Abstract
Med afsæt i en økologisk ramme undersøger denne afhandling menneskelige fejl i den
akutmedicinske sociale praksis. En økologisk ramme favner et fænomen i dets helhed – det
vil sige som en del af et system, der er større, end det fremstår i realtid. Den gennemgående
motivation bag projekter er vakt af en interesse for, hvordan multi-skalaritet i menneskelig
kognition i akut medicin relaterer til menneskelige fejl og succesfulde hændelser. Efter at
have introduceret feltet inden for menneskelige fejl, besvarer afhandlingen det overordnede
undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan forvalter sundhedspraktikere kognitive events i diagnosticerings- og behandlingsprocesser af patienter på en måde, der frembringer kognitive resultater?
Jeg rejser desuden tre underspørgsmål, der relaterer til det overordnede undersøgelsesspørgsmål:
(i) Hvordan foregriber og håndterer sundhedspraktikere menneskelige fejl? Hvordan fungerer et akutmedicinsk team i forebyggelsen af fejl i komplekse diagnostiske situationer? Hvordan opstår og hvordan eskalerer fejl i et (dysfunktionelt) socialt system?
(ii) Hvordan påvirker en medicinsk kultur lokal interaktion, og hvordan er en sådan kultur formet af de selvsamme dynamikker, der udgør lokal interaktion?
(iii) Hvilke metodologiske udviklingsmuligheder kan der udledes på baggrund af et økologisk perspektiv på menneskelige fejl og en økologisk tilgang til sprog og kognition?
Afhandlingen konkluderer, at en økologisk tilgang er velegnet til at forklare, hvordan multi-temporale events påvirker kognition i komplekse organisationer. Ved at koble praktikeres kognition til en økosystemisk aktivitet viser jeg, hvordan kognitive resultater er formet af ikke-lokale dynamikker og situerede potentialer for handling i et kognitivt system. Afhandlingens empiriske resultater er specifikke eksempler på ikke-lokale dynamikker og situerede potentialer for handling i autentiske diagnostiske situationer.
Kapitel 2 evaluerer og kontrasterer en konversationsanalytisk tilgang til social interaktion (CA) med Hutchins’ klassiske tilgang til studiet af distribueret kognition (DC), som er to dominerende tilgange til studiet af social interaktion. Kapitlet viser, hvordan DC prioriterer kropsligt forankrede informationsprocesser i et distribueret kognitivt system, der er defineret ud fra funktionelle egenskaber, mens CA understreger den sekventielle organisering af social orden i en lokal situation. Kapitlet konkluderer afslutningsvist, at begge positioner er utilstrækkelige i undersøgelsen af et fænomen i dets økologiske helhed – i begge tilfælde er betingelserne for menneskelig adfærd reduceret til et enkelt domæne af enten social orden eller repræsentationelle tilstande.
Med afsæt i et økologisk perspektiv præsenterer kapitel 3 en alternativ analytisk ramme til studiet af menneskelig kognition i komplekse organisationer: en interaktivitetsbaseret ramme. Rammen fremsætter analytiske modeller og teoretiske perspektiver til undersøgelsen af multiple tidsskalaer i menneskelig kognition. Særligt den innovative Cognitive Event Analysis (CEA) anvendes til undersøgelsen af kognitive events i lokale interaktioner.
Kapitel 4 opstiller projektets undersøgelsesdesign. Jeg anvender kognitiv etnografi til at undersøge autentiske situerede dynamikker i beslutningsprocesser og andre kognitive events på et dansk hospital (Køge Hospital). Det primære datamateriale består af 17 videooptagelser af autentiske diagnostiske situationer på hospitalets akutafdeling. Fra start til slut er casestudiet udarbejdet af undertegnede, dette gælder også kodningsprocesser og databehandling. Ud fra den indledende kodningsproces blev seks temaer opstillet og undersøgt yderligere.
Seks analytiske kapitler (kapitel 5-10) behandler de opstillede temaer som aspekter i den diagnostiske proces på akutafdelingen. Med afsæt i interaktivitetsrammen tager analyserne deres udgangspunkt på den såkaldte enkroniske tidsskala med udgangspunkt i CEA til afgræsningen af kognitive events. Derfra bevæger analyserne sig udover den konversationelle skala og behandler både hurtige pico-skalaer of langsommere kulturelle skalaer som eksplanatoriske ressourcer i undersøgelsen af, hvordan kognitive resultater opnås. Analysen undersøger, hvordan agentive individer, artefakter og ekspertise er sammenkoblede på flere tidsskalaer. Analysen forsøger at balancere (potentielle) medicinske fejl-cyklusser og en mere generel forståelse af, hvordan praktikere udfører behandling som en teambaseret problemløsningsorienteret aktivitet.
Hvert kapitel fokuserer på tematisk aspekt relateret til den systemiske kognitive funktion: (a) medicinske visuelle systemer; (b) afbrydelser; (c) diagnostiske procedurer; (d) medicinske kulturelle dynamikker; (e) betydningsskabelse i teams og (f) færdiggørelse af den elektroniske medicinske rapport. Analysen demonstrerer, hvordan teammedlemmer frembringer ekspertise in-action, og også hvordan manglende koordination og kommunikation kan medføre menneskelige fejl. Den viser i særdeleshed, at events, der ikke kører på rutinen, er afgørende for, hvad der sker på akutafdelingen: afvigende events virker som betingelser for fejl og udløser feedback-mekanismer, der tvinger teammedlemmer til at foregribe mulige ændringer i handleplaner. Fx vises det, hvordan afbrydelser håndteres forskelligt afhængigt af de involveredes ekspertiseniveau, teamkonstellationen samt situationelle og materielle forhold. Ved at gennemføre empiriske analyser af, hvordan teammedlemmer håndterer kognitive events bliver det tydeligt, hvordan begrebet multiple tidsskalaer er altafgørende for at forstå mulighedsbetingelserne for menneskelig kognition. Helt specifikt viser kaptitlerne (a) hvordan visueller systemer udvides i tid og rum, (b) hvordan procedurer og afbrydelser begrænser praktikernes mulighed for at balancere flere moralske værdier i beslutningsprocesser, (c) hvordan kulturelle mønstre skaber rollehierarkier som på samme tid skabes af de selvsamme dynamikker i den lokale interaktion, (d) hvordan teammedlemmer samhandler og håndterer kognitive events ved at bero på teamets betydningsskabelsespotentialer og sidst (e) hvordan omfattende artikulation af kropsdynamikker øger muligheden for fleksibel adaptiv adfærd i menneske-artefakt interaktion. Et fælles element forener kapitlerne. Hvert kapitel viser på hver sin måde, at praktikere fikserer på ét element, når de er ude af stand til at balancere ikke-lokale og lokale begrænsninger i systemet. Modsat er praktikerne i stand til at tilpasse sig fleksibelt til forandringer i omverdenen og foregribe det næste skridt, når de formår at balancere ikke-lokale og lokale begrænsninger i systemet.
Kapitel 11 opsummerer, hvordan projektets empiriske resultater svarer på undersøgelsesspørgsmålet, som indledningsvist motiverede det. En syntese af de empiriske resultater skaber fundamentet for en beskrivelse af deres praktiske implikationer. Disse implikationer diskuteres i relation til udfordringer i den medicinske hverdagspraksis. På den baggrund opstilles tre tiltag: (a) implementering af en ny forståelse af sprog og kognition inden for feltet, (b) en ændring af de grundlæggende antagelser af, hvad der er relevant indhold i trænings- og uddannelsesprogrammer og (c) at behandle og forstå (design af) materielle artefakter som fleksible artefaktmiljøer.
Afhandlingen understreger, at den ikke giver et fuldstændigt billede af hele den menneskelige kognitions økologi. Derimod giver den en økologisk beskrivelse af afgørende elementer i (dys)funktionel kognition. Et tværsnit af denne økologi undersøges altså for at demonstrere kompleksiteten, den spatielle udvidelse og multi-temporaliteten i menneskelig kognition i komplekse organisationer. Processen med at bestemme det præcise omfang af kognitive økosystemer kan forklare de dynamiske og bundne muligheder individer har for at producere kognitive resultater. Denne indsigt relaterer til det tredje af de tre underspørgsmål, det der vedrører, hvilke metodologiske udviklingspotentialer, der kan udledes af et økologisk perspektiv. Vitalt for det økologiske perspektiv på menneskelige fejl, interaktion of kognition er det faktum, at lokal interaktion forstås som meningsmættet. Adfærd er formet af meningsmættet koordination og er dermed ikke tilfælde af lokale individuelle valg. Sammenfattet kontrasterer interaktivitetsrammen andre tilgange til menneskelig interaktion og på baggrund af ovenstående grunde tilbyder denne ramme den bedste tilgang, hvis formålet er at undersøge dynamikker i den menneskelige økologi inklusiv menneskelig kognition.
Sidst opstilles en omfattende og fremtidsrettet ambition i dette projekt, nemlig at bidrage til en økologisk retning i human- og kognitionsvidenskaberne. Ved at vise resultater af situerede naturalistiske studier af menneskelig interaktivitet inden for en økologisk ramme belyser projektet fordelene ved at behandle sprog og kognition som økologisk, distribueret og sammenbundet med interaktivitet. Dermed udfordrer projektet traditionelle tilgange inden for lingvistikken og kognitionsvidenskaben til at tilpasse deres metoder i overensstemmelse med disse fundamentale antagelser.
