Tracking of physical activity, physical fitness and body mass index from childhood to adolescence: The European Youth Heart Study

Kardiovaskulære sygdomme er blandt de væsentligste dødsårsager i det moderne vestlige samfund. Sygdommene observeres almindeligvis kun hos voksne, men den almene sundhedstilstand og sundhedsadfærd i barndommen anses for at spille en væsentlig rolle i udviklingen af disse sygdomme. Tidligere studier har påvist, at væsentlige kardiovaskulære sygdomsrisikofaktorer, som f.eks. lav fysisk form og fedme, har en tendens til at fastholdes fra barndom og ind i voksenlivet. Fænomenet kaldes tracking og er ofte blevet studeret i litteraturen. Dog er der oplagte mangler og problemer i den viden, der foreligger på dette område. Tracking af fysisk aktivitet er i altovervejende grad undersøgt på baggrund af selvrapporterede oplysninger, såsom spørgeskemadata, og valideringsundersøgelser har vist, at subjektive metoder til måling af fysisk aktivitet på børn under 10 år ikke er anbefalelsesværdige. Endvidere gælder det generelt, at tracking af kardiovaskulære sygdomsrisikofaktorer er blevet studeret i repræsentative udsnit af totalpopulationer, og tidligere studier har kun i meget begrænset omfang undersøgt, hvorvidt tracking varierer mellem veldefinerede undergrupper af befolkningen. Formålet med indeværende Ph.D. afhandling var, at analysere tracking af fysisk aktivitet over et aldersspænd fra ca. 9 til 15 år vha. accelerometri og at studere potentielle variationskilder i fysisk aktivitet, som kan introduceres ved metodeskiftet fra subjektiv til objektiv bestemmelse af fysisk aktivitet. Endvidere var formålet at studere tracking af fysisk form og kropsmasseindeks over samme aldersperiode, samt at undersøge om tracking er signifikant relateret til socioøkonomisk status.

Afhandlingen bygger på data fra den danske del af det internationale multicenter studie The European Youth Heart Study (EYHS). Der er på nuværende tidspunkt gennemført to målerunder i EYHS regi i Danmark. I 1997-98 blev baselineundersøgelsen EYHS-I foretaget, hvor 589 8-10-årige og 429 14-16-årige deltog. Seks år senere blev den yngste af EYHS-I kohorterne genundersøgt, og en ny kohorte af 8-10-årige blev inkluderet i studiet. I alt deltog 458 8-10-årige og 429 14-16-årige i EYHS-II.

Fysisk aktivitet blev målt objektivt vha. accelerometri (The uniaxial MTI Actigraph). Fysisk form blev estimeret indirekte gennem en progressiv maksimal cykelergometertest (Watt Max Test) og kropsmasseindeks blev benyttet som et udtryk for kropsfedme.

Resultaterne viste, at børn og unges fysiske aktivitetsniveau er betydeligt influeret af temporale faktorer, herunder typen af måledag og måned. Konkrete dags- og månedsestimater blev beregnet og analyserne afslørede to grundlæggende typer af måledage - hverdage og weekenddage. Både 8-10-årige børn og 14-16-årige unge var signifikant mere aktive i hverdagene end i weekenden. Ligeledes viste resultaterne at 8-10-årige børn er signifikant mere aktive i forårsmåneder sammenlignet med vinter- og efterårsmåneder, med et spænd på 318 counts per minut mellem den mest aktive og mest inaktive måned. Endelig viste resultaterne en betydelig dag-til-dag variation i fysisk aktivitet med reproducerbarhedskoefficienter på ˜0.45, efter at analyserne blev korrigeret for den signifikante variation i fysisk aktivitet mellem dagstyper.

Ujusterede stabilitetskoefficienter for fysisk aktivitet blev estimeret til 0.18 og 0.19 for henholdsvis drenge og piger. Justeret for temporale variationskilder i fysisk aktivitet herunder dag-til-dag variation, variation mellem dagstyper og målemåneder blev der observeret moderat tracking for fysisk aktivitet med stabilitetskoefficienter på ˜0.50 for både drenge og piger.

Fysisk form og kropsmasseindeks viste henholdsvis moderat og høj tracking med stabilitetskoefficienter på henholdsvis 0.50 og 0.73 uafhængigt af køn. Socioøkonomisk status var ikke signifikant relateret til tracking af fysisk form og kropsmasseindeks, men resultaterne viste, at sandsynligheden for henholdsvis at udvikle og fastholde overvægt/lav fysisk form gennem måleperioden, hvilket kan betragtes som underaspekter af begrebet tracking, var relateret til socioøkonomisk status. Oddsene for at udvikle og fastholde overvægt/lav fysisk form blev estimeret til at være ca. dobbelt så store i gruppen af lav socioøkonomisk status i forhold til gruppen af høj socioøkonomisk status. Endvidere blev der observeret en signifikant invers sammenhæng mellem fysisk form og socioøkonomisk status allerede i 8-10 års alderen, mens en signifikant socioøkonomisk forskel i prævalensen af overvægt først udviklede sig i aldersspændet fra 9-15 år.

Det blev konkluderet, at temporale variationskilder i fysisk aktivitet kan give anledning til betydelig fejlvariation eller ligefrem bias i intra- og inter-individuelle sammenligninger af fysisk aktivitet og i sammenhængsanalyser, hvor fysisk aktivitet optræder som enten den uafhængige eller afhængige variabel. Konkrete forslag til statistisk håndtering af variationskilderne blev givet. Endvidere blev det konkluderet, at både inaktivitet, lav fysisk form og fedme i barndommen skal betragtes som potentielle mål for interventionsstrategier, der sigter mod at forebygge disse tilstande i voksenlivet. Endelig blev det konkluderet, at børn af lav socioøkonomisk status bør tildeles særlig opmærksomhed i forebyggelsesøjemed, grundet de socioøkonomiske forskelle, som blev observeret i dette studie. I denne forbindelse blev det fremhævet, som en potentiel vigtig strategisk mulighed, at iværksætte initiativer der har til hensigt at sænke antallet af nye tilfælde af overvægt og lav fysisk form i barndommen eller de tidlige teenageår blandt børn af lav socioøkonomisk status.