Tobaksprodukter i kulturlivet: og betydningen heraf for børn og unges opfattelse af rygning og risiko for rygestart

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Abstrakt

På baggrund af den gennemgåede litteratur vurderes det, at tilstedeværelsen og omfanget af tobak og tobaksprodukter på online-medieplatforme, hvor næsten alle unge er til stede, er markant – også for danske unge. Aldersrestriktioner og -begrænsninger på de sociale medier kan let omgås, og der er stor sandsynlighed for, at børn og unge udsættes for direkte tobaksreklame på lige fod med voksne.

Litteraturen viser tilstedeværelsen af tobak på de sociale medier, herunder Facebook, Twitter og YouTube, eksempelvis gennem fansider og videoer. Dette til trods for, at Facebook og Twitter har udspecificerede og eksplicitte reklamepolitikker, der angiver, at reklamer ikke må promovere salg
eller brug af tobaksprodukter eller relateret tilbehør. Sociale medier er ikke afgrænset af landegrænser, hvorfor også danske unge potentielt udsættes for dette i markant omfang.
Tobak og rygning er desuden massivt til stede på film og i computerspil. Litteraturen viser, at store roller i film ryger tre gange så hyppigt som den faktiske rygeprævalens i befolkningen. Rygning bliver anvendt til at vise efterstræbelsesværdige karaktertræk som rebelskhed, selvstændighed,
afslappethed, romantik og socialisering på film. Endvidere bidrager det til et forvrænget billede af, hvor normalt rygning i virkeligheden er, hvilket kan have indflydelse på unges rygeadfærd.
Litteraturen peger desuden på, at tobaksindustrien benytter kulturarrangementer, herunder især musikfestivaler og øvrige musikevents, til at markedsføre deres produkter. Herved kan de nå den helt unge målgruppe og skabe troværdighed omkring produkterne. Eksempelvis viser et dansk
studie, der er udført på Roskilde Festival, at 9 % af dem, som aldrig har røget før, debuterer som rygere, når de er på festival. Og at 24 % af de festivalgæster, som er holdt op med at ryge, ryger igen, når de er på festival.
Gennemgangen af konkrete eksempler på tobaksindustriens markedsføringsmetoder i kulturlivet og på de sociale medier viser en massiv tilstedeværelse. Endvidere er der eksempler på online interaktioner med brugerne via de sociale medier, ligesom der anvendes tredjepartsaktører,
herunder influencere, til at markedsføre tobaksprodukterne. Tobaksselskaberne gør desuden brug af institutionel-brandmarkedsføring, hvor de markedsfører sig selv som attraktive arbejdspladser.
Endda har nogle også fokus på at promovere sig som bæredygtige, socialt ansvarlige og med fokus på at forbedre den generelle folkesundhed.
Litteraturen viser en sammenhæng mellem eksponering for tobak i kulturlivet og positiv indstilling til rygning blandt unge. Desuden er der vist sammenhæng mellem eksponering for rygning på film og rygestart blandt unge. Et studie viser, at de unge, der er mest eksponeret, har mere end 40 % større sandsynlighed for at blive rygere end de unge, som er mindst eksponeret. Rygning på film er
hermed sandsynligvis en markant driver for rygestart.
OriginalsprogDansk
ForlagSyddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed
Antal sider27
ISBN (Elektronisk)9788778994592
StatusUdgivet - 2020

Citationsformater