The Danish Hedgehog Project: How Humans Influence Hedgehogs and How Hedgehogs May Affect Humans When Living Closely Together

Bidragets oversatte titel: Det Danske Pindsvineprojekt: Hvordan mennesker influerer på pindsvin og hvordan pindsvin kan påvirke mennesker, når de lever side om side
  • Sophie Lund Rasmussen*
  • *Kontaktforfatter

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

Forskningsbaseret evidens indikerer, at det europæiske pindsvin (Erinaceus europaeus) er i tilbagegang i flere vesteuropæiske lande. Det er derfor af yderste nødvendighed at få beskrevet og etableret en forståelse for de bagvedliggende årsager til denne tilbagegang, for derved at muliggøre og optimere initiativer til at beskytte og bevare arten i naturen.

Målet med denne afhandling er at afdække de udfordringer pindsvinene møder i forstæderne, samt hvilken indflydelse mennesker og pindsvin kan udøve på hinanden, når de deler habitat og lever side om side.

Det første manuskript beskriver pindsvineungers overlevelse og adfærd i forstadshaverne på Københavns vestegn. Ved hjælp af radiosendere fulgte vi 35 selvstændige pindsvineunger i deres første leveår. Vi opdagede at ungerne havde små home ranges og høj overlevelse sammenlignet med tidligere studier, samt at størstedelen af ungerne tog godt på i vægt i løbet af efteråret. Vi observerede også at de milde lokale vejrforhold i efteråret 2014 påvirkede pindsvinenes adfærd, da de forblev aktive meget senere på efteråret end hidtil beskrevet. Vi så desværre også hvordan menneskeskabte påvirkninger, såsom foderstationer i haverne, blev en kilde til smitte med dødelige Salmonella-infektioner mellem pindsvinene, og at løse hunde og haveredskaber desværre kostede flere af pindsvineungerne livet.

Det andet manuskript omhandler den danske pindsvinebestands genetiske sammensætning. Vi tilpassede den såkaldte GBS teknik til brug på prøver fra 178 pindsvin, og kunne konkludere, at de danske pindsvin kunne inddeles i tre genetiske klynger, som i alt repræsenterede seks forskellige populationer. Pindsvinenes genetiske variation var temmelig lav sammenlignet med resultater fra andre europæiske lande. Den lave genetiske variation er sandsynligvis forårsaget af menneskeskabte faktorer som landskabsfragmentering, som eksempelvis det omfattende vejnet, hvor små, lokale pindsvinebestande bliver isoleret.

Det tredje manuskript fokuserer på fundet af methicillin-resistent Staphylococcus aureus bærende mecC-genet (MRSA) i pindsvin. Vores forskning viste, at pindsvin tilsyneladende er et naturligt reservoir for mecC-MRSA, da 61% af de testede 188 individer bar mecC-MRSA. Vi forsøgte at kvantificere risikoen for smitteoverførsel ved at teste pindsvineplejere fra Dyrenes Beskyttelse for MRSA, og ingen var smittet, selvom der tidligere er registreret ét enkeltstående tilfælde af mecC-MRSA smitteoverførsel mellem pindsvin og et menneske.

Vores forskning viser, at mennesker påvirker pindsvins sundhedstilstand og overlevelse i Danmark, og at der er en potentiel risiko for smittespredning mellem pindsvin og mennesker, når vi deler habitater og lever så tæt sammen.
Bidragets oversatte titelDet Danske Pindsvineprojekt: Hvordan mennesker influerer på pindsvin og hvordan pindsvin kan påvirke mennesker, når de lever side om side
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Jones, Owen R., Vejleder
  • Berg, Thomas Bjørneboe, Vejleder
Eksterne samarbejdspartnere
UdgivelsesstedOdense
Udgiver
StatusUdgivet - jun. 2019

Note vedr. afhandling

Grad tildelt 04-09-2019.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Det Danske Pindsvineprojekt: Hvordan mennesker influerer på pindsvin og hvordan pindsvin kan påvirke mennesker, når de lever side om side'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater