Abstract

Baggrund
Aldrende befolkninger og mangel på sundhedspersonale fordrer et fokus i primærsektoren på opsporing og forebyggelse af sygdomsforværring og hospitalsindlæggelser blandt ældre hjemmeplejemodtagere. PATINA-algoritmen og beslutningsstøtteværktøjet advarer kommunale sygeplejersker om ældre hjemmeplejemodtagere, der er i risiko for at udvikle et akut indlæggelsesbehov. Formålet med undersøgelsen var at teste, om brugen af PATINA-værktøjet var forbundet med ændringer i brugen af sundhedsydelser.

Metoder
Der blev gennemført et open-label stepped-wedge klynge-randomiseret kontrolleret forsøg i tre danske kommuner, som omfattede 20 hjemmeplejeenheder, der leverede hjemme- og sygepleje til ca. 7000 ældre. Over en periode på 12 måneder blev hjemmeplejeenhederne og deres ældre hjemmeplejemodtagere (65 år eller ældre) tilfældigt udvalgte til interventionsfasen. Det primære undersøgelsesmål var indlæggelse af ældre hjemmeplejemodtagere inden for 30 dage efter at de blev identificerede ved algoritmen. Algoritmen opsporer risiko for indlæggelse. Sekundære undersøgelsesmål var genindlæggelser og andre hospitalskontakter, ambulante kontakter, kontakt med praktiserende læger, midlertidig kommunal aflastning og død inden for 30 dage efter identificering ved algoritmen.

Resultater
I alt deltog 2464 ældre hjemmeplejemodtagere i undersøgelsen: 1216 (49·4%) i kontrolfasen og 1248 (50·6%) i interventionsfasen. I kontrolfasen blev 102 personer indlagt på hospitalet inden for 30 dage med 33 943 dage i risiko (incidens 0·09 pr. 30 dage) sammenlignet med 118 personer med 34 843 dage i risiko (0·10 pr. 30 dage) i interventionsfasen. Interventionen var ikke forbundet med en reduktion i antallet af førstegangsindlæggelser inden for 30 dage (incidensrate-ratio [IRR] 1·10 [90% CI 0·90–1·40]; p=0·28). Desuden var interventionen ikke forbundet med reducerede rater for andre hospitalskontakter (IRR 1·10 [95% CI 0·90–1·40]; p=0·28), ambulante kontakter (1·10 [0·88–1·40]; p=0·42) eller dødelighed (0·82 [0·58–1·20]; p=0·25). Interventionen var forbundet med en reduktion på 59% i genindlæggelsesraten inden for 30 dage efter udskrivelse (IRR 0·41 [95% CI 0·24–0·68]; p=0·0007), en stigning på 140% i kontakter med praktiserende læger (2·40 [1·18–3·20]; p
Fortolkning
På trods af at interventionen ikke havde nogen effekt på det primære undersøgelsesmål, viste PATINA-værktøjet andre fordele for ældre hjemmeplejemodtagere. Algoritmer har potentiale til at flytte brugen af sundhedsydelser fra sekundær- til primærsektoren, men skal testes i andre lande med anden organisering af hjemmepleje. Implementering af algoritmer i klinisk praksis bør baseres på en analyse af omkostningseffektiviteten, potentielle skader samt fordele.

Finansiering
Innovationsfonden og Region Syddanmark.

Copyright © 2023 Forfatteren(e). Udgivet af Elsevier Ltd. Dette er en Open Access-artikel under CC BY-NC-ND
OriginalsprogEngelsk
TidsskriftThe Lancet Healthy Longevity
Vol/bind4
Udgave nummer4
Sider (fra-til)e132-e142
ISSN2666-7568
DOI
StatusUdgivet - 30. apr. 2023

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Structured decision support to prevent hospitalisations of community-dwelling older adults in Denmark (PATINA): an open-label, stepped-wedge, cluster-randomised controlled trial'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater