The Effect of Interventions to Increase Physical Activity and Physical Function on Use of Analgesics and Healthcare Services Among Community-Dwelling Older Adults

Baggrund
Stigningen i andelen af ældre vil udfordre sundhedssystemerne med øget efterspørgsel på ydelser samt flere med mobilitetsbegrænsninger og kroniske smertetilstande. Opretholdelse og forbedring af fysisk funktion er afgørende for selvstændig livsførelse, og studier har vist, at interventioner der kombinerer henvisning til superviseret træning og selvforvaltningsstrategier gavner fysisk funktionsevne blandt ældre. Det er dog uklart, om disse interventioner sekundært kan reducere brugen af receptpligtig smertestillende medicin og sundhedsydelser. På grund af mangfoldigheden i den ældre befolkning er der behov for forebyggende indsatser ud over superviseret træning. Selvforvaltningsstrategier kan være gavnlige, men deres effektivitet, især blandt ældre, der ikke er sygdomsspecifikke og som bor i eget hjem, kræver yderligere undersøgelse.

Formål
Formål I og II: At undersøge om henvisning til superviseret træning, alene eller kombineret med selvforvaltningsstrategi-interventioner, er mere effektive til at reducere: I] brugen af receptpligtig smertestillende medicin; og II] brugen af sundhedsydelser [kontakter til almen praksis og indlæggelser] sammenlignet med en selvforvaltningsstrategi/kontrol-intervention blandt ældre, der bor i eget hjem. Formål III: At syntetisere evidensen om effektiviteten af selvforvaltningsstrategiinterventioner, der sigter mod fysisk funktion, fysisk aktivitet, sundhedsrelateret livskvalitet eller stillesiddende adfærd på fysisk funktion og sundhedsrelateret livskvalitet blandt ældre, som ikke er sygdomsspecifikke og bor i eget hjem.

Metode
Til formål I og II blev data fra to randomiserede kontrollerede studier koblet med information fra de danske sundhedsregistre. De ældre blev randomiseret til en af tre interventioner: a] henvisning til superviseret træning og selvforvaltningsstrategier; b] kun henvisning til superviseret træning; eller c] selvforvaltningsstrategier/kontrolgruppe. Lineære regressionsmodeller med ’fixed’ effekter estimerede forskelle mellem grupperne i brugen af smertestillende medicin og sundhedsydelser over en toårig opfølgningsperiode. Til formål III blev der udført et systematisk review med metaanalyse i henhold til retningslinjerne fra Cochrane Handbook og PRISMA 2020 erklæringen. ’Random’ effekt modeller blev brugt til at estimere standardiserede gennemsnitlige forskelle i effektiviteten af selvforvaltningsstrategi-interventioner sammenlignet med ingen eller minimal intervention.

Resultater
Studie I og II viste ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne i brugen af receptpligtig smertestillende medicin eller sundhedsydelser. Studie III viste, at selvforvaltningsstrategi-interventioner, sammenlignet med ingen eller minimal intervention, havde en statistisk signifikant positiv effekt på selvrapporteret fysisk funktion og sundhedsrelateret livskvalitet, men ingen effekt på objektiv fysisk funktion. Sikkerheden af evidensen blev vurderet som 'meget lav'.

Konklusion
Interventioner bestående af henvisning til superviseret træning, alene eller kombineret med selvforvaltningsstrategier, viste sig ikke at være mere effektive til at reducere brugen af receptpligtig smertestillende medicin eller sundhedsydelser [kontakter til almen praksis og indlæggelser] blandt ældre, der bor i eget hjem. Resultaterne fra det systematiske review med metaanalyse viste, at selvforvaltningsstrategi-interventioner kan være effektive til at forbedre fysisk funktion og sundhedsrelateret livskvalitet blandt ældre, der ikke er sygdomsspecifikke og som bor i eget hjem. Den lave sikkerhed af evidensen kræver at fremtidige studier understøtter disse fund.