Abstract
Den synkrone lingvistiks fejlgreb påvises, herunder dens erkendelsesteoretisk forældede dualistiske grundlag; historien er ikke afhængig af en tilfældig synkron grammatik-/synkron sprogteori; Louis Hjelmslevs glossematik er den gennemgående synkronhorisont, hvis svagheder og styrker påvises. Der opstilles en autonom historieteori på grundlag af tegnfunktionen. Den moderne lingvistik har gjort forandring til en ting; men da ingen synkronlingvist eller andre har set - sanset - en forandring, foreslås det at opgive ordet/termen forandring, og erstatte det med 'eksistens' for at fremhæve det kognitive grundlag i menneskets forståelse af 'eksistens'. Lydlovsbegrebet og i det hele lydudvikling bliver omdefineret i overensstemmelse med teoriens definitionssystem. De to sproguniversaler - polysemi og synonymi - diskuteres og indgår i teoridannelsen. To erkendelsesteoretiske principper indføres: Fænomenfejlen og Den kritisk-filologiske Metode.
Originalsprog | Engelsk |
---|---|
Udgivelsessted | Odense |
Udgave | 1st |
Udgiver | |
ISBN'er, trykt | 87-7838-582-2 |
Status | Udgivet - 2001 |