Tårer i Rovdyrenes Klub

Hvide følelser og maskulinitetsmyter i Trumpland

Marianne Kongerslev, Clara Juncker

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

8 Downloads (Pure)

Resumé

I denne artikel kaster vi et kulturelt blik på den affektive politiske tidsånd gennem en analyse af den kontroversielle højesteretshøring i september 2018, hvor dommer Brett Kavanaugh forsvarede sin krænkede ære, efter at Dr. Christine Blasey Ford havde anklaget ham for voldtægtsforsøg, da de begge var unge. Til høringen performede Kavanaugh en særlig form for hegemonisk maskulinitet, både retorisk, visuelt, og affektivt. Dette maskulinitetsideal formedes allerede før USA’s nationale fødsel og udgør en retorisk trope, som nutidige politikere artikulerer, når de performer affekt og identitet. Ud fra et køns- og affektteoretisk standpunkt diskuterer vi, hvordan Kavanaugh personificerer dette ideal og udstiller en forurettet berettigelse, der bunder i frygt for at miste hvide, mandlige privilegier.
OriginalsprogDansk
TidsskriftOekonomi og Politik
Vol/bind2019
Udgave nummer1
Sider (fra-til)56-66
ISSN0030-1906
StatusUdgivet - 11. apr. 2019

Citer dette

@article{bd56e3f8ca9743eaa0feb17558c0a6eb,
title = "T{\aa}rer i Rovdyrenes Klub: Hvide f{\o}lelser og maskulinitetsmyter i Trumpland",
abstract = "I denne artikel kaster vi et kulturelt blik p{\aa} den affektive politiske tids{\aa}nd gennem en analyse af den kontroversielle h{\o}jesteretsh{\o}ring i september 2018, hvor dommer Brett Kavanaugh forsvarede sin kr{\ae}nkede {\ae}re, efter at Dr. Christine Blasey Ford havde anklaget ham for voldt{\ae}gtsfors{\o}g, da de begge var unge. Til h{\o}ringen performede Kavanaugh en s{\ae}rlig form for hegemonisk maskulinitet, b{\aa}de retorisk, visuelt, og affektivt. Dette maskulinitetsideal formedes allerede f{\o}r USA’s nationale f{\o}dsel og udg{\o}r en retorisk trope, som nutidige politikere artikulerer, n{\aa}r de performer affekt og identitet. Ud fra et k{\o}ns- og affektteoretisk standpunkt diskuterer vi, hvordan Kavanaugh personificerer dette ideal og udstiller en forurettet berettigelse, der bunder i frygt for at miste hvide, mandlige privilegier.",
author = "Marianne Kongerslev and Clara Juncker",
year = "2019",
month = "4",
day = "11",
language = "Dansk",
volume = "2019",
pages = "56--66",
journal = "Oekonomi og Politik",
issn = "0030-1906",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "1",

}

Tårer i Rovdyrenes Klub : Hvide følelser og maskulinitetsmyter i Trumpland. / Kongerslev, Marianne ; Juncker, Clara.

I: Oekonomi og Politik, Bind 2019, Nr. 1, 11.04.2019, s. 56-66.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Tårer i Rovdyrenes Klub

T2 - Hvide følelser og maskulinitetsmyter i Trumpland

AU - Kongerslev, Marianne

AU - Juncker, Clara

PY - 2019/4/11

Y1 - 2019/4/11

N2 - I denne artikel kaster vi et kulturelt blik på den affektive politiske tidsånd gennem en analyse af den kontroversielle højesteretshøring i september 2018, hvor dommer Brett Kavanaugh forsvarede sin krænkede ære, efter at Dr. Christine Blasey Ford havde anklaget ham for voldtægtsforsøg, da de begge var unge. Til høringen performede Kavanaugh en særlig form for hegemonisk maskulinitet, både retorisk, visuelt, og affektivt. Dette maskulinitetsideal formedes allerede før USA’s nationale fødsel og udgør en retorisk trope, som nutidige politikere artikulerer, når de performer affekt og identitet. Ud fra et køns- og affektteoretisk standpunkt diskuterer vi, hvordan Kavanaugh personificerer dette ideal og udstiller en forurettet berettigelse, der bunder i frygt for at miste hvide, mandlige privilegier.

AB - I denne artikel kaster vi et kulturelt blik på den affektive politiske tidsånd gennem en analyse af den kontroversielle højesteretshøring i september 2018, hvor dommer Brett Kavanaugh forsvarede sin krænkede ære, efter at Dr. Christine Blasey Ford havde anklaget ham for voldtægtsforsøg, da de begge var unge. Til høringen performede Kavanaugh en særlig form for hegemonisk maskulinitet, både retorisk, visuelt, og affektivt. Dette maskulinitetsideal formedes allerede før USA’s nationale fødsel og udgør en retorisk trope, som nutidige politikere artikulerer, når de performer affekt og identitet. Ud fra et køns- og affektteoretisk standpunkt diskuterer vi, hvordan Kavanaugh personificerer dette ideal og udstiller en forurettet berettigelse, der bunder i frygt for at miste hvide, mandlige privilegier.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2019

SP - 56

EP - 66

JO - Oekonomi og Politik

JF - Oekonomi og Politik

SN - 0030-1906

IS - 1

ER -