Abstract
Hvorledes kan et begreb baseret på erfaringer fra det 20. århundredes statslige konflikter, styrke efterretningstjenesters reflekssivitet i det 21. århundredes verden med stigende globalisering, teknologisk innovation og dynamiske trusler? Efterretningskredsløbet er et paradoks. Det 70-årige, begreb er blevet kritiseret for være enten logisk utidssvarende, upræcist eller en normativ repræsentation af, hvad efterretningsarbejde bør være. Og dog finder vi på samme tid begrebet i hjertet af både internationale og nationale efterretningsdoktriner på begge sider af Atlanten.
Formålet i denne afhandling er at udforske, hvorledes den universalistiske, konceptualistiske model for efterretningsprocesser, efterretningskredsløbet, anvendes til at strukturere processen, hvormed efterretningsbehov formuleres i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med afdelingen for Mellemøstanalyse som case.
Dette formål blev opfyldt gennem operationalisering af organisationsteoretiker Wilfred Browns analytiske distinktion mellem manifest, assumed, extant og requisite organisation. Disse analytiske distinktioner blev anvendt i et explorativt, enkeltstående casestudie af afdelingen for Mellemøstanalyse i FE. Casestudiet var baseret på empirisk materiale fra flere forskellige kilder. Dels var det baseret på offentligt tilgængeligt materiale i form af at jubilæumsskrift, årsrapporter og materiale fra FE’s hjemmeside. Dels var det baseret på nitten kvalitative, semistrukturerede interviews med embedsfolk fra FE og to af FE’s fremmeste nationale kunder, Udenrigs- og Forsvarsministeriet. Igennem en sammenligning af processen for formulering af efterretningsbehov, som den tager sig ud i FE’s offentlige fremstilling med den samme process som medarbejderne i FE og ministerierne individuelt opfatter og beskriver den, blev processen for formulering af efterretningsbehov uddraget.
Studiet undersøgte begrebets anvendelse i en dansk kontekst.Studiet viste først og fremmest, hvorledes efterretningskredsløbet primært fungerer som en konceptuel mærkat på et langt mere kompleks administrativ rammesætning af en process indenfor New Public Management. Processen består både af en seks-måneder lang proces, hvor de årlige efterretningsbehov formuleres igennem forhandling og dialog med kunderne, og en intern proces i FE, issue decomposition, som udføres ved hjælp af forskellige taksonomiske redskaber. Endvidere viser studies, hvorledes det eksterne miljø i form af Mellemøsten påvirker processen, hvorigennem efterretningsbehov formuleres. Det leder frem til konklusionen at den konceptualistiske model er utilstrækkelig til at forstå og analysere, hvorledes efterretningsbehov formuleres indenfor konkrete nationale efterretningstjenester. I stedet foreslår jeg en analytisk conceptualistisk tilgang, hvor jeg indkorporerer Browns distinktioner, hvilket gør det muligt at undersøge specifikke processer indenfor efterretningsorganisationer og dermed yde støtte til efterretningsorganisationers fremtidige reflexivitet.
Formålet i denne afhandling er at udforske, hvorledes den universalistiske, konceptualistiske model for efterretningsprocesser, efterretningskredsløbet, anvendes til at strukturere processen, hvormed efterretningsbehov formuleres i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med afdelingen for Mellemøstanalyse som case.
Dette formål blev opfyldt gennem operationalisering af organisationsteoretiker Wilfred Browns analytiske distinktion mellem manifest, assumed, extant og requisite organisation. Disse analytiske distinktioner blev anvendt i et explorativt, enkeltstående casestudie af afdelingen for Mellemøstanalyse i FE. Casestudiet var baseret på empirisk materiale fra flere forskellige kilder. Dels var det baseret på offentligt tilgængeligt materiale i form af at jubilæumsskrift, årsrapporter og materiale fra FE’s hjemmeside. Dels var det baseret på nitten kvalitative, semistrukturerede interviews med embedsfolk fra FE og to af FE’s fremmeste nationale kunder, Udenrigs- og Forsvarsministeriet. Igennem en sammenligning af processen for formulering af efterretningsbehov, som den tager sig ud i FE’s offentlige fremstilling med den samme process som medarbejderne i FE og ministerierne individuelt opfatter og beskriver den, blev processen for formulering af efterretningsbehov uddraget.
Studiet undersøgte begrebets anvendelse i en dansk kontekst.Studiet viste først og fremmest, hvorledes efterretningskredsløbet primært fungerer som en konceptuel mærkat på et langt mere kompleks administrativ rammesætning af en process indenfor New Public Management. Processen består både af en seks-måneder lang proces, hvor de årlige efterretningsbehov formuleres igennem forhandling og dialog med kunderne, og en intern proces i FE, issue decomposition, som udføres ved hjælp af forskellige taksonomiske redskaber. Endvidere viser studies, hvorledes det eksterne miljø i form af Mellemøsten påvirker processen, hvorigennem efterretningsbehov formuleres. Det leder frem til konklusionen at den konceptualistiske model er utilstrækkelig til at forstå og analysere, hvorledes efterretningsbehov formuleres indenfor konkrete nationale efterretningstjenester. I stedet foreslår jeg en analytisk conceptualistisk tilgang, hvor jeg indkorporerer Browns distinktioner, hvilket gør det muligt at undersøge specifikke processer indenfor efterretningsorganisationer og dermed yde støtte til efterretningsorganisationers fremtidige reflexivitet.
Originalsprog | Engelsk |
---|---|
Bevilgende institution |
|
Vejledere/rådgivere |
|
Dato for forsvar | 6. apr. 2022 |
Udgiver | |
DOI | |
Status | Udgivet - 6. apr. 2022 |
Emneord
- efterretningskredsløb
- national efterretningstjeneste
- Danmark
- organisationsteori
- efterretningsstudier