TY - GEN
T1 - Terrorismeforsættets kendetegn. En retsdogmatisk analyse af straffelovens § 114
AU - Grønning-Madsen, Nanna
PY - 2022/12/20
Y1 - 2022/12/20
N2 - Europa er blevet ramt af terrorangreb adskillige gange, herunder mod det franske spillested Bataclan og på den norske ø, Utøya. De fleste danskere husker formentlig også angrebet på Krudttønden og udenfor den jødiske synagoge i København i 2015, og terrortruslen mod Danmark er fortsat aktuel. Når det kommer til bekæmpelsen af terrorisme, er den strafferetlige retsforfølgelse af terroristerne ganske central. Allerede ved udarbejdelsen af terrorismebestemmelsen i straffelovens § 114 var der dog bl.a. kritik om manglende præcision og klarhed i formuleringen af bestemmelsen.Formålet med denne afhandling er at undersøge terrorismeforsættet i straffelovens § 114. Afhandlingen indeholder en analyse af § 114 og bestemmelsens forhold til §§ 114 b-e for at kunne besvare forskningsspørgsmålet: Hvad kendetegner terrorismeforsættet i straffelovens § 114?Afhandlingen anvender den retsdogmatiske metode til at beskrive, fortolke og systematisere gældende ret om § 114 og terrorismeforsættet. Analysen af terrorismeforsættet tager udgangspunkt i de skrevne retskilder (straffeloven) og i domme vedrørende terrorisme, jf. § 114 og §§ 114 b-e.Afhandlingen er inddelt i tre dele: I del I (kapitel 1-3) introduceres afhandlingens formål og forskningsspørgsmål samt overordnede overvejelser om valg af metode og brug af retskilder. Endelig behandles nogle grundlæggende forhold omkring § 114.Del II (kapitel 4-11) analyserer terrorismeforsættet i straffelovens § 114. Først undersøges FN’s Terrorfinansieringskonventions art. 2, stk. 1, litra b og art. 1 i EU-rammeafgørelsen mod bekæmpelse af terrorisme for at finde eventuelle fortolkningsbidrag til ordlyden og rækkevidden af § 114. Dernæst analyseres forskelligartede begrænsninger til § 114’s anvendelsesområde samt de objektive og subjektive gerningsmomenter i § 114. Derefter undersøges det, om en gruppe kan have et terrorismeforsæt, og i givet fald hvad en sådan vurdering skal bestå af. Videre analyseres motivets betydning for vurderingen af terrorismeforsættet, hvorefter terrorismeforsættets rækkevidde belyses gennem en undersøgelse af grænsen mellem et ikke-konkretiseret forsæt i §§ 114 b-e og et (konkret) terrorismeforsæt, jf. § 114. Som afslutning på del II foretages der i forlængelse af den forudgående analyse en vurdering af gældende ret, hvori der indgår både retsdogmatiske og retspolitiske betragtninger.Del III (kapitel 12-13) udgør afhandlingens afslutning. Her konkluderes det, at der er flere og meget forskelligartede kendetegn ved terrorismeforsættet i § 114. Afhandlingen viser bl.a., at der er stor usikkerhed om den praktiske virkning af de i forarbejderne nævnte begrænsninger til § 114, og at gerningspersonen som følge af terrorismeforsættets karakter ofte vil have hensigt til at udøve terrorisme, jf. § 114. Derudover påvises det, at de personer eller grupper mv, der begår, fremmer eller har hensigt til at begå handlingerne omfattet af § 114, jf. §§ 114 b-e, også skal opfylde terrorismeforsættet som beskrevet i § 114, og at den traditionelle teoretiske adskillelse af forsæt og motiv er svær eller ligefrem umulig at opretholde i relation til vurderingen af terrorismeforsættet i § 114. Endelig åbner afhandlingens analyser op for – selvom det er behæftet med en vis usikkerhed – muligheden for, at en gruppe kan have et terrorismeforsæt.Nogle af de påviste kendetegn tydeliggør således grundlæggende udfordringer omkring formuleringen og anvendelsen af såvel terrorismeforsættet som § 114 i sit hele, mens andre af de påviste kendetegn forhåbentlig vil kunne udgøre konkrete fortolkningsbidrag i en sag om § 114 og/eller §§ 114 b-e.For en retsstat som Danmark er det uhyre vigtigt, at kampen i retssystemet foregår på et retssikkerhedsmæssigt solidt grundlag. Afhandlingen påviser dog, at der efter små 20 års praktisk erfaring (fortsat) er tydelige udfordringer omkring klarheden af § 114 og derved også med forudsigeligheden af domstolenes brug heraf. På denne baggrund – og med inspiration fra bl.a. norsk ret – foreslås det, i et forsøg på at forbedre den nuværende retsstilling, at ændre ordlyden og konstruktionen i § 114. Det forslås således dels at indsætte et krav om direkte forsæt og dels at gøre betingelsen om handlingens egnethed til at tilføje alvorlig skade til en del af forsætskravet. Derudover foreslås det at indsætte flere fortolkningsbidrag i forarbejderne til bestemmelsen og endelig at flytte påtalekompetencen fra justitsministeren til Rigsadvokaten.
AB - Europa er blevet ramt af terrorangreb adskillige gange, herunder mod det franske spillested Bataclan og på den norske ø, Utøya. De fleste danskere husker formentlig også angrebet på Krudttønden og udenfor den jødiske synagoge i København i 2015, og terrortruslen mod Danmark er fortsat aktuel. Når det kommer til bekæmpelsen af terrorisme, er den strafferetlige retsforfølgelse af terroristerne ganske central. Allerede ved udarbejdelsen af terrorismebestemmelsen i straffelovens § 114 var der dog bl.a. kritik om manglende præcision og klarhed i formuleringen af bestemmelsen.Formålet med denne afhandling er at undersøge terrorismeforsættet i straffelovens § 114. Afhandlingen indeholder en analyse af § 114 og bestemmelsens forhold til §§ 114 b-e for at kunne besvare forskningsspørgsmålet: Hvad kendetegner terrorismeforsættet i straffelovens § 114?Afhandlingen anvender den retsdogmatiske metode til at beskrive, fortolke og systematisere gældende ret om § 114 og terrorismeforsættet. Analysen af terrorismeforsættet tager udgangspunkt i de skrevne retskilder (straffeloven) og i domme vedrørende terrorisme, jf. § 114 og §§ 114 b-e.Afhandlingen er inddelt i tre dele: I del I (kapitel 1-3) introduceres afhandlingens formål og forskningsspørgsmål samt overordnede overvejelser om valg af metode og brug af retskilder. Endelig behandles nogle grundlæggende forhold omkring § 114.Del II (kapitel 4-11) analyserer terrorismeforsættet i straffelovens § 114. Først undersøges FN’s Terrorfinansieringskonventions art. 2, stk. 1, litra b og art. 1 i EU-rammeafgørelsen mod bekæmpelse af terrorisme for at finde eventuelle fortolkningsbidrag til ordlyden og rækkevidden af § 114. Dernæst analyseres forskelligartede begrænsninger til § 114’s anvendelsesområde samt de objektive og subjektive gerningsmomenter i § 114. Derefter undersøges det, om en gruppe kan have et terrorismeforsæt, og i givet fald hvad en sådan vurdering skal bestå af. Videre analyseres motivets betydning for vurderingen af terrorismeforsættet, hvorefter terrorismeforsættets rækkevidde belyses gennem en undersøgelse af grænsen mellem et ikke-konkretiseret forsæt i §§ 114 b-e og et (konkret) terrorismeforsæt, jf. § 114. Som afslutning på del II foretages der i forlængelse af den forudgående analyse en vurdering af gældende ret, hvori der indgår både retsdogmatiske og retspolitiske betragtninger.Del III (kapitel 12-13) udgør afhandlingens afslutning. Her konkluderes det, at der er flere og meget forskelligartede kendetegn ved terrorismeforsættet i § 114. Afhandlingen viser bl.a., at der er stor usikkerhed om den praktiske virkning af de i forarbejderne nævnte begrænsninger til § 114, og at gerningspersonen som følge af terrorismeforsættets karakter ofte vil have hensigt til at udøve terrorisme, jf. § 114. Derudover påvises det, at de personer eller grupper mv, der begår, fremmer eller har hensigt til at begå handlingerne omfattet af § 114, jf. §§ 114 b-e, også skal opfylde terrorismeforsættet som beskrevet i § 114, og at den traditionelle teoretiske adskillelse af forsæt og motiv er svær eller ligefrem umulig at opretholde i relation til vurderingen af terrorismeforsættet i § 114. Endelig åbner afhandlingens analyser op for – selvom det er behæftet med en vis usikkerhed – muligheden for, at en gruppe kan have et terrorismeforsæt.Nogle af de påviste kendetegn tydeliggør således grundlæggende udfordringer omkring formuleringen og anvendelsen af såvel terrorismeforsættet som § 114 i sit hele, mens andre af de påviste kendetegn forhåbentlig vil kunne udgøre konkrete fortolkningsbidrag i en sag om § 114 og/eller §§ 114 b-e.For en retsstat som Danmark er det uhyre vigtigt, at kampen i retssystemet foregår på et retssikkerhedsmæssigt solidt grundlag. Afhandlingen påviser dog, at der efter små 20 års praktisk erfaring (fortsat) er tydelige udfordringer omkring klarheden af § 114 og derved også med forudsigeligheden af domstolenes brug heraf. På denne baggrund – og med inspiration fra bl.a. norsk ret – foreslås det, i et forsøg på at forbedre den nuværende retsstilling, at ændre ordlyden og konstruktionen i § 114. Det forslås således dels at indsætte et krav om direkte forsæt og dels at gøre betingelsen om handlingens egnethed til at tilføje alvorlig skade til en del af forsætskravet. Derudover foreslås det at indsætte flere fortolkningsbidrag i forarbejderne til bestemmelsen og endelig at flytte påtalekompetencen fra justitsministeren til Rigsadvokaten.
U2 - 10.21996/94tx-q204
DO - 10.21996/94tx-q204
M3 - Ph.d.-afhandling
PB - Syddansk Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
ER -