Abstract
Hvorfor klarer nogle udkantssamfund sig bedre end andre, på trods af samme ydre betingelser? Dette er et vigtigt spørgsmål at få belyst, når det gælder om at udforme effektive politikker, der kan fremme danske udkantsområder i tilbagegang. I denne artikel undersøger jeg betydningen af stedbundne ressourcer (lokal kultur, viden, organisation, netværk og herlighedsværdier) i to udkantssamfund med næsten samme rammebetingelser: Klitmøller i Hanstholm Kommune og Karby på Mors. På baggrund af lokalhistorie, interviews og statistik vurderer jeg, hvorfor Klitmøller og ikke Karby er i befolkningsmæssig fremgang, samt hvilke politikanbefalinger dette peger i retning af. Først vil jeg præsentere teorier om uhåndgribelige ressourcer, herunder lokale 'stedbundne' og 'ikke-stedbundne' ressourcer. På den baggrund vil jeg dernæst besvare tre spørgsmål, der knytter sig til empirien: Hvilke ressourcer er der opbygget historisk i de to lokalsamfund? Hvad fortæller statistikken? Hvad fortæller det nutidige foreningsliv? Dette leder endelig frem til en vurdering af, hvorfor Klitmøller og ikke Karby er i positiv udvikling samt, mere generelt, hvilke stedbundne ressourcer, der bidrager til positiv udvikling i udkantssamfund.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Landvindinger : Landdistriktsforskning og -perspektiver |
| Redaktører | Gunnar Lind Haase Svendsen, Hanne Wittorff Tanvig |
| Antal sider | 25 |
| Udgivelsessted | Gylling |
| Forlag | Syddansk Universitetsforlag |
| Publikationsdato | 2007 |
| Udgave | 1 |
| Sider | 285-309 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-7674-229-4 |
| Status | Udgivet - 2007 |
Emneord
- Danske udkantssamfund
- Positiv lokal udvikling
- Stedbundne ressourcer
- Foreningsliv
Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver