Tracing the societal impact of variations in health: Three empirical contributions

Sundhed er en af de vigtigste dimensioner af velfærd. Forskelle i sundhed vil derfor have store samfundsmæssige konsekvenser. Alvorlig sygdom kan påvirke individets og andres muligheder og udfald i livet, såsom uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og generel velvære. Personlige karaktertræk og sociale omstændigheder påvirker individers evne til at investere i sundhed, hvilket kan gøre en væsentlig forskel, når de rammes af alvorlige sygdomshændelser. For at forbedre samfundets velfærd er der behov for en bedre forståelse af alvorlige sygdomshændelser, i hvilket omfang de påvirker den enkeltes og andres velfærd, og om der er heterogenitet i evnen til at håndtere sådanne hændelser. Dette er formålet med denne ph.d.-afhandling.


For at opfylde afhandlingens formål anvender jeg observationsdata. Denne type data bevirker, at jeg kan drage en plausibel kausal slutning i fraværet af eksogene choks. Jeg benytter tre omfattende datasæt, som indeholder data fra både spørgeskemaundersøgelser og registre, hvilket bevirker, at jeg kommer uden om nogle af utilstrækkelighederne ved de enkelte datakilder. Alsidigheden fra spørgeskemaundersøgelserne og de omfangsrige registre genererer stærkt berigede data, hvilket højner forskningens rækkevidde og kvalitet.


Afhandlingen indeholder tre empiriske bidrag, der undersøger de samfundsmæssige konsekvenser af forskelle i sundhed med fokus på: 1) negative afsmittende effekter af sundhedschok på den næste generations humankapital, 2) effekten af langvarig sygdom på individuel nytte, og 3) sundheds indvirkning på individuel produktivitet.


Artikel I undersøger overførslen af humankapital mellem generationer. Data består af et omfangsrigt longitudinelt registerbaseret datasæt af danske børn. Dette data bruges til at undersøge, om forældres alvorlige sundhedschok påvirker børns uddannelsesmæssige præstationer. Coarsened exact matching bruges i kombination med parametriske modeller for at kontrollere for potentiel endogenitet. Sundhedschokkets alvorlighed måles ved hjælp af kræftspecifikke overlevelsesrater, som er uafhængige af stadie ved diagnosen. Der er betydelige negative (om end små) effekter af forældres sundhedschok på børns grundskolekarakterer samt deres sandsynlighed for at påbegynde og afslutte ungdomsuddannelse. Risikoen for ringere uddannelsesmæssige præstationer er højere i tilfælde, hvor forælderens kræft er mere alvorlig (det vil sige en dårlig prognose), og hvor forælderen dør. Mere viii detaljerede analyser indikerer, at det især er mortalitet, der driver resultaterne, men morbiditet spiller også en rolle. Der er heterogenitet med hensyn til børnenes køn og alder og den syge forælders køn, men der er ingen modererende effekter af familierelaterede faktorer såsom barnets etnicitet eller forældrenes uddannelsesniveau. Effekterne synes at være drevet af ikke-økonomiske omkostninger såsom tid og følelsesmæssige investeringer fremfor økonomiske omkostninger.


Artikel II undersøger indvirkningen af langvarig sygdom på individuel nytte. En tværsnitsundersøgelse af danske borgere i alderen 50-80 år bruges i kombination med administrative registerdata til at undersøge sammenhængen mellem kronisk sygdom og subjektiv velvære (’subjective well-being’, SWB) blandt ældre. Seks almindelige kroniske sygdomme identificeres ved hjælp af en algoritme: astma, KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og type 2 diabetes. Personal Well-being Index (PWI) bruges til at måle SWB på syv dimensioner af velvære: levestandard, personlig sundhed, succes i livet, personlige relationer, personlig sikkerhed, fællesskabstilknytning og fremtidig sikkerhed. For at mindske endogenitet anvendes OLS og der justeres for flere confounders såsom socioøkonomi og personlighedstræk. En række heterogenitetsanalyser undersøger, hvorvidt 16 personlige karaktertræk virker som moderatorer i forholdet mellem SWB og kronisk sygdom. Endvidere undersøges to mulige kilder til variation i SWB. Der er en signifikant negativ sammenhæng mellem kronisk sygdom og ældres SWB. Alle de inkluderede dimensioner af velvære påvirkes af kronisk sygdom. Der er begrænset evidens for, at personlige karaktertræk modererer sammenhængen mellem SWB og kronisk sygdom, dog er der nogle tendenser i forhold til etnicitet, ekstroversion, neuroticisme, åbenhed for nyt og selvkontrol i forbindelse med sundhed. Heterogenitet i SWB på tværs af personlige karaktertræk kan forklares af dårligere sundhedstilstand og i nogle tilfælde af forskelle i marginalnytten af sundhed.


Artikel III undersøger, hvordan variationer i sundhed påvirker arbejdsmarkedsdeltagelse. Flere lande, herunder Danmark, står over for demografiske ændringer, der truer pensionssystemernes økonomiske bæredygtighed. Derfor forhøjes pensionsalderen i takt med stigningen i forventet levetid. Den underforståede antagelse er, at ældre har sundhedskapacitet til at arbejde længere. Det undersøges, om denne antagelse er korrekt. Ligeledes undersøges retfærdigheden af pensionssystemer, der bruger den gennemsnitlige stigning i forventet levetid til at forhøje pensionsalderen. Spørgeskemadata stammer fra ’Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE)’ og sammenkobles med data fra de danske registre. Dette gør det muligt at lave et ix omfattende sundhedsindeks, der indeholder en bred vifte af sundhedsindikatorer. Helbredsrelateret arbejdsevne estimeres ved brug af Cutler et al. (2013)-metoden. Helbredsrelateret arbejdskapacitet dekomponeres i fysisk og mental sundhed såvel som i subjektiv og objektiv sundhed. Helbredsrelateret arbejdsevne estimeres også på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesgrupper. Der eksisterer en betydelig ekstra arbejdskapacitet blandt ældre danskere i alderen 55 år og derover. Dette vidner om, at individer går på pension på grund af andet end sundhed. Helbredsrelateret arbejdskapacitet afhænger af sundhedsindeks, især på det individuelle niveau. Der er heterogenitet i helbredsrelateret arbejdsevne på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesgrupper. 


Samlet set illustrerer denne afhandling, at forskelle i sundhed påvirker samfundets velfærd, selv i et land med et omfattende velfærdssystem. Individuel nytte og produktivitet reduceres, når individer rammes af alvorlige sygdomshændelser, og der er negative afsmittende effekter på den næste generations humankapital. Nogle personlige karaktertræk driver individets evne til at håndtere alvorlig sygdom. Både mental og fysisk sundhed påvirker velfærd. Alvorligheden og udfaldet af sygdomshændelserne påvirker effekten af hændelserne. Disse resultater kan vejlede politiske beslutningstagere. Endelig demonstrerer denne afhandling, hvordan omfangsrige observationsdata fra registre og spørgeskemaundersøgelser kan bruges til politisk relevant forskning og til at udlede plausible kausalitet.