Hvordan forvalter sundhedspraktikere kognitive events i diagnosticerings- og behandlingsprocesser af patienter på en måde, der frembringer kognitive resultater?
Jeg rejser desuden tre underspørgsmål, der relaterer til det overordnede undersøgelsesspørgsmål:
(i) Hvordan foregriber og håndterer sundhedspraktikere menneskelige fejl? Hvordan fungerer et akutmedicinsk team i forebyggelsen af fejl i komplekse diagnostiske situationer? Hvordan opstår og hvordan eskalerer fejl i et (dysfunktionelt) socialt system?
(ii) Hvordan påvirker en medicinsk kultur lokal interaktion, og hvordan er en sådan kultur formet af de selvsamme dynamikker, der udgør lokal interaktion?
(iii) Hvilke metodologiske udviklingsmuligheder kan der udledes på baggrund af et økologisk perspektiv på menneskelige fejl og en økologisk tilgang til sprog og kognition?
Afhandlingen konkluderer, at en økologisk tilgang er velegnet til at forklare, hvordan multi-temporale events påvirker kognition i komplekse organisationer. Ved at koble praktikeres kognition til en økosystemisk aktivitet viser jeg, hvordan kognitive resultater er formet af ikke-lokale dynamikker og situerede potentialer for handling i et kognitivt system. Afhandlingens empiriske resultater er specifikke eksempler på ikke-lokale dynamikker og situerede potentialer for handling i autentiske diagnostiske situationer.
Kapitel 2 evaluerer og kontrasterer en konversationsanalytisk tilgang til social interaktion (CA) med Hutchins’ klassiske tilgang til studiet af distribueret kognition (DC), som er to dominerende tilgange til studiet af social interaktion. Kapitlet viser, hvordan DC prioriterer kropsligt forankrede informationsprocesser i et distribueret kognitivt system, der er defineret ud fra funktionelle egenskaber, mens CA understreger den sekventielle organisering af social orden i en lokal situation. Kapitlet konkluderer afslutningsvist, at begge positioner er utilstrækkelige i undersøgelsen af et fænomen i dets økologiske helhed – i begge tilfælde er betingelserne for menneskelig adfærd reduceret til et enkelt domæne af enten social orden eller repræsentationelle tilstande.
Med afsæt i et økologisk perspektiv præsenterer kapitel 3 en alternativ analytisk ramme til studiet af menneskelig kognition i komplekse organisationer: en interaktivitetsbaseret ramme. Rammen fremsætter analytiske modeller og teoretiske perspektiver til undersøgelsen af multiple tidsskalaer i menneskelig kognition. Særligt den innovative Cognitive Event Analysis (CEA) anvendes til undersøgelsen af kognitive events i lokale interaktioner.
Kapitel 4 opstiller projektets undersøgelsesdesign. Jeg anvender kognitiv etnografi til at undersøge autentiske situerede dynamikker i beslutningsprocesser og andre kognitive events på et dansk hospital (Køge Hospital). Det primære datamateriale består af 17 videooptagelser af autentiske diagnostiske situationer på hospitalets akutafdeling. Fra start til slut er casestudiet udarbejdet af undertegnede, dette gælder også kodningsprocesser og databehandling. Ud fra den indledende kodningsproces blev seks temaer opstillet og undersøgt yderligere.
Seks analytiske kapitler (kapitel 5-10) behandler de opstillede temaer som aspekter i den diagnostiske proces på akutafdelingen. Med afsæt i interaktivitetsrammen tager analyserne deres udgangspunkt på den såkaldte enkroniske tidsskala med udgangspunkt i CEA til afgræsningen af kognitive events. Derfra bevæger analyserne sig udover den konversationelle skala og behandler både hurtige pico-skalaer of langsommere kulturelle skalaer som eksplanatoriske ressourcer i undersøgelsen af, hvordan kognitive resultater opnås. Analysen undersøger, hvordan agentive individer, artefakter og ekspertise er sammenkoblede på flere tidsskalaer. Analysen forsøger at balancere (potentielle) medicinske fejl-cyklusser og en mere generel forståelse af, hvordan praktikere udfører behandling som en teambaseret problemløsningsorienteret aktivitet.
Hvert kapitel fokuserer på tematisk aspekt relateret til den systemiske kognitive funktion: (a) medicinske visuelle systemer; (b) afbrydelser; (c) diagnostiske procedurer; (d) medicinske kulturelle dynamikker; (e) betydningsskabelse i teams og (f) færdiggørelse af den elektroniske medicinske rapport. Analysen demonstrerer, hvordan teammedlemmer frembringer ekspertise in-action, og også hvordan manglende koordination og kommunikation kan medføre menneskelige fejl. Den viser i særdeleshed, at events, der ikke kører på rutinen, er afgørende for, hvad der sker på akutafdelingen: afvigende events virker som betingelser for fejl og udløser feedback-mekanismer, der tvinger teammedlemmer til at foregribe mulige ændringer i handleplaner. Fx vises det, hvordan afbrydelser håndteres forskelligt afhængigt af de involveredes ekspertiseniveau, teamkonstellationen samt situationelle og materielle forhold. Ved at gennemføre empiriske analyser af, hvordan teammedlemmer håndterer kognitive events bliver det tydeligt, hvordan begrebet multiple tidsskalaer er altafgørende for at forstå mulighedsbetingelserne for menneskelig kognition. Helt specifikt viser kaptitlerne (a) hvordan visueller systemer udvides i tid og rum, (b) hvordan procedurer og afbrydelser begrænser praktikernes mulighed for at balancere flere moralske værdier i beslutningsprocesser, (c) hvordan kulturelle mønstre skaber rollehierarkier som på samme tid skabes af de selvsamme dynamikker i den lokale interaktion, (d) hvordan teammedlemmer samhandler og håndterer kognitive events ved at bero på teamets betydningsskabelsespotentialer og sidst (e) hvordan omfattende artikulation af kropsdynamikker øger muligheden for fleksibel adaptiv adfærd i menneske-artefakt interaktion. Et fælles element forener kapitlerne. Hvert kapitel viser på hver sin måde, at praktikere fikserer på ét element, når de er ude af stand til at balancere ikke-lokale og lokale begrænsninger i systemet. Modsat er praktikerne i stand til at tilpasse sig fleksibelt til forandringer i omverdenen og foregribe det næste skridt, når de formår at balancere ikke-lokale og lokale begrænsninger i systemet.
Kapitel 11 opsummerer, hvordan projektets empiriske resultater svarer på undersøgelsesspørgsmålet, som indledningsvist motiverede det. En syntese af de empiriske resultater skaber fundamentet for en beskrivelse af deres praktiske implikationer. Disse implikationer diskuteres i relation til udfordringer i den medicinske hverdagspraksis. På den baggrund opstilles tre tiltag: (a) implementering af en ny forståelse af sprog og kognition inden for feltet, (b) en ændring af de grundlæggende antagelser af, hvad der er relevant indhold i trænings- og uddannelsesprogrammer og (c) at behandle og forstå (design af) materielle artefakter som fleksible artefaktmiljøer.
Afhandlingen understreger, at den ikke giver et fuldstændigt billede af hele den menneskelige kognitions økologi. Derimod giver den en økologisk beskrivelse af afgørende elementer i (dys)funktionel kognition. Et tværsnit af denne økologi undersøges altså for at demonstrere kompleksiteten, den spatielle udvidelse og multi-temporaliteten i menneskelig kognition i komplekse organisationer. Processen med at bestemme det præcise omfang af kognitive økosystemer kan forklare de dynamiske og bundne muligheder individer har for at producere kognitive resultater. Denne indsigt relaterer til det tredje af de tre underspørgsmål, det der vedrører, hvilke metodologiske udviklingspotentialer, der kan udledes af et økologisk perspektiv. Vitalt for det økologiske perspektiv på menneskelige fejl, interaktion of kognition er det faktum, at lokal interaktion forstås som meningsmættet. Adfærd er formet af meningsmættet koordination og er dermed ikke tilfælde af lokale individuelle valg. Sammenfattet kontrasterer interaktivitetsrammen andre tilgange til menneskelig interaktion og på baggrund af ovenstående grunde tilbyder denne ramme den bedste tilgang, hvis formålet er at undersøge dynamikker i den menneskelige økologi inklusiv menneskelig kognition.
Sidst opstilles en omfattende og fremtidsrettet ambition i dette projekt, nemlig at bidrage til en økologisk retning i human- og kognitionsvidenskaberne. Ved at vise resultater af situerede naturalistiske studier af menneskelig interaktivitet inden for en økologisk ramme belyser projektet fordelene ved at behandle sprog og kognition som økologisk, distribueret og sammenbundet med interaktivitet. Dermed udfordrer projektet traditionelle tilgange inden for lingvistikken og kognitionsvidenskaben til at tilpasse deres metoder i overensstemmelse med disse fundamentale antagelser.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|---|
| Bevilgende institution |
|
| Vejledere/rådgivere |
|
| Udgivelsessted | Odense |
| Udgiver | |
| Status | Udgivet - 2015 |