Abstract
Denne afhandling udforsker fænomenet heste-assisteret lederudvikling og de måder, hvorpå træningsrelationerne mellem heste, ledere og facilitatorer var bundet sammen med forståelser af, hvad
”ordentlig socialitet” indebar og føltes som i det nutidige danske samfund. Afhandlingen er positioneret
i krydsfeltet mellem antropologi og forbrugerkulturstudier og er baseret på 15 måneders etnografisk
feltarbejde på marker, i kontorer og i konferencerum i Danmark i 2012 og 2013 samt på læsning af
emisk litteratur og marketingsmateriale.
Afhandlingens hovedargument er, at relationerne mellem ledere, heste og facilitatorer trænede dem alle i at være individuelle og sociale på måder, der var i overensstemmelse med forestillinger om ”ordentlig socialitet” i det nutidige Danmark. Jeg har argumenteret for, at facilitatorer specifikt trænede at balancere unikhed med enshed, at ledere specifikt trænede at balancere autoritet med lighed, og at heste trænede at balancere tydelighed med omsorg – som facilitatorerne ligeledes gjorde det igennem deres livslange relationer med heste. Jeg har fremført, at mere fundamentalt trænede de alle i at sanse, føle, bevæge sig og tænke på måder, der fik deres relationer til dem selv og til andre til at komme i overensstemmelse med forestillinger om hvad, der konstituerede ønskelig individualitet og socialitet i det bredere danske samfund
Det nutidige danske samfund har jeg præsenteret som formet betydeligt af den lokale sammenføjning af neoliberalisme og velfærd og argumenteret for, at den specifikke balance mellem selvoptagethed og opmærksomhed på den anden, mellem egeninteresse og omsorg for den anden, som ledere, heste og facilitatorer alle trænede i at ramme, hang sammen med denne sammenføjning.
Afhandlingen bidrager til konceptualiseringen af forholdet mellem selv og socialitet – specielt indenfor den gren af forbrugerkulturstudier, der er interesserede i at destabilisere menneskets rolle som den primære og magtfulde aktør i analyser af sociale fænomener. Bidraget falder i to dele; ved at udvide socialitetsbegrebet til at indeholde dyr – og ved at understrege betydningen af de sanselige, kropslige og affektive dimensioner af relationen mellem selv og socialitet. I forlængelse heraf bidrager afhandlingen ved at illustrere den analytiske og etiske betydning af at formidle disse sanselige, kropslige og affektive dimensioner af ethvert fænomen på en måde, der gør dem sansebare.
Afhandlingen bidrager også til at kortlægge Danmark etnografisk ved at skitsere relationer mellem forestillinger om ”ordentlig socialitet” og spændingsfeltet mellem neoliberalistisk-affekt og velfærdsaffekt. Mere generelt bidrager afhandlingen dermed til forskning i de måder, hvorpå den globale og indflydelsesrige ideologi, neoliberalismen, forankres lokalt. Specifikt ved at beskrive, hvorledes sammenføjningen af neoliberalisme og velfærd i det nutidige danske samfund har medført, at det at ramme den ”rigtige” balance mellem individualitet og socialitet er blevet et spørgsmål, der kun kan besvares igennem relationer med andre. Og således fordrer trænende relationer.
Afhandlingens hovedargument er, at relationerne mellem ledere, heste og facilitatorer trænede dem alle i at være individuelle og sociale på måder, der var i overensstemmelse med forestillinger om ”ordentlig socialitet” i det nutidige Danmark. Jeg har argumenteret for, at facilitatorer specifikt trænede at balancere unikhed med enshed, at ledere specifikt trænede at balancere autoritet med lighed, og at heste trænede at balancere tydelighed med omsorg – som facilitatorerne ligeledes gjorde det igennem deres livslange relationer med heste. Jeg har fremført, at mere fundamentalt trænede de alle i at sanse, føle, bevæge sig og tænke på måder, der fik deres relationer til dem selv og til andre til at komme i overensstemmelse med forestillinger om hvad, der konstituerede ønskelig individualitet og socialitet i det bredere danske samfund
Det nutidige danske samfund har jeg præsenteret som formet betydeligt af den lokale sammenføjning af neoliberalisme og velfærd og argumenteret for, at den specifikke balance mellem selvoptagethed og opmærksomhed på den anden, mellem egeninteresse og omsorg for den anden, som ledere, heste og facilitatorer alle trænede i at ramme, hang sammen med denne sammenføjning.
Afhandlingen bidrager til konceptualiseringen af forholdet mellem selv og socialitet – specielt indenfor den gren af forbrugerkulturstudier, der er interesserede i at destabilisere menneskets rolle som den primære og magtfulde aktør i analyser af sociale fænomener. Bidraget falder i to dele; ved at udvide socialitetsbegrebet til at indeholde dyr – og ved at understrege betydningen af de sanselige, kropslige og affektive dimensioner af relationen mellem selv og socialitet. I forlængelse heraf bidrager afhandlingen ved at illustrere den analytiske og etiske betydning af at formidle disse sanselige, kropslige og affektive dimensioner af ethvert fænomen på en måde, der gør dem sansebare.
Afhandlingen bidrager også til at kortlægge Danmark etnografisk ved at skitsere relationer mellem forestillinger om ”ordentlig socialitet” og spændingsfeltet mellem neoliberalistisk-affekt og velfærdsaffekt. Mere generelt bidrager afhandlingen dermed til forskning i de måder, hvorpå den globale og indflydelsesrige ideologi, neoliberalismen, forankres lokalt. Specifikt ved at beskrive, hvorledes sammenføjningen af neoliberalisme og velfærd i det nutidige danske samfund har medført, at det at ramme den ”rigtige” balance mellem individualitet og socialitet er blevet et spørgsmål, der kun kan besvares igennem relationer med andre. Og således fordrer trænende relationer.
Originalsprog | Engelsk |
---|---|
Bevilgende institution |
|
Vejledere/rådgivere |
|
Dato for forsvar | 25. okt. 2017 |
Udgiver | |
Status | Udgivet - jul. 2017 |
Bibliografisk note
Aja Smith is an anthropologist, working at the intersection of human-animal relations, technologies of professional training and personal development and specialised in the Danish region. Aja is affiliated with the Consumption, Culture and Commerce research group at the Department of Marketing & Management at the University of Southern Denmark.Before coming to SDU, Aja obtained an MA in anthropology from the University of Copenhagen in 2009 and then went on to teaching for a few years. She first taught at respectively Monash University and Deakin University in Melbourne, Australia where she then lived and upon returning to Denmark, she continued teaching at the Department of Anthropology, Copenhagen University. Aja has worked as a the chief researcher on two research projects pertaining to the role of interdisciplinarity at the Faculty of Arts at Monash University and has experience working as a junior researcher at two different international market research agencies.