The Classical Realist Conservation: From Ancient Greece to Contemporary America: losing Real Man and Abandoning the Tragedy of the Political

Projektet er motiveret af de nutidige bevægelser i international politik, hvor de gamle magter må se nye magter rejse sig. Det er en dynamik, der udfordrer den vestlige verdensorden og den er derfor nødvendig at håndtere. De Klassiske Realister som Thukydid, Machiavelli og Hobbes var alle konfronteret med konflikt og forlist orden i deres samtid, hvilket var selve baggrunden for deres forfatterskaber. Dette projekt argumenterer for, at den moderne kompleksitet i international politik må opsøge de Klassiske Realister for deres indsigt, da verdens struktur ikke længere egner sig til en simpel teori, der tæller kapabiliteter og antal poler.
Derfor undersøger dette projekt en række Klassisk Realister gennem tiderne for at kunne vurdere, om de moderne Klassiske Realister er i stand til og villige til at analysere og rådgive den udfordrede vestlige orden. Projektet introducerer et heuristisk værktøj i form af den Klassiske Realistiske samtale, der afdækker kontinuiteter og diskontinuiteter mellem forfatterne over tid. For at strukturere samtalen, præsenteres tre store fortolkende rammer, der er baserede på de Klassiske Realisters forståelse af konflikter og den politiske håndtering af konflikt som noget afgrænset i tid og rum (lokalitetsrammen bestående af Thukydid, Machiavelli og Hobbes), eller at konflikt antager en global karakter (globalitetsramme bestående af Carl Schmitt, E. H. Carr og Hans Morgenthau), eller at konflikt er kendetegnet ved en globaliseringsproces (globaliseringensrammen bestående af Henry Kissinger, Zbigniew Brzezinski, Fareed Zakaria og Anatol Lieven og John Hulsman).
Det konstateres, at lokalitetsrammen kendetegnes ved en spænding mellem den politiske og moralske sfærere, mens globalitetsrammen kendetegnes ved indførelsen af den teknologiske sfære, der dirigerer den normative vision om endda en verdensstat, som er Hans Morgenthaus vision ved udsigten til nuklear udryddelse. Globaliseringensammen observeres at være domineret af logikken i den økonomiske sfære, som producerer en vision baseret på det formbare og reduktionistiske Globale Menneske, der godtager den globale kapitalisme. Det onde og konflikten i mennesket er glemt. Denne forsømmelse af det empiriske Rigtige Menneske har den konsekvens at nutidige Klassiske Realister begrænses i evne og vilje til at analysere og rådgive den udfordrede vestlige orden. Ultimativt giver udkommet af den Klassiske Realistiske samtale den nødvendige indsigt til at moderne Klassisk Realister kan gen-forpligte sig på skepsis og tragedien i det politiske.