Abstract
Denne afhandling styrker den lacanianske vending i de kritiske sikkerhedsstudier ved at vise, hvordan den mest formaliserede del af Jacques Lacan’s teoretiske apparat, de Fire Diskurser, fungerer som en metodologi i studiet af (u)sikkerhed. Det metodologiske bidrag er inspireret af de poststrukturalistiske analysestrategier. De Fire Diskurser introduceres og anvendes derfor som en linse, der både former det rum, hvorfra der observeres og analyseres, og opfordrer til en konstant ”diagnostisk svingning” mellem teoretiske begreber og det empiriske felt. Den diagnostiske svingning muliggør kontekstspecifikke interventioner i studiet af, hvordan (u)sikkerhed reproduceres.
Empirisk trækker afhandlingen på amerikanske sikkerhedsaktørers artikulationer og praksisser vedrørende usikkerheder fra cyberspace. Mængden af subjekter og subjektrelationer, der er indgår i forhandlingsprocesserne omkring disse usikkerheders politiske betydning, skaber grobund for en bred demonstration af de Fire Diskursers anvendelighed som analytisk linse. Lacans Mesterdiskurs fungerer som en ”forsvindende mediator” i afhandlingens argument om, at hemmelige overskridelser spiller en konstitutiv rolle for NSAs og US cyberkommandos identifikationsprocesser og knytter sig til den vedvarende repræsentation af Kina som en usikkerhed i cyberspace. Lacans Universitetsdiskurs fungerer som den ideologiske baggrund, hvorigennem afhandlingen viser, hvordan bekymrede brugeres/borgeres vedvarende utilfredshed med Facebook mister sin kritiske evne til at udfordre det eksisterende offentlig-private sikkerhedsregime. Lacans Analytikerdiskurs fungerer som et værktøj til at forstå Microsofts fejlslagne forsøg på at udfordre militariseringen af cyberspace ved at afsløre selvmodsigelserne i den amerikanske regerings praksisser. Endelig fungerer Lacans Hysterikerdiskurs som udgangspunktet for at kunne følge de amerikanske policy-eksperters glidende begær, når de kritiserer og kræver nye cyberforsvarsinitiativer.
Hver af disse bidrag adresserer et hul i de eksisterende debatter i kritiske sikkerhedsstudier – henholdsvis om overvågning, offentlig-privat sikkerhedsstyring, emancipation og ekspertise. Dette fører til en bredere konklusion om den lacanianske linse i de kritiske sikkerhedsstudier: Lacaniansk psykoanalyse er særlig brugbar til at vise, hvordan spændinger ikke skal ses som destabiliserende afvigelser fra en sikkerhedsdiskurs, men snarere som konstituerende for et subjekts identifikationsproces og, i sidste ende, for opretholdelsen af en diskurs.
Empirisk trækker afhandlingen på amerikanske sikkerhedsaktørers artikulationer og praksisser vedrørende usikkerheder fra cyberspace. Mængden af subjekter og subjektrelationer, der er indgår i forhandlingsprocesserne omkring disse usikkerheders politiske betydning, skaber grobund for en bred demonstration af de Fire Diskursers anvendelighed som analytisk linse. Lacans Mesterdiskurs fungerer som en ”forsvindende mediator” i afhandlingens argument om, at hemmelige overskridelser spiller en konstitutiv rolle for NSAs og US cyberkommandos identifikationsprocesser og knytter sig til den vedvarende repræsentation af Kina som en usikkerhed i cyberspace. Lacans Universitetsdiskurs fungerer som den ideologiske baggrund, hvorigennem afhandlingen viser, hvordan bekymrede brugeres/borgeres vedvarende utilfredshed med Facebook mister sin kritiske evne til at udfordre det eksisterende offentlig-private sikkerhedsregime. Lacans Analytikerdiskurs fungerer som et værktøj til at forstå Microsofts fejlslagne forsøg på at udfordre militariseringen af cyberspace ved at afsløre selvmodsigelserne i den amerikanske regerings praksisser. Endelig fungerer Lacans Hysterikerdiskurs som udgangspunktet for at kunne følge de amerikanske policy-eksperters glidende begær, når de kritiserer og kræver nye cyberforsvarsinitiativer.
Hver af disse bidrag adresserer et hul i de eksisterende debatter i kritiske sikkerhedsstudier – henholdsvis om overvågning, offentlig-privat sikkerhedsstyring, emancipation og ekspertise. Dette fører til en bredere konklusion om den lacanianske linse i de kritiske sikkerhedsstudier: Lacaniansk psykoanalyse er særlig brugbar til at vise, hvordan spændinger ikke skal ses som destabiliserende afvigelser fra en sikkerhedsdiskurs, men snarere som konstituerende for et subjekts identifikationsproces og, i sidste ende, for opretholdelsen af en diskurs.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|---|
| Bevilgende institution |
|
| Vejledere/rådgivere |
|
| Udgiver | |
| Status | Udgivet - feb. 2020 |
Note vedr. afhandling
Afhandlingen kan læses på SDUs bibliotek.Fingeraftryk
Dyk ned i forskningsemnerne om 'The Lacanian lens in critical security studies: The Four Discourses and the US subjects of insecurity in cyberspace'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver