Teaching a Utopia? On the Conditions for Deliberative Discussion in Social Science Education

Bidragets oversatte titel: Undervisning i en Utopi? Om betingelserne for deliberativ diskussion i samfundsfag

Jonas Henau Teglbjærg*

*Kontaktforfatter

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

203 Downloads (Pure)

Abstract

I lyset af den udbredte bekymring for at vestlige demokratier er på vej ind i en post-faktuel fase, undersøgte dette ph.d.-projekt betingelserne for elevdiskussioners demokratiske kvalitet i samfundsfagsundervisningen. Projektet startede med at diskutere, om det deliberative ideal (idealet for den demokratiske samtale) kan bruges som en passende standard for vurdering af elevdiskussioners kvalitet. Projektet argumenterede for, at dette ideal kan ses som én markør for kvalitetsdiskussion blandt andre, hvis man anvender definitioner af kvalitet, samfundsfag og deliberation, der matcher hinanden. Selvom der findes matchende definitioner af begreberne, er der også definitioner, der ville gøre begreberne uforenelige. Tre forskellige argumenter for, hvorfor den demokratiske samtale kan ses som en slags kvalitet, blev fremført. Det første argument hævdede, at undervisning, som nærmer sig deliberative idealer, er et eksempel på god, retfærdig og fair undervisning og derfor værdifuld i sig selv. Det andet argument hævdede, at undervisning, som tilnærmer sig deliberative idealer, er et eksempel på vellykket undervisning, fordi en sådan undervisning sandsynligvis fremmer ønskværdig demokratisk viden, demokratiske færdigheder og demokratiske værdier. Det tredje argument hævdede, at undervisning, som tilnærmer sig deliberative idealer, er et eksempel på afstemt undervisning, fordi denne undervisning understøtter kerneindholdet, formen og formålene med samfundsfag. Diskussionen af deliberation som en slags kvalitet understregede desuden, at der er visse aspekter af kvalitet i samfundsfag, som ikke indfanges af deliberationsbegrebet – især aspekter relateret til elevernes følelser og motivation for deltagelse. I kølvandet på den normative diskussion udforskede ph.d.-projektet de empiriske betingelser for deliberativ klasserumsdiskussion i dets tre artikler.

Artikel I med titlen "Kontekster og udbredelse af klasserumsdiskussion i nordisk samfundsfagsundervisning. Et stort N-observationsstudie” undersøgte udbredelse af og kontekster for klasserumsdiskussion i en nordisk stikprøve bestående af 375 undervisningssegmenter (à 15 minutters varighed hver). Stikprøven blev indsamlet gennem videoobservationer, og diskussionen blev målt gennem et element fra PLATO observationsmanualen (Grossman, 2021), som også af andre er blevet brugt til at strukturere observationer af samfundsfagsundervisning i Norden (Christensen, A. S. & Mathé, 2023). Selvom 147 (39,2%) af
de undersøgte segmenter indeholdt mindst fem minutters diskussion (som blev betragtet som muligheder for deliberation), så var diskussionssegmenterne meget ulige fordelt på tværs af klasser. Artiklen fandt, at diskussion forekom oftest i forbindelse med gruppearbejde, midt i en 45-minutters lektion og på skoler med højt-præsterende elever. Resultaterne fra artikel I tydede på, at der kan være udtalte uligheder i mulighederne for deliberation på tværs af samfundsfagsklasser i de nordiske lande, og at elever i lavt-præsterende skoler formentlig oplever systematisk færre muligheder for deliberation end elever på højt-præsterende skoler. Da mange af de undersøgte klasser slet ikke oplevede muligheder for diskussion, tyder resultaterne fra artikel I desuden på, at mange elever helt er udelukket fra at deltage i deliberativ
klasserumsdiskussion. En vigtig begrænsning ved resultaterne i artikel I var, at de undersøgte undervisningssegmenter blev indsamlet gennem non-probability sampling og derfor ikke var
repræsentative for populationen af samfundsfagssegmenter i Norden.

Artikel II med titlen "På jagt efter deliberation i samfundsfagsundervisningen. En undersøgelse af deliberativ kvalitet i plenum-, gruppe- og pardiskussioner” undersøgte klasserumsdiskussion under tre betingelser: en plenum-betingelse, en gruppe-betingelse og en par-betingelse. Artiklen gjorde brug af videoobservationer fra en klasserumsintervention til at evaluere, hvordan hver enkelt betingelse påvirkede diskussionsprocessens deliberative kvalitet. Til dette formål kodede den 585 elevytringer for aspekter af deliberation ved hjælp af StromerGalley (2007) observationsmanualen. Artiklen fandt, at såvel gruppe som par betingelserne fremmede nøgleaspekter af deliberation sammenlignet med helklassebetingelsen. Gruppebetingelsen genererede det højeste niveau af anfægtelse og engagement, mens parforholdet genererede det højeste niveau af lighed. Artikel II's resultater antydede derfor, at klasserumsdiskussioners deliberative kvalitet nogle gange kan drage fordel af lærerens fravær. Artiklen argumenterede desuden for, at dette muligvis især er tilfældet, når eleverne mangler respekt for lærerens autoritet, eller når tidligere interaktioner mellem eleverne og læreren har været udfordrende.

Artikel III med titlen "På jagt efter deliberation i samfundsfagsundervisningen. En undersøgelse af deliberativ kvalitet i diskussioner af faktuelle og kontroversielle emner” undersøgte klasserumsdiskussioners deliberative kvalitet under tre betingelser: en betingelse, hvor diskussionen omhandlede et faktuelt emne; en betingelse, hvor diskussionen omhandlede et kontroversielt emne; og en betingelse, hvor diskussionen omhandlede et stilladseret kontroversielt emne. Artiklen benyttede videoobservationer fra en klasserumsintervention til at vurdere, hvordan hver enkelt betingelse påvirkede diskussionens deliberative kvalitet. Til dette formål identificerede artiklen 202 elevytringer og kodede dem ved hjælp af Stromer-Galley (2007) manualen til måling af deliberation. Selvom den stilladserede diskussion af det kontroversielle emne frembragte mere argumentation, anfægtelse og engagement end diskussionen af det faktuelle emne, åbnede diskussionen af det kontroversielle emne også op for mere ulighed, eksklusion og sniksnak. Resultaterne af artikel III pegede derfor på, at reflekteret klasserumsdiskussion kan sameksistere med problemer relateret til ulighed og eksklusion, og at forskellige diskussionsbetingelser kan fremme forskellige aspekter af deliberation.

Artikel II og III gjorde begge brug af et case-eksperiment, som er en specifik form for interventionsdesign, til at undersøge, om specifikke diskussionsbetingelser kan forbedre mulighederne for deliberativ klasserumsdiskussion. Selvom nogle betingelser viste sig i stand til at fremme visse aspekter af diskussionernes deliberative kvalitet var disse betingelser ude af stand til at fremme aspekter af deliberation relateret til lighed og inklusion. Det er desuden værd at bemærke, at artiklernes resultaterne ikke umiddelbart kan generaliseres til en bredere kontekst, da de byggede på observationer af en enkelt case. På baggrund af de empiriske fund drog ph.d.- projektet to overordnede konklusioner. For det første synes forsøg på at fremme deliberativ diskussion i nordiske klasserum at have svært ved at fremme aspekter af deliberation relateret til lighed og inklusion. Fra et deliberativt synspunkt er dette et alvorligt problem, som kræver mere forskning og innovativ praksis for at blive imødegået. For det andet kan ændringer af mikrobetingelserne for diskussion i klasserummet have en positiv effekt på sådanne diskussioners deliberative kvalitet. Samfundsfagslærere kan derfor bruge deres rolle som designere af klasserumsdiskussion til at forbedre den deliberative kvalitet af diskussioner i samfundsfagsundervisningen. På den måde kan de forberede deres egne elever til fremtidig deltagelse i det demokratiske liv og samtidig forbedre den aktuelle kvalitet af diskussioner i en delvist afsondret afkrog af offentligheden. Under de rette omstændigheder kan samfundsfagslærere og elever derfor sammen yde lidt modstand mod vor tids stærke antidemokratiske kræfter.
Bidragets oversatte titelUndervisning i en Utopi? Om betingelserne for deliberativ diskussion i samfundsfag
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Christensen, Torben Spanget, Hovedvejleder
  • Christensen, Anders Stig, Bivejleder
  • Mathé , Nora Elise Hesby , Bivejleder, Ekstern person
Dato for forsvar21. dec. 2023
UdgivelsesstedOdense
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 8. nov. 2023

Note vedr. afhandling

Den fulde afhandling kan læses på SDUs bibliotek.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Undervisning i en Utopi? Om betingelserne for deliberativ diskussion i samfundsfag'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater