoletrivsel.KonklusionDe fleste elever er glade for at bev{\ae}ge sig i skolen, men der er ogs{\aa} en gruppe af elever, som forbinder idr{\ae}t og bev{\ae}gelse med d{\aa}rlige oplevelser. Mere bev{\ae}gelse i skolen skaber derfor ikke automatisk st{\o}rre trivsel og inklusion i bev{\ae}gelsesf{\ae}llesskaber. Dette interventionsprojekt s{\ae}tter fokus p{\aa} praksisrelevante l{\o}sninger og anvisninger til, hvordan de danske grundskoler kan arbejde m{\aa}lrettet med bev{\ae}gelse med henblik p{\aa} at skabe trivsel for alle.Hovedbudskaber: 1. Elever, der deltager i bev{\ae}gelsesf{\ae}llesskaber i skolen trives bedre end de, som ikke deltager. Der er derfor brug for m{\aa}lrettede og praksisrelevante l{\o}sninger til at f{\aa} alle inkluderet i de f{\ae}llesskaber.2. Mere bev{\ae}gelse i skolen skaber ikke automatisk bedre trivsel for alle, men m{\aa}lrettet bev{\ae}gelse i skolen har et uudnyttet potentiale til at forbedre sundhed og trivsel for alle.",
author = "Pernille Lund-Cramer and Anne-Didde Holt and S{\o}ren Smedegaard and Christiansen, {Lars Breum Skov} and Thomas Skovgaard",
year = "2016",
month = "9",
day = "26",
language = "Dansk",
note = "Folkesundhedsdagene 2016 ; Conference date: 26-09-2016 Through 27-09-2016",

}

Lund-Cramer, P, Holt, A-D, Smedegaard, S, Christiansen, LBS & Skovgaard, T 2016, 'Trivsel og Bevægelse i Skolen – kan skoletrivsel øges gennem målrettet bevægelse?', Folkesundhedsdagene 2016, Nyborg, Danmark, 26/09/2016 - 27/09/2016.

Trivsel og Bevægelse i Skolen – kan skoletrivsel øges gennem målrettet bevægelse? / Lund-Cramer, Pernille; Holt, Anne-Didde; Smedegaard, Søren; Christiansen, Lars Breum Skov; Skovgaard, Thomas.

2016. Abstract fra Folkesundhedsdagene 2016, Nyborg, Danmark.

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

TY - ABST

T1 - Trivsel og Bevægelse i Skolen – kan skoletrivsel øges gennem målrettet bevægelse?

AU - Lund-Cramer, Pernille

AU - Holt, Anne-Didde

AU - Smedegaard, Søren

AU - Christiansen, Lars Breum Skov

AU - Skovgaard, Thomas

PY - 2016/9/26

Y1 - 2016/9/26

N2 - BaggrundMed den nye skolereform er der for alvor sat fokus på skolen som en arena til at fremme bevægelse blandt børn og unge. Den formulerede ambition er, at alle elever skal bevæge sig 45 minutter om dagen for at forbedre motivation, læring og trivsel, men hvordan gribes den opgave bedst an? I projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen er visionen, at ’flere skal ha’ mere ud af bevægelse i skolen’. Projektets formål er at udvikle praksisrelevante løsninger, der sikrer, at alle elever får gode oplevelser med bevægelse.MetodeInterventionsprojektet evalueres i et randomiseret kontrolleret design. Ud af i alt 24 skoler afprøver 12 skoler målrettede bevægelsesindsatser i både frikvarteret, idrætstimer samt i den stillesiddende undervisning, mens de øvrige 12 skoler fungerer som sammenligningsskoler. Indsatsen løber over et skoleår, og der indsamles spørgeskemadata fra eleverne før og efter indsatsen. Som mål for skoletrivslen anvendes dele af den Nationale Trivselsundersøgelse. Udover en effektevaluering på eleverne, er der i projektet fokus på implementering af indsatsen via et gennemgribende forskningsdesign, som indbefatter medarbejderspørgeskemaer, interviews, observationer og opfølgninger med skolens kontaktpersoner.ResultaterDe første erfaringer fra den igangværende indsats på skolerne viser, at både lærere og elever er motiverede for at styrke fællesskabet gennem bevægelsesaktiviteter, og at dette faktisk også lykkes mange steder. Ved baseline deltog 2.882 elever (92%) fra 4.-6. klasse på de 24 skoler. Baselinedata viser, at de fleste elever trives i skolen, men at der er en klar sammenhæng mellem, hvor ofte eleverne er fysisk aktive i skolen, og hvor godt de trives. Data fra den forestående opfølgning vil vise, hvilken effekt interventionen har haft på elevernes skoletrivsel.KonklusionDe fleste elever er glade for at bevæge sig i skolen, men der er også en gruppe af elever, som forbinder idræt og bevægelse med dårlige oplevelser. Mere bevægelse i skolen skaber derfor ikke automatisk større trivsel og inklusion i bevægelsesfællesskaber. Dette interventionsprojekt sætter fokus på praksisrelevante løsninger og anvisninger til, hvordan de danske grundskoler kan arbejde målrettet med bevægelse med henblik på at skabe trivsel for alle.Hovedbudskaber: 1. Elever, der deltager i bevægelsesfællesskaber i skolen trives bedre end de, som ikke deltager. Der er derfor brug for målrettede og praksisrelevante løsninger til at få alle inkluderet i de fællesskaber.2. Mere bevægelse i skolen skaber ikke automatisk bedre trivsel for alle, men målrettet bevægelse i skolen har et uudnyttet potentiale til at forbedre sundhed og trivsel for alle.

AB - BaggrundMed den nye skolereform er der for alvor sat fokus på skolen som en arena til at fremme bevægelse blandt børn og unge. Den formulerede ambition er, at alle elever skal bevæge sig 45 minutter om dagen for at forbedre motivation, læring og trivsel, men hvordan gribes den opgave bedst an? I projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen er visionen, at ’flere skal ha’ mere ud af bevægelse i skolen’. Projektets formål er at udvikle praksisrelevante løsninger, der sikrer, at alle elever får gode oplevelser med bevægelse.MetodeInterventionsprojektet evalueres i et randomiseret kontrolleret design. Ud af i alt 24 skoler afprøver 12 skoler målrettede bevægelsesindsatser i både frikvarteret, idrætstimer samt i den stillesiddende undervisning, mens de øvrige 12 skoler fungerer som sammenligningsskoler. Indsatsen løber over et skoleår, og der indsamles spørgeskemadata fra eleverne før og efter indsatsen. Som mål for skoletrivslen anvendes dele af den Nationale Trivselsundersøgelse. Udover en effektevaluering på eleverne, er der i projektet fokus på implementering af indsatsen via et gennemgribende forskningsdesign, som indbefatter medarbejderspørgeskemaer, interviews, observationer og opfølgninger med skolens kontaktpersoner.ResultaterDe første erfaringer fra den igangværende indsats på skolerne viser, at både lærere og elever er motiverede for at styrke fællesskabet gennem bevægelsesaktiviteter, og at dette faktisk også lykkes mange steder. Ved baseline deltog 2.882 elever (92%) fra 4.-6. klasse på de 24 skoler. Baselinedata viser, at de fleste elever trives i skolen, men at der er en klar sammenhæng mellem, hvor ofte eleverne er fysisk aktive i skolen, og hvor godt de trives. Data fra den forestående opfølgning vil vise, hvilken effekt interventionen har haft på elevernes skoletrivsel.KonklusionDe fleste elever er glade for at bevæge sig i skolen, men der er også en gruppe af elever, som forbinder idræt og bevægelse med dårlige oplevelser. Mere bevægelse i skolen skaber derfor ikke automatisk større trivsel og inklusion i bevægelsesfællesskaber. Dette interventionsprojekt sætter fokus på praksisrelevante løsninger og anvisninger til, hvordan de danske grundskoler kan arbejde målrettet med bevægelse med henblik på at skabe trivsel for alle.Hovedbudskaber: 1. Elever, der deltager i bevægelsesfællesskaber i skolen trives bedre end de, som ikke deltager. Der er derfor brug for målrettede og praksisrelevante løsninger til at få alle inkluderet i de fællesskaber.2. Mere bevægelse i skolen skaber ikke automatisk bedre trivsel for alle, men målrettet bevægelse i skolen har et uudnyttet potentiale til at forbedre sundhed og trivsel for alle.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

ER -

Lund-Cramer P, Holt A-D, Smedegaard S, Christiansen LBS, Skovgaard T. Trivsel og Bevægelse i Skolen – kan skoletrivsel øges gennem målrettet bevægelse?. 2016. Abstract fra Folkesundhedsdagene 2016, Nyborg, Danmark